Viser opslag med etiketten læserbrev. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten læserbrev. Vis alle opslag

fredag den 26. april 2013

Jeg roder rundt i mit arkiv og fandt et gammel læserbrev fra 6. januar 2004.  Det var dengang man begyndte på struktur ændringrene. Små kommuner blev sammenlagt, Amterne forsvandt og regioner opstod.
Nu er det op til jer at vurdere hvor meget af min vurdering dengang holder stik.


Til
Randers Amtsavis
Debatredaktionen
Sendt pr mail


Nørager den 06-01-2004

Hvornår får man noget at vide om hvordan borgerne for det i tankespillet om Kronjylland. For borgerne en bedre indflydelse, service?
Jeg tvivler jeg meget på. Der vil være flere tunge klienter på et mindre antal sagsbehandlere. Den nære kontakt til myndighederne går fløjten. Vi vil opleve overbebyrdede sagsbehandlere, som bliver for stresset og bliver hyppigere syg. Dem der ikke kan klare presset holder op, og risikere at ryge ind i flokken som tunge kunder i systemet. Er det man vil have?

Det forlyder at de små kommuner ikke kan følge med alle de regler der kommer hele tiden, at de ikke har ressourcer til det. Var det ikke bedre at politikeren begyndte at stoppe op med deres regler og cirkulærer skrevet i sprog som kræver en fortolker i kommunerne. Disse fortolkninger kan være forskellige fra kommune til kommune. Der brug for et bedre sprogbrug i folketinget eller rettere hos alle embedsmændene. Det ville være til en stor hjælp for de små kommuner.

Vi har brug for de små kommuner, men de små kommuner skal ikke bebyrdes med store opgaver det hører til regionerne. Større kommuner vil næppe have flere penge pr borger end det nuværende system. Har man taget højde for i tankespillet Kronjylland, hvordan økonomien vil se pr borger i den Kronjyske kommune?
Det jeg har set og læst i den seneste tid er tankespillet går på politikeren. Hvem der kunne sidde der og om det bliver Venstre eller socialdemokratisk. Mig bekendt findes der andre partiet og politikere.

Dette tankespil kører for meget på nogle få personers politiske indflydelse. De fylder for meget i avisspalter. Hvis man ikke nærlæser artiklerne for man det indtryk af det er fastlagt at det skal være en kronjysk kommune med de og de politikere. Det er ved at være en tand for meget. Borgerne er godt nok kommet til orde med små indslag hist og pist i avisen, men fylder knap så meget som tankespillet Kronjylland. Udvid tankespillet med hvordan borgerne ville få det og bare for at være på tværs, hvordan ville det være hvis jeg stillede op som borgmester og Centrumdemokarterne ville have stor indflydelse i Kronjylland. Jeg har været stillet op ved sidste valg og gør det igen for CD

Jeg ville ellers gerne med største fornøjelse læse den rapport om kommunestrukturen. Men det kræver nok at jeg kan få fingre i sådan en, der må være mange gode grin og chokerende historier i den mursten.


Med venlig hilsen

Erwin Jöhnk
Medlem af CD Århus Amtsbestyrelse
Lupinvej 5
Nørager
8961 Allingåbro
 tlf: xx xx xx xx 
e-mail xxx@xxx.xx

onsdag den 24. april 2013

Randers sygehus et mareridt for mig, med mange forskellige skavanker

Et læserbrev som ikke er blevet bragt

Alt skal være skema lagt til mindste detalje og følges! Der må ikke tænkes selvstændig eller patient må komme med yderlige oplysninger.
Udover dette oplever jeg kommunikationen er under lavpunkt. Den ene tror den anden gør det og der sker så ikke noget. Eller også er det udenfor skemaet.
Bliver du indlagt på Randers sygehus, men almindelig standard sygdom og ikke kommer der så tit oplever du en god behandling.
Er du patient med flere sygdomme, så kniber det lidt, værre endnu hvis du som jeg har forskellige sygdomme der af 2 rimelige ukendte og en ukorrekt diagnose plus til andre fysikske skader rundt omkring så passer jeg ikke ind i de standard skemaer.
Lad mig lige nævne nogle korte eksempler på, hvad man kan opleve når men ikke er patient med almindelig standard sygdom som passer inde i et bestemt skema.
Akutafdeling her fik jeg at vide jeg skal holde min kæft og lade være med at komme med yderligere kommentarer for ellers kunne sygeplejersken ikke følge med i det oplysning skema som skulle nøje følges . Før tiden er jeg vandt til at orienter under hvert punkt hvis der var noget udenfor normal området så læger som skulle se på det var orienteret. Det må man åbenbart ikke mere.
På et medicinsk afsnit hvor man ikke vil høre på at jeg skal have speciel kost og IKKE diabetes kost den kan indeholde noget som jeg ikke kan tåle, dette blev ignoreret, jeg blev afspist med ud pinte små portioner af diabetes kost. Risikerer jeg lander på den afdeling igen har jeg garderet mig nogle som kommer med madpakker. En ting er at jeg har min egen medicin med da en del af det kopi medicin syghuset har, som indeholder hjælpestoffer som jeg ikke kan tåle. Årsag jeg har fået en diagnose for mange år siden og blevet pumpet med al slags medicin og intet virker men finde årsagen nej, jeg har fået stemplet så jeg skal absolut følge det skema for den diagnose om jeg vil eller ej. Her kommer mine 2 mere ukendte sygdomme indover