Valgflæsk uden mavekneb

Demokrati er et ord som åbenbart afskrækker en del, siden de ikke deltager.

Nu prøver jeg at lave noget som jeg håber flere vil gå hen og stemme til et valg og styrke demokratiet.

I dette her holder jeg mig parti neutral.

Hvordan kommer du bedst gennem valgflæsket uden mavekneb.

Info, tips og råd.

Billedet viser en valg kompas. Den er ustabil og peger i forskellige retninger. Tingene går for stærk, med diverse meningsmåler, lyn korte indslag om det samme lille brudstykker. Det er da til at blive forvirret af, hvor man skulle sætte krydses. På samme måde med vælgerne. De flakser rundt i de mange ord fra de mange bejlere til jobbet på tinget. Det er ikke til at finde hoved eller hale i det.

Hvem kan man tro, hvem kan repræsentere mig som vælger og borger?

Jeg sammenligner her folketinget med en virksomhed, det er ikke helt det samme, men i en virksomhed som for eksempel et aktieselskab foretagen, er aktionerne det der bestemme, hvordan det skal gå, for de har sat penge i virksomheden.

Egen virksom alene direktør.

Der skal bruges medarbejdere til at få virksomheden til at.

Hvad kigger du efter hos alle de ansøgere til jobbet?

Du kigger efter en der passer ind i min virksomhed, kan de klare de forskellige opgaver og kan de finde ud af arbejde sammen, så det kører som det skal?

Et andet firma består af flere direktører flere afdelinger med forskellige opgaver

Dette firma kalder ”fællesskab”

Dette ”Fællesskab” ejes ikke af den øverste direktør, men arbejderne. Det er en virksomhed med mange opgaver og der 100 arbejdere, 1 direktør i toppen og 3 andre under direktører til hver sin arbejdsområde, hvor arbejderne er fordelt i de grupper.

Man har besluttet i ”Fællesskabet” at arbejdskontrakten med direktørerne fornyes hvert 5 år. Der sker hele tiden en udvikling, påvirket af andre samarbejdspartnere i landet og udlandet. Ændringer af kundernes krav til produkterne. ”Fællesskabet” må hele tiden tilpasse sig.

Fællesskabet har kørt godt i mange år, der er sket udskiftning af arbejderne, ældre er holdt nye er kommet til. Det går jo, godt, men udviklingen rundt omkring ændrer sig. Kunderne stiller andre forbedrede produkter.

Fællesskabet mærker lidt til og justerer lidt om. Nu er det igen gået 5 år og der skal igen kigges på hvem der skal styre fællesskabet.

Nye kandidater er kaldt ind til jobopslaget.

Nu skulle de 100 arbejdere tage stilling til hvem er bedst egnet til de jobs.

Der er nogle arbejder der synes det jo godt med dem de havde, andre mener ja, hvem skal man vælge?
Det overlader til de andre, det er for besværligt at finde ud af det. Alt i alt er der 23 arbejder der bliver hjemme og tager ikke stilling til hvem, der skal styre de næste 5 år.

De sidste 73 arbejdere vælger og der sker en udskiftning af de to underdirektør, den øverste direktør fortsætter. Men nu går der noget galt. De nye mener at virksomheden skal moderniseres og følge med kravene og indflydelsen fra andre rundt omkring, hvis ”Fællesskabet” ikke skal bryde sammen.

Den øverste direktør har svært ved at finde kompromiser mellem underdirektøren og afdelingerne.

Der hersker en hel del utilfredshed blandt arbejderne, med måden tingene på ”Fællesskabet” kører. En del af dem der ikke stemte brokkede sig særligt over dette resultat. De er meget utilfredse.

Dem der ikke stemte, har overladt deres stemme til andre uden at de egentlig ikke ville det.

En del af dem der har valgt og stemt, var der en del der stemte, som de plejer. Ikke hørt efter og nærmest stemt i ”blinde”

Men hvis de nu, gav deres mening at kende, hvem der skulle have jobbet.
Hvis nu dem der prøvede sætte sig en anelse ind, hvem kandidaterne til job er og hvad de har lavet tidligere og ikke kun hørt på flotte ord og sætninger.

