onsdag den 5. juni 2013

Knæ skade Randers eller Vejle sygehus?

05-06-2013
Jeg kan ikke komme over den behandling jeg fik for nogle år siden på Randers sygehus på Ortopædkirurgisk ambulatorium. Nu døjer jeg med mit knæ og blev igen henvist til Randers pr. automatik. Det var i torsdags og mandag morgen lå der et brev med en dato den 3. juli 2013 in postkasse til ambulant undersøgelse på ortopædkirurgisk ambulatorium. Hen på aftenen fik jeg nok. Minder om den dårlige behandling jeg har fået dengang under hele forløbet med min tommeltot, fik mig til at skrive nedenstående mail til patientkontoret.
De har ringet og vi aftalte de giver Randers ortopædkirurgisk besked om at sende mine papirer videre til Vejle sygehus, nu venter jeg på en indkaldelse der fra. Ulmepen ved at jeg tager til Vejle er jeg selv skal sørge for transport også hjemturen hvis jeg skal opereres. Hellere det end at jeg udsætter mig for yderligere fejl - og svinsk behandling fra Randers sygehus ortopædkirurgisk afdeling.
her mailen til patient kontoret:
Hvis der er den mindste chance for at slippe fri for Randers centralsygehus ortopædkirurgisk ambulatorium. Så vil jeg det.
Jeg har fået i dag mandag den3 juni 2013 modtaget en indkaldelse til undersøgelse for mit knæ til den 3. juli 2013. Det er inden for 2 måneder så udvidet sygehus valg kan jeg ikke bruge.
Men der dukker nu gamle dårlige minder op fra denne afdeling i Rander sygehus. Jeg var tæt ved at gå med til en operation som viste sig at det ville være en fejloperation. Udover dette, har man ikke undersøgt min skade på tommeltot særligt godt hverken på skadestuen dengang den 6/8 2007 ej heller ikke på ortopædkirurgisk ambulatorium, hvor jeg oplevede en særdeles svinsk behandling og tiltale fra overlægen der skulle operere.
Jeg blev tilbudt operation i Randers den 17-09-2009. Jeg sprang heldigvis fra og fik en chance mere til nærmere undersøgelse af min tommeltot i Vejle hvor man indenfor 30 minutter kunne konstatere hvad der var galt med min tommeltot og hvad der skulle gøres der skulle en helt andet operation til. Udover dette fandt man at der var flere ting galt med min tommeltot. Sagen er nu forældet ellers ville jeg klage officielt over den behandling i Randers.

Nu gruer jeg mig for at noget lignede vil ske med mit knæ.  Jeg har ikke hørt og selv oplevet noget godt fra den afdeling.
Derfor vil jeg vide er der en mulighed for at slippe fri Randers ortopædkirurgisk ambulatorium og afd.?
Vente til den 3. juli er ekstrem belastende for mig.
Er der ikke mulighed for at slippe fri for Randers, hvordan ser det ud med second opinion efter den 3. juli?
Kan min læge skrive en ny henvisning direkte til Vejle?
Vejle har ikke så lang vente tid.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Reklame, tilsvining og anstødlige kommentarer fjernes.