Valgflæsk uden mavekneb

Demokrati er et ord som åbenbart afskrækker en del, siden de ikke deltager.

Nu prøver jeg at lave noget som jeg håber flere vil gå hen og stemme til et valg og styrke demokratiet.

I dette her holder jeg mig parti neutral.

Hvordan kommer du bedst gennem valgflæsket uden mavekneb.

Info, tips og råd.

Billedet viser en valg kompas. Den er ustabil og peger i forskellige retninger. Tingene går for stærk, med diverse meningsmåler, lyn korte indslag om det samme lille brudstykker. Det er da til at blive forvirret af, hvor man skulle sætte krydses. På samme måde med vælgerne. De flakser rundt i de mange ord fra de mange bejlere til jobbet på tinget. Det er ikke til at finde hoved eller hale i det.

Hvem kan man tro, hvem kan repræsentere mig som vælger og borger?

Jeg sammenligner her folketinget med en virksomhed, det er ikke helt det samme, men i en virksomhed som for eksempel et aktieselskab foretagen, er aktionerne det der bestemme, hvordan det skal gå, for de har sat penge i virksomheden.

Egen virksom alene direktør.

Der skal bruges medarbejdere til at få virksomheden til at.

Hvad kigger du efter hos alle de ansøgere til jobbet?

Du kigger efter en der passer ind i min virksomhed, kan de klare de forskellige opgaver og kan de finde ud af arbejde sammen, så det kører som det skal?

Et andet firma består af flere direktører flere afdelinger med forskellige opgaver

Dette firma kalder ”fællesskab”

Dette ”Fællesskab” ejes ikke af den øverste direktør, men arbejderne. Det er en virksomhed med mange opgaver og der 100 arbejdere, 1 direktør i toppen og 3 andre under direktører til hver sin arbejdsområde, hvor arbejderne er fordelt i de grupper.

Man har besluttet i ”Fællesskabet” at arbejdskontrakten med direktørerne fornyes hvert 5 år. Der sker hele tiden en udvikling, påvirket af andre samarbejdspartnere i landet og udlandet. Ændringer af kundernes krav til produkterne. ”Fællesskabet” må hele tiden tilpasse sig.

Fællesskabet har kørt godt i mange år, der er sket udskiftning af arbejderne, ældre er holdt nye er kommet til. Det går jo, godt, men udviklingen rundt omkring ændrer sig. Kunderne stiller andre forbedrede produkter.

Fællesskabet mærker lidt til og justerer lidt om. Nu er det igen gået 5 år og der skal igen kigges på hvem der skal styre fællesskabet.

Nye kandidater er kaldt ind til jobopslaget.

Nu skulle de 100 arbejdere tage stilling til hvem er bedst egnet til de jobs.

Der er nogle arbejder der synes det jo godt med dem de havde, andre mener ja, hvem skal man vælge?
Det overlader til de andre, det er for besværligt at finde ud af det. Alt i alt er der 23 arbejder der bliver hjemme og tager ikke stilling til hvem, der skal styre de næste 5 år.

De sidste 73 arbejdere vælger og der sker en udskiftning af de to underdirektør, den øverste direktør fortsætter. Men nu går der noget galt. De nye mener at virksomheden skal moderniseres og følge med kravene og indflydelsen fra andre rundt omkring, hvis ”Fællesskabet” ikke skal bryde sammen.

Den øverste direktør har svært ved at finde kompromiser mellem underdirektøren og afdelingerne.

Der hersker en hel del utilfredshed blandt arbejderne, med måden tingene på ”Fællesskabet” kører. En del af dem der ikke stemte brokkede sig særligt over dette resultat. De er meget utilfredse.

Dem der ikke stemte, har overladt deres stemme til andre uden at de egentlig ikke ville det.

En del af dem der har valgt og stemt, var der en del der stemte, som de plejer. Ikke hørt efter og nærmest stemt i ”blinde”

Men hvis de nu, gav deres mening at kende, hvem der skulle have jobbet.
Hvis nu dem der prøvede sætte sig en anelse ind, hvem kandidaterne til job er og hvad de har lavet tidligere og ikke kun hørt på flotte ord og sætninger.

Ja, så resultatet nok været en anden og nok lidt mere stabil.

Det er flertallet af dem der stemmer som afgør ”Fællesskabets” fremtid.

Minder den historie jer om noget? Det skulle den gerne gøre, hvis ikke læs oden engang til. Inden du fortsætter.

Del 2

Næste afsnit. Bare rolig, det bliver ikke tørt og kedeligt. Der kommer lidt ”værktøj” hvordan du kan skille skidt fra kanel, når der igen skal vælges.

Ren teknik til forvirring.
Listestemmer, sideordnet opstilling. Tekniske ord og udtryk som afgør hvor din stemme lander hen.
Som vælger må man holde tungen lige i munden og ikke opgive på forhånd.

