Et ønske en retssag mod sundhedssystemet

Et ønske en retssag mod sundhedssystemet.

Efterlyser jurister som vil køre en sag om dette her. Efterlyser nogen som har mod og penge på at se på dette her. Noget må ske, for mange for ødelagt deres liv og en del miste deres liv, dette her system.

En anklage om at patienter betragtes om numre og begreber og skal følge den standardiserede sygdoms nummer og personale på sygehusene betragtes som robotter som der kan skrues op og presses til at løbe stærkere, man har glemt at det er mennesker. Dem leder og regner på tal, som har indenfor sundhedsområdet har at gøre, burde sættes foran en domstol.
De udsætter patienter og personale, som har kontakt med patienterne, ud for stor belastning med forværring af patienters og pårørendes liv og helbrede. Det er skadeligt og livstruende styring for mange mennesker.

Jeg tænker på om man kunne samle 100-200 patienter og nogle gavmilde folk med en god tegnebog til advokater og retssager over det danske sundhedsvæsen. Mange patienter skøjtes igennem uden hensynstagen til deres livskvalitet. Patienter med diagnoser der ikke kræver medicin behandling ned prioriteres, selv om deres sygdom kan og gør udvikle leverkræft med tiden. Her tænker jeg blandt andet dem der på har Hæmokromatose, en sygdom som kan afhjælpes med andre banale midler her med, blodaftapning fro at undgå livstruende følgesygdomme

Mange andre sygdomme kan afhjælpes med kostændringer og bedre mad udbud uden for mange oppumpede smagsforstærkere, og andet skidt fra kemi posen i madproduktionen.

Sygdomme som ikke kræver medicin skøjtes der henover. For der skal spares og medicinalindustrien skal leve

Patienter og pårørende, bliver ikke hørt på og proppes med medicin, som senere viser at være mere skadeligt end godt. Nogle gange med dødelig udgang

Jeg været indlagt på sygehus gang på gang må jeg konstatere stresset personale, som prøver ikke at vise det. Når ting går i stykker som eksempel en ismaskine som er vigtig på en afdeling hvor der bruges megen is til køling af hævelser blandt andet er der ikke er råd til at få lavet. Det er der ikke plads til i afdelingens budget, tit må man oplever et bergænset ud bud på drikkevarer. For mange patienter belaster deres økonomi. Jeg ved ikke hvem og hvordan de forskellige afdeling for bevilliget penge og hvad de må bruges til, men noget er i hvert fald galt der.
Andre ting som må skæres væk og servicen forringes for patienterne til stor gene for personalet, som gør hvad de kan og nu skal der fyres 800 ansatte i region Midtjylland for at spare knap 700 millioner fordi medicin priser en eksploderer.

Jeg oplever at personale er så stresset at der ikke længer ajourføres medicin listerne eller der er ikke tid nok til at se om hvad den enkelte skal have, hvornår, eller hvornår der skal tages blodsukker målinger de bliver tit glemt i farten.

Banale ting vil nogen mene men banale vigtige ting for den enkelte patient. Dagligdas morgen rutine, måling temperatur, blodtryk blodsukker, medicin med mere før morgen maden. Der skøjtes der henover. Det er bare standard udførelser og som bare blive skrevet ned for det er standard og daglige rutine.
Tit få man ikke oplyst hvad værdierne ligger på. Når det angår temperatur har vi nu alle samme den nøjagtige samme temperatur den 37.1^o, selv mange mennesker normale temperatur er 36^o . Når der noget er galt i kroppen så reagerer kroppen med temperatur stigning. Men for os med den lave normale temperatur har vi så den standardisere norm temperatur på  37.1^o og mere end det, så kroppen må tage fejl vi har ikke feber, vi fejler ikke noget.  

Skift senge tøj sker kun når patienter selv gør opmærksom på det at der blodpletter andet på det og har været det i flere dage. Jo, vi skal helst have eget tøj med og gå i det, en udmærket ting for dem der ønske det. Det skulle med virke, at de føler sig mindre syge men det nok mere spare ideer for vask og rengøring er dyrt, der skal spares.

Så er det med weekender, ferie og helligdage

Weekend! Masser af værdifuld tid går til spilde og patienter venter på diverse undersøgelser.

Gad vide om dem der styrer sundhedsvæsenet tror sygdom holder fri i weekender, helligdage og ferie?

Her ligger vi i en weekend og medicin og ikke mindst mad sørges der og lidt andre småtteri, mens vi venter der bliver hverdag igen og kan komme videre med undersøgelser, svar på prøvet og hvad der skal ske fremover.

Er der mon nogle økonomi jockeys i sundhedsområdet der har regnet på det?

For al den spildte ventetid er til frustration for patienter og pårørende.

Mange kunne komme hurtigere hjem hvis de spildage brugtes mere effektiv og andre ikke bliver sendt hjem for blot at vende kort tid tilbage med forværret tilstand igen, for der skal være så få patienter som muligt på weekender, helligdage og ferie. Sygdom og uhelds skader holder ikke fri og kender ikke kalenderen og klokken.

Læger, behandlere, sygeplejersker og alle andre som har kontakt med patienterne bliver betragter som robotter som kan programmeres med de rigtige ord og de rette vejledninger og regler. Overskrides disse regler straffes de på en eller måde, især p afdelingens økonomi. Disse ”robotter” skal arbejde så meget så de ikke kan tænke selvstændige de skal løbe mere og mere, der må ikke være tid til menneskelighed, følelser. Dem der styrer det i mindste detaljer med tal og statistikker ser ikke menneske bag ved. De ser ikke den menneskelige faktor i deres beregner.

Derfor mit største ønske er

En anklage mod de der er ledere i sundhedssystemet som ikke tør sætte stolen for medicinalindustrien med deres vanvittige medicin priser og eksperimenterne med ny medicin på mennesker, især på kræft området.

I andre lande gør de det og får sat prisen ned.

Ledere i sundhed systemet der ikke tør sætte grænser for lobby arbejde fra patientforeninger med støtte i baggrunden i hoved og røv og er med til at nedprioritere andre patient grupper som ikke har nogle med penge bagved.

Der er nok at tage fat i, hvis der skal ryddes godt og grundig op og få en lige værdig behandling for alle.

Jeg tror man nemt kan finde 100-200 eller flere der har samme tanker eller ønsker som mig. Sværere er det at finde økonomien til det. Her i landet kommer økonomien først derefter en spændende diagnose og til sidst mennesket.

Endnu sværere er det at finde nok advokater og mulighed for at føre sådan en sag i retssalen herhjemme, men mon det ikke var noget for menneskerettigheds domstolen?

Eller EU domstolen?

Erwin M. Jöhnk, den 21-10-2015 (rette)