"Osteklokke"

Jeg sidder her og tænker lidt tilbage på året der er ved at rinde ud.

Når jeg ser tilbage føler jeg som jeg har i løbet af året placeret mig selv i en form for ”osteklokke”.

Det er der faktisk ikke noget at sige til at det er sket i løbet af i år og året tidligere med det danske sundhedsvæsen. Det har knækket mig, uden at jeg har lagt mærke til det.

 I går var det endelige en stille dag og små hyggede mig et lille projekt som jeg kalder for: ”Hvordan du kommer bedst igennem valgflæsk uden mavekneb”. En lille sjov sag.

På Facebook var der en, hvor vi snakkede om at mødes over en kop kaffe, gudeme ikke om jeg igen, igen fortæller om mit bøvl med at komme ud af byen. Jamen det tror jeg de fleste nu har opfattet, for jeg har nævnt det flere gange på Facebook og andre steder.

Tidligere på året var jeg til et lille hygge møde i Aarhus. Jeg følte som jeg lige var landet fra månen. Jeg havde ingen situations fornemmelse. Jeg følte mig udenfor og meget ukendt, i hvert fald i startet go’daw du, ukendt er jeg jo ikke lige frem. OK jeg havde det ikke så godt den dag, jeg fik et lift hjem. Det hygge møde gik bedre l løbet af eftermiddagen og jeg var kommet ned på jorden :-).

Jeg har mest fokus på at jeg går og tuller rundt alene her i min lejlighed, jo jeg kommer da også når der noget her i byen at gå efter.
Men det er godt at  jeg ikke lever i total isolation så var jeg gået bims for længe siden. Jeg bliver da luftet så meget jeg kan og møder folk for en sludder med dem på gaden.

I det nye år går det mere fremad, det er det jeg skal have fokus på og se mere positivt på det. I stedet for at føle mig uden for samfundet og omverden, den holder ikke.

Noget andet jeg har lagt mærke til min hukommelse er blevet ringere. Den har været slemt nok i 1992 efter overfaldet. Men jeg fik det trænet op og jeg kan mærke det er hårdt til trængt at få det gjort igen.
Så jeg undgår at gentage mig selv gang på gang og ikke kan huske hvad jeg har skrevet i mine bøger. Heller ikke huske navne på personer jeg kender, jo når der er gået 2-3 dag så dukker det op hvem det var. Det er faneme ikke sjovt med ”osteklokken” den bliver dog lettet ind imellem til udluftning, men det er kun kort varigt.

Næ nu kan det være nok, nu skal der trænes hukommelse, der er for mange ting som er vigtige og venter på mig fremtiden. Og i det nye år får jeg mere styr på tingene og lysten til at skrive mere tilbage.
Min krop trodser lægernes fastlåste dom over min sygdom især en. Den med diabetes 2 som jeg ikke har, men blot for højt blodsukker. Jeg fik insulin i en længere periode, som jeg følte mig presset til.
Jeg stoppede med insulin, fordi min krop ikke kunne klare det. Efter det stop, lå tallene oppe og svinge omkring de 28-29, normalt er det 5-6 nu ligger de og svinger omkring de 10.

Dette er en af grunden at min bog med mine oplevelser med sundhedsvæsenet ikke er kommet længere. Jeg afventer på at min tal kommer ned på normal, uden medicin eller diætist råd. Det vil ske primo 2015. Det tager sin tid.

Jo jeg har noget at kæmpe for ikke kun for mig selv med også for andre, men lige nu drejer det sig om mig selv. Jeg skal være oven på, før jeg kan hjælpe andre.
Resten af året går med små hygge med ”valgflæsket” projekt og optræning af hukommelsen.

Godt nytår