Tankespurt sundhedsvæsenet og dig

Tak skal du have små løse tanker blev til meget mere, men hvordan komme videre?
Jo, jeg har brug for folk der tør fortælle om deres oplevelser i sundhedsområdet især på diabetes området type 2 som er en stor beskidt mudderpøl.
Dertil kræves der nogle journalister med "hår på brystet" ikke bogstaveligt. Journalister som kan bide sige fast og arbejder for sagen og ikke bange for at gå imod de store og ikke bange for det kan tage lang tid. Der kan måske være risiko for en positiv kontant skulderklap fra andre, en form for prisoverrækkelse hvem ved. Intet er sikker. Håbet er der da.
Her kommer et nyt løst tankeindlæg, som blev til mere.


Havde jeg ikke gået med til at tage insulin igen, ville jeg nok have undgået en del indlæggelser.
Efter en del "pres" gik med til et nyt forsøg og jeg opdagede at jeg ikke længere fik de voldsomme raktioner på det som tidligere. Ja, jeg var faktisk meget lettet over det så ud til at virke, nu har jeg følt mig udsat af press fra diverse læger især indenfor diabetes området, igennem mange. Alt hvad jeg fejlede skyldes for højt blodsukker, du sal have medicin!
Jeg har endda fået at vide at jeg ikke virkede psykotisk, så kunne lægen desvære ikke tvinge mig til det. Er der nogen der er i tvivl om det, så har jeg optaget samtalen.
Jeg havde en infektion dengang jeg blev indlagt og startede på insulinen, denne infektion blev behandlet for blot kort tid efter, at blusse op igen, igen, igen flere gange i 2013.
Om mit blodsukker faldt, næ ikke rigtig når jeg kigger på tallene med og uden insulin.
Nytåraften røg ind i på Skejby urinvejskirurgisk, mistanke om nyre sten, men mente det blot var blærebetændelse, hjem igen den 2. januar.
Den 19. januar skete der noget. Jeg kollapsede og noget i mig skreg ingen insulin. Jeg stoppede, røg på hjerteakutafdelingen, da det var hjertet der gav kraftig signal om noget var galt.
Mine blodprøve så fine hjertet fejlede ikke noget, jeg kunne tage hjem jeg havde det bare dårlig nå ja der var lidt bakterie i urinen, men det er fordi jeg har for højt blodsukker. Der var ikke nogen infektiontal de så fine.Farvel.
Jeg fik det langsomt bedre, hver gang jeg ikke kunne få luft, var årsagen vand i kroppen omkring lungeren, nå nej vand har det, med at sætte sig ned i  benene, ikke her. Først sætter det sig ovenpå så længere nedad.
Inden jeg stoppede med insulinen, observerede jeg noget mærkeligt, insulinen fik mít blodsukker til at stige og på andre tider observerede jeg at sukker fik mit blodsukker ned. Øh? Hvordan det? Tja jeg kan ikke få et svar på det.
Når jeg taler om højt blodsukker for mit vedkommende så er det højt fra mest fra 14 - 21/22 stykker det sker det ryger op til de 29 men ikke så tit og i den anden kan den ryge ned til ca. 8.
En hage ved det er jeg har ikke diabetes 2 som man gerne vil have at det SKAL det være. Sådan er det i det danske fastlagte skema sundhedssystem. Her er ikke plads til at være menneske med flere sygdomme. Eller sygdomme som ikke opføres sig som det skal efter facitlisten.
Hvor er lægens faglige stolthed røget hen, lægens nysgerrighed, jo de findes men de er også båndlagt, de må hellere ikke være for selvtænkende. Suk.
Nå tilbage til de sidste dages begivenheder.
Jeg nævnte nytårsaften og den 12/01 hvor tingene langsomt gik bedre for jeg fik det bedre og bedre efterhånden som jeg kom længere og længere væk fra insulinen. Men der lå noget og lurede det var den nyrebetændelse/nyresten som nu blussede  op igen. Denne gang var heldet med mig, lægen sendte mig akut til Viborg sygehus.
En lang smertefuld tur, men endelig var der læger til stede som kunne diagnosticere det var en udenlandsk læge. Jeg har hørt at udenlandske læger er bedre til at stille diagnoser end danske. Danske læger er eksperter og meget dygtige kirurger, med det jeg har oplevet med årene, kan jeg kun sige, det er faktisk rigtig. Lidt uhyggeligt at tænke på med vores syn på andres udseende end hvid og har en anden tro end kristen her i landet.
Hvor vil jeg hen med alt dette?
Det ene ord har taget det andet og blev til en længere smøre. Jeg startede med raslen af sabler jeg vil begive mig ud i kamp mod vores syge sygevæsen.
Men står jeg alene med det?
Næ, det tror jeg ikke, der må flere andre enkelt personer som har det på lignende måde, de sidder nok og tænker det nytter jo ikke noget, jeg er jo kun en lille brik uden betydning. Næ, det gør det ikke hvis man tænker på den måde.
Man skal huske på hvor megen ravage et lille sandkorn kan lave i et maskineri, hvor de kom et sandkorn fra kommer der flere fra.
Lad være med bruge din sygdom dom undskyldning for at du ikke kan noget. Se på hvad du kan, hvis lidt mere respekt overfor dig selv, se på det du kan. Kan du ikke fysisk klare ret meget, så brug hovedet. Brug teknologien en diktafon, en pc og indtal dine tanker få drøm ud skrift enten kun for dig selv eller som andre kan læse og lære det er ikke så farligt at sige noget. Det er farligt at lukke sig inde med noget. Kan godt være der en del mennesker som læser det jeg skriver om og om igen i samme emne kedeligt, betragter mig som hypokonder og hvad ved jeg og hva så?
De kan sgu da lade være med at læse det, springe det over eller blot lade være med at følge mig.
Jeg vil ikke undertrykke mig selv fordi en eller anden ikke synes om det jeg siger. Men jeg har fortsat et ansvar for det jeg siger. Føler nogen st jeg har smidt injurier i hovedet på dem, så er der rets væsen, hvor den sag afgøres.
Ja man kan ytre sig fit, men der er noget der hedder respekt og ansvar. Det er ord som er glemt og gemt godt i vires samfund.  Selvundertrykkelse, manglende respekt for sig selv trives i bedste velgående tag og vågn op, vågn op fra lykkepiller russen. Lykkepiller er ikke "slik" eller en trykhedssut. Det er til dem der mangler et kemisk stof i hjernen for at kunne fungere i det daglige.