Ja, så resultatet nok været en anden og nok lidt mere stabil.

Det er flertallet af dem der stemmer som afgør ”Fællesskabets” fremtid.

Minder den historie jer om noget? Det skulle den gerne gøre, hvis ikke læs oden engang til. Inden du fortsætter.

Del 2

Næste afsnit. Bare rolig, det bliver ikke tørt og kedeligt. Der kommer lidt ”værktøj” hvordan du kan skille skidt fra kanel, når der igen skal vælges.

Ren teknik til forvirring.
Listestemmer, sideordnet opstilling. Tekniske ord og udtryk som afgør hvor din stemme lander hen.
Som vælger må man holde tungen lige i munden og ikke opgive på forhånd.

Listestemmer: Det er når der sættes kryds ved partiet og ikke ved en person på listen. De stemmer fordeles efter en bestemt udregning som jeg ikke vil gå ind i her men man kan finde mere info på det http://da.wikipedia.org/wiki/Listestemme

Personlige stemmer, her sætter man kryds ved den persons man mener er bedst egnet til jobbet.

Sideordnet opstilling bliver dem der har fået flest personlige stemmer valgt.
læs mere om opstillinger og fordeling af stemmer på Folketingets hjemmesidehttp://www.ft.dk/valg/det_danske_valgsystem/kandidaternes_raekkefoelge_paa_stemmesedlen.aspx

Men hvem skal man sætte kryds ved?
Et evig aktuel spørgsmål ved hvert eneste valg.

Her kommer et par tips, som jeg selv har haft god erfaringer med

1. Find ud af hvem der er kandidat i dit område, dertil kan du få hjælp her:http://www.altinget.dk/kandidater/ft15/stemmeseddel.aspx

find de kommune i menu til venstre og du får vist hele stemmeseddel med alle navne på i det område du bor i.

2. Har du fundet nogle navne måske fra forskellige partier og er i tvivl hvem der passer bedst til dine meninger, holdninger så kan du få hjælp her:
Kandidattesten på Altinget.dkhttp://www.altinget.dk/kandidater/ft15/holdningsprofil.aspx#.VWnDpndX7e8

endnu bedre, skriv en mail med nogle få spørgsmål om emner som du brænder for, vil vide om hvad de vil gøre og ikke gøre. Du vil olev endel ikke vil svar eller blot sender valg reklame og partiprogrammer i hovedet på dig, men der. Overvej om det så er værd at sætte kryds ved den person parti.

Meget bedre mød op der,hvor den kandidat det parti er at træffe og spørg direkte. Hold dig ikke tilbage og lyt til de andre som er mødt op, på deres spørgsmål og svarene som kommer. Der er nok tryk på.

3. Hvad svarer de så de kandidater til tinget?

Ja det er et godt spørgsmål. En del vil svare på et spørgsmål fra øst i nordvestlig retning eller kommer med flotte ord og tal som ikke kan bruges til ret meget.
Er en kandidat i knibe med et spørgsmål ikke lige kan svare så sker det meget tit at der kommer modangreb på andre kandidater. Vær opmærksom å det! For så ved de ikke hvad de har med at gøre og hr nok ikke en selvstændig holdning og ikke helt styr på partiets holdning som de stiller op for.

Lyt efter det der ikke bliver sagt og lyt meget godt efter de kandidater som svarer direkte og lige ud af posen uden at krybe uden om og komme med lange søforklaringer. Dem er der en del af. De er bedst egnet til det job på tinget. Du kan opleve at der nogen der må sige at det ved de ikke ret meget eller noget om, men gerne vil se på det. Det er dem der mest troværdige. Men som du nok hurtig vil opfatte de duer ikke, det snyder!

Du kan finde din kandidats CV om hvad de har lavet før de kom ind i folketinget eller er på vej dertil, ved at søge på nettet på deres navn og CV. Har du ikke mulighed for det så spørg på biblioteket de hjælper gerne med at finde ud af det eller din nabo, god bekendt og andet.

Pressen og de sociale medier.

