mandag den 11. november 2013

Sundhed åbent brev 2



Jeg sender dette her og håber i kan bruge det til en god historie(r). Det begrænset hvor meget jeg kan gå i detaljer her i dette brev. Men jeg uddyber tingene meget gerne. Dette her i mit åbne brev til alle nr 2, det først er dog ikke sendt så meget rundt til enkelte. Dette brev her bliver det i håb på at der nogen der vil bruge tid på at grev dybere i det.
Jeg er ved at køre i sænk pga. af alt dette. Jeg ved der findes mennesker med lignende problemer rundt omkring som nok også føler sig meget alene med det. De skal vide de er ikke alene. Jeg forsøger at gøre opmærksom på tingene og så må jeg se hvad der sker videre.

Vivild den 11/11/2013
Den sidste uges oplevelser var noget for sig selv. Jeg ved ikke om jeg skal græde eller grine, på en måde meget grotesk.
Jeg vælger at offentlig gøre dette som et åbent brev og håber på at der nogle som gider kigge og grave dybere på behandlingsforholdene på vores sygehuse. Jeg håber også på dette her er med til at hjælpe andre som ikke kan, har mod til det, eller har overskud til at råbe op, som ikke hare en stor patientforening i ryggen som sluger næsten al medie dækning.
Jeg har skrevet meget mere om mine oplevelser med det danske behandler system i et åbent brev til Sundhedsministeren og regionsformanden og den ligger på min blog til nærlæsning på http://tsjyden.blogspot.dk.

Her kommer mine sidste 8 dages oplevelser fra Randers sygehus, dette er optagehospitalet hvor jeg bor. Det kunne sagtens have været et andet sygehus med samme oplevelse.

Mandag den 4/11 Jeg blev ringet op fra urologisk afdeling.  Jeg har blærebetændelse (5 eller 6 gang i år), de har taget en prøve om torsdagen den 31/11 og dyrket den som kom ud med et positivt resultat. Jeg skulle hente antibiotika og starte på det med det samme. Dette blev gjort dog med betænkeligheder. Jeg fik at vide, det kunne jeg godt tåle. Ok da, jeg tog en tablet ved 18 tiden. Ca. 45 minutter holdt en ambulance, læge bil med mere uden for min dør.
Jeg kunne ikke tåle dette antibiotikum. Åndedrætsbesvær og brystsmerter.
På vej til sygehuset blev ambulancen omdirigeret til Skejby Sygehus og kort tid efter tilbage til Randers som planlagt.
Fra akut afdelingen i Randers sygehus, blev jeg indlagt på hjertemedicinsk afdeling.
Der blev der taget nye urinprøver for at se om der var bakterie i det. Ingen blærebetændelse, ingen antibiotika. Dagen efter ankomst til hjerteafdeling ny urinprøve, nu med bakterie fund men ingen antibiotika. Jeg skulle have antibiotika via blod årene da jeg ikke kan klare tablet udgaven. De tabletter jeg har fået var beregnet til 6½ dags behandling.
Lørdag aften den 9/11 (skal lige indhente kopi af journal få præcis dato, kunne være fredag aften) startede man først behandling med antibiotika via drop. Jeg fik hele søndagen og mandag morgen og middag.
Man havde fokus på hjertet og gav mig den første dag for meget blodtryksænkende medicin mit blodtyk blev for lavt. Det blev rettet op ved at fjerne noget af de blodtrykssænkede medicin.
Lørdag blev jeg kørt til Skejby sygehus til undersøgelse. Resultat, der ikke noget i vejen med det, sikke en lettelse.
Jeg snakkede med sygeplejersken i Skejby og i samtalens løb, nævnt jeg havde en temperatur på 37. Hun var lige ved himle, for en morgen temperatur på 37 er for mig feber. Dette var ikke blevet meddelt til Skejby fra Randers. Ups.
Det gik nu heldigvis godt uden komplikationer. Søndag en almindelig død dag på afdelingen. Mandag i dag, kaos.
Over middag skulle jeg levere en urin prøve hurtigst muligt og man undrede sig over hvorfor jeg ikke har fået gjort det tidligere på dagen. Men jeg var ikke blevet orienteret om det, måske var det asiaten som prøvede at sige det til mig en som var under uddannelse men det var omkring middagstid. Vild panik over det. Oven i det døjer jeg i forvejen med mit knæ, faktisk siden 2. pinsedag, fik jeg pludselig afsindige smerter i det højre. Jeg kunne ikke gå. Fik lidt morfin det dæmpede det lidt, men havde fortsat svært ved at gå på det ben.
Så kom der endelig en læge, blot for at meddele mig at jeg skulle tage mit tøj på at tage hjem. Mit hjerte fejlede ikke noget, så jeg har ikke noget gøre der mere. Lægen mente jeg har fået antibiotika i 3 dage det var rigeligt. Den sidste urin prøve viste ingen tegn på bakterie. Jeg ville dog få svar af dyrkning af urinen om der er fortsat bakterie i urinen om et par dage.
ØH. Jo og hvad så, hvis der fortsat er det hvad synes de jeg så skulle gøre? Intet svar kun at det er en hjerte afdeling og mit hjerte fejlede ikke noget så det andet kunne de ikke tage sig af.
Angående mine voldsomme knæ smerter samme svar, dog var lægen så flink og lod nåde gå for ret. Hun kontaktede ortopædkirurgisk ambulatorium om de lige kunne kigge på knæet, svaret var nej, jeg skulle gå til egen læge og få en henvisning.
Den henvisning har de faktisk fået for nogle uger siden og sendt mig videre til Silkeborg sygehus. Heldigvis er smerten faldet til ro igen her til aften, nu jeg må bide tænderne sammen og vente til på lørdag den 16/11, hvor jeg indkaldt til en ny forundersøgelse af knæ. Jeg skulle have haft ordnet mit knæ 18. august i Vejle men pga. af infektioner blev det udsat og udsat til sidst fik jeg at vide, at den forundersøgelse tidligere på året ikke kan bruges mere. En ny henvisning skulle jeg have.