Listestemmer: Det er når der sættes kryds ved partiet og ikke ved en person på listen. De stemmer fordeles efter en bestemt udregning som jeg ikke vil gå ind i her men man kan finde mere info på det http://da.wikipedia.org/wiki/Listestemme

Personlige stemmer, her sætter man kryds ved den persons man mener er bedst egnet til jobbet.

Sideordnet opstilling bliver dem der har fået flest personlige stemmer valgt.
læs mere om opstillinger og fordeling af stemmer på Folketingets hjemmesidehttp://www.ft.dk/valg/det_danske_valgsystem/kandidaternes_raekkefoelge_paa_stemmesedlen.aspx

Men hvem skal man sætte kryds ved?
Et evig aktuel spørgsmål ved hvert eneste valg.

Her kommer et par tips, som jeg selv har haft god erfaringer med

1. Find ud af hvem der er kandidat i dit område, dertil kan du få hjælp her:http://www.altinget.dk/kandidater/ft15/stemmeseddel.aspx

find de kommune i menu til venstre og du får vist hele stemmeseddel med alle navne på i det område du bor i.

2. Har du fundet nogle navne måske fra forskellige partier og er i tvivl hvem der passer bedst til dine meninger, holdninger så kan du få hjælp her:
Kandidattesten på Altinget.dkhttp://www.altinget.dk/kandidater/ft15/holdningsprofil.aspx#.VWnDpndX7e8

endnu bedre, skriv en mail med nogle få spørgsmål om emner som du brænder for, vil vide om hvad de vil gøre og ikke gøre. Du vil olev endel ikke vil svar eller blot sender valg reklame og partiprogrammer i hovedet på dig, men der. Overvej om det så er værd at sætte kryds ved den person parti.

Meget bedre mød op der,hvor den kandidat det parti er at træffe og spørg direkte. Hold dig ikke tilbage og lyt til de andre som er mødt op, på deres spørgsmål og svarene som kommer. Der er nok tryk på.

3. Hvad svarer de så de kandidater til tinget?

Ja det er et godt spørgsmål. En del vil svare på et spørgsmål fra øst i nordvestlig retning eller kommer med flotte ord og tal som ikke kan bruges til ret meget.
Er en kandidat i knibe med et spørgsmål ikke lige kan svare så sker det meget tit at der kommer modangreb på andre kandidater. Vær opmærksom å det! For så ved de ikke hvad de har med at gøre og hr nok ikke en selvstændig holdning og ikke helt styr på partiets holdning som de stiller op for.

Lyt efter det der ikke bliver sagt og lyt meget godt efter de kandidater som svarer direkte og lige ud af posen uden at krybe uden om og komme med lange søforklaringer. Dem er der en del af. De er bedst egnet til det job på tinget. Du kan opleve at der nogen der må sige at det ved de ikke ret meget eller noget om, men gerne vil se på det. Det er dem der mest troværdige. Men som du nok hurtig vil opfatte de duer ikke, det snyder!

Du kan finde din kandidats CV om hvad de har lavet før de kom ind i folketinget eller er på vej dertil, ved at søge på nettet på deres navn og CV. Har du ikke mulighed for det så spørg på biblioteket de hjælper gerne med at finde ud af det eller din nabo, god bekendt og andet.

Pressen og de sociale medier.

Hold på hat og briller for her bliver du blæst omkuld med masser informationer analyser, ekspertudtalelser. Her, hvis du vil følger med, lad være med at sluge det råt. Lyt godte efter, Du kan opleve at en siger noget det ene dag og noget andet den anden dag.
Jeg gentager mig lige lidt igen.

En del vil svare på et spørgsmål fra øst i nordvestlig retning eller kommer med flotte ord og tal som ikke kan bruges til ret meget.
Er en kandidat i knibe med et spørgsmål ikke lige kan svare så sker det meget tit at der kommer modangreb på andre kandidater. Vær opmærksom å det! For så ved de ikke hvad de har med at gøre og hr nok ikke en selvstændig holdning og ikke helt styr på partiets holdning som de stiller op for.

Lyt efter det der ikke bliver sagt og lyt meget godt efter de kandidater som svarer direkte og lige ud af posen uden at krybe uden om og komme med lange søforklaringer. Dem er der en del af. De er bedst egnet til det job på tinget. Du kan opleve at der nogen der må sige at det ved de ikke ret meget eller noget om, men gerne vil se på det. Det er dem der mest troværdige. Men som du nok hurtig vil opfatte de duer ikke, det snyder!

jeg arbejder på at lave en kort version og få det på youtube, der går nok nogle dage med det.

Godt valg, mød op den 18. juni og stem

Erwin Maria Jöhnk
Vivild den 30-05-2015