Hold på hat og briller for her bliver du blæst omkuld med masser informationer analyser, ekspertudtalelser. Her, hvis du vil følger med, lad være med at sluge det råt. Lyt godte efter, Du kan opleve at en siger noget det ene dag og noget andet den anden dag.
Jeg gentager mig lige lidt igen.

En del vil svare på et spørgsmål fra øst i nordvestlig retning eller kommer med flotte ord og tal som ikke kan bruges til ret meget.
Er en kandidat i knibe med et spørgsmål ikke lige kan svare så sker det meget tit at der kommer modangreb på andre kandidater. Vær opmærksom å det! For så ved de ikke hvad de har med at gøre og hr nok ikke en selvstændig holdning og ikke helt styr på partiets holdning som de stiller op for.

Lyt efter det der ikke bliver sagt og lyt meget godt efter de kandidater som svarer direkte og lige ud af posen uden at krybe uden om og komme med lange søforklaringer. Dem er der en del af. De er bedst egnet til det job på tinget. Du kan opleve at der nogen der må sige at det ved de ikke ret meget eller noget om, men gerne vil se på det. Det er dem der mest troværdige. Men som du nok hurtig vil opfatte de duer ikke, det snyder!

jeg arbejder på at lave en kort version og få det på youtube, der går nok nogle dage med det.

Godt valg, mød op den 18. juni og stem

Erwin Maria Jöhnk
Vivild den 30-05-2015

Et ønske en retssag mod sundhedssystemet

Et ønske en retssag mod sundhedssystemet.

Efterlyser jurister som vil køre en sag om dette her. Efterlyser nogen som har mod og penge på at se på dette her. Noget må ske, for mange for ødelagt deres liv og en del miste deres liv, dette her system.

En anklage om at patienter betragtes om numre og begreber og skal følge den standardiserede sygdoms nummer og personale på sygehusene betragtes som robotter som der kan skrues op og presses til at løbe stærkere, man har glemt at det er mennesker. Dem leder og regner på tal, som har indenfor sundhedsområdet har at gøre, burde sættes foran en domstol.
De udsætter patienter og personale, som har kontakt med patienterne, ud for stor belastning med forværring af patienters og pårørendes liv og helbrede. Det er skadeligt og livstruende styring for mange mennesker.

Jeg tænker på om man kunne samle 100-200 patienter og nogle gavmilde folk med en god tegnebog til advokater og retssager over det danske sundhedsvæsen. Mange patienter skøjtes igennem uden hensynstagen til deres livskvalitet. Patienter med diagnoser der ikke kræver medicin behandling ned prioriteres, selv om deres sygdom kan og gør udvikle leverkræft med tiden. Her tænker jeg blandt andet dem der på har Hæmokromatose, en sygdom som kan afhjælpes med andre banale midler her med, blodaftapning fro at undgå livstruende følgesygdomme

Mange andre sygdomme kan afhjælpes med kostændringer og bedre mad udbud uden for mange oppumpede smagsforstærkere, og andet skidt fra kemi posen i madproduktionen.

Sygdomme som ikke kræver medicin skøjtes der henover. For der skal spares og medicinalindustrien skal leve

Patienter og pårørende, bliver ikke hørt på og proppes med medicin, som senere viser at være mere skadeligt end godt. Nogle gange med dødelig udgang

Jeg været indlagt på sygehus gang på gang må jeg konstatere stresset personale, som prøver ikke at vise det. Når ting går i stykker som eksempel en ismaskine som er vigtig på en afdeling hvor der bruges megen is til køling af hævelser blandt andet er der ikke er råd til at få lavet. Det er der ikke plads til i afdelingens budget, tit må man oplever et bergænset ud bud på drikkevarer. For mange patienter belaster deres økonomi. Jeg ved ikke hvem og hvordan de forskellige afdeling for bevilliget penge og hvad de må bruges til, men noget er i hvert fald galt der.
Andre ting som må skæres væk og servicen forringes for patienterne til stor gene for personalet, som gør hvad de kan og nu skal der fyres 800 ansatte i region Midtjylland for at spare knap 700 millioner fordi medicin priser en eksploderer.