Nu er jeg hjemme og tænker der er gået rigtig mange penge til spilde på denne konto her og menneskelige omkostninger. Der er tidligere konstateret at jeg render rundt med en infektion i de nedre områder, men kilden til den har der ikke været muligt at finde endnu. Jeg kunne ikke komme til de undersøgelser, da jeg ikke var indlagt på den rette afdeling som kunne varetage/har arbejdsområde indenfor infektioner. Jeg har en enkelt tid til en enkelt undersøgelse men mangler fortsat en tid mere til en anden undersøgelse

Åh jeg føler at jeg må komme med en række beklagelser.

  1. Jeg beklager at jeg findes, eksisterer og lever
  2. Jeg beklager at min krop ikke er tilpasset og kan formes så den passer til de danske læge bøger og den danske lægelige standard viden.
  3. Jeg beklager at jeg har to sygdomme, som ikke nogen dansk læge har kigget nærmere på og givet mig en officiel dansk diagnose.
  4. Jeg beklager overfor medicinal industrien at jeg har de to sygdomme som ikke er medicin krævende ( fruktose intolerance og hæmokromatose).
  5. Jeg beklager meget at der er så mage ting jeg ikke kan tåle og jeg ikke kan komme med svar på hvorfor.
  6. Jeg beklager meget at jeg ikke holder kæft mere og modtager al medicin med glæde og tror på at det er godt for mig.
  7. Jeg beklager meget at jeg går og tror at jeg er blevet fejlbehandlet i mange år, jeg er jo ikke læge.
  8. Jeg beklager meget at jeg er blevet født som et køn og har vovet at skifte kønnet ud til det modsatte. Det forstyrrer det offentlige system.
  9. Jeg beklager at jeg har haft nogle uheld med større eller mindre varige mén.
  10. Jeg beklager at jeg er en samfundsnasser/doven/gider ikke arbejde ifølge samfundets holdning til en som mig på overførselsindkomst, jeg er førtidspensionist og har været det siden 1983.

Dette er mit og mange andres liv i en nøddeskal som vi ikke kan presses ind i.
Nok er nok!
Vi er ikke designet fra naturen side af til at kunne proppes i bestemt små kasser. Vi er mennesker og nogle af hos har mere end en sygdom at kæmpe med.
Vi er besværlige patienter da vi ikke kan passe ind i bestemte afdelinger.
Vi skal helst holde os væk vi er for dyre i drift.
Godt nok skrev jeg 10 beklagelser. Det er jo moderne for til tiden med beklagelser og ellers køre videre på samme måde.
Ord er taknemlige.
Med venlig hilsen

Mennesket
Erwin Maria Jöhnk

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Reklame, tilsvining og anstødlige kommentarer fjernes.