Jeg oplever at personale er så stresset at der ikke længer ajourføres medicin listerne eller der er ikke tid nok til at se om hvad den enkelte skal have, hvornår, eller hvornår der skal tages blodsukker målinger de bliver tit glemt i farten.

Banale ting vil nogen mene men banale vigtige ting for den enkelte patient. Dagligdas morgen rutine, måling temperatur, blodtryk blodsukker, medicin med mere før morgen maden. Der skøjtes der henover. Det er bare standard udførelser og som bare blive skrevet ned for det er standard og daglige rutine.
Tit få man ikke oplyst hvad værdierne ligger på. Når det angår temperatur har vi nu alle samme den nøjagtige samme temperatur den 37.1^o, selv mange mennesker normale temperatur er 36^o . Når der noget er galt i kroppen så reagerer kroppen med temperatur stigning. Men for os med den lave normale temperatur har vi så den standardisere norm temperatur på  37.1^o og mere end det, så kroppen må tage fejl vi har ikke feber, vi fejler ikke noget.  

Skift senge tøj sker kun når patienter selv gør opmærksom på det at der blodpletter andet på det og har været det i flere dage. Jo, vi skal helst have eget tøj med og gå i det, en udmærket ting for dem der ønske det. Det skulle med virke, at de føler sig mindre syge men det nok mere spare ideer for vask og rengøring er dyrt, der skal spares.

Så er det med weekender, ferie og helligdage

Weekend! Masser af værdifuld tid går til spilde og patienter venter på diverse undersøgelser.

Gad vide om dem der styrer sundhedsvæsenet tror sygdom holder fri i weekender, helligdage og ferie?

Her ligger vi i en weekend og medicin og ikke mindst mad sørges der og lidt andre småtteri, mens vi venter der bliver hverdag igen og kan komme videre med undersøgelser, svar på prøvet og hvad der skal ske fremover.

Er der mon nogle økonomi jockeys i sundhedsområdet der har regnet på det?

For al den spildte ventetid er til frustration for patienter og pårørende.

Mange kunne komme hurtigere hjem hvis de spildage brugtes mere effektiv og andre ikke bliver sendt hjem for blot at vende kort tid tilbage med forværret tilstand igen, for der skal være så få patienter som muligt på weekender, helligdage og ferie. Sygdom og uhelds skader holder ikke fri og kender ikke kalenderen og klokken.

Læger, behandlere, sygeplejersker og alle andre som har kontakt med patienterne bliver betragter som robotter som kan programmeres med de rigtige ord og de rette vejledninger og regler. Overskrides disse regler straffes de på en eller måde, især p afdelingens økonomi. Disse ”robotter” skal arbejde så meget så de ikke kan tænke selvstændige de skal løbe mere og mere, der må ikke være tid til menneskelighed, følelser. Dem der styrer det i mindste detaljer med tal og statistikker ser ikke menneske bag ved. De ser ikke den menneskelige faktor i deres beregner.

Derfor mit største ønske er

En anklage mod de der er ledere i sundhedssystemet som ikke tør sætte stolen for medicinalindustrien med deres vanvittige medicin priser og eksperimenterne med ny medicin på mennesker, især på kræft området.

I andre lande gør de det og får sat prisen ned.

Ledere i sundhed systemet der ikke tør sætte grænser for lobby arbejde fra patientforeninger med støtte i baggrunden i hoved og røv og er med til at nedprioritere andre patient grupper som ikke har nogle med penge bagved.

Der er nok at tage fat i, hvis der skal ryddes godt og grundig op og få en lige værdig behandling for alle.

Jeg tror man nemt kan finde 100-200 eller flere der har samme tanker eller ønsker som mig. Sværere er det at finde økonomien til det. Her i landet kommer økonomien først derefter en spændende diagnose og til sidst mennesket.

Endnu sværere er det at finde nok advokater og mulighed for at føre sådan en sag i retssalen herhjemme, men mon det ikke var noget for menneskerettigheds domstolen?

Eller EU domstolen?

Erwin M. Jöhnk, den 21-10-2015 (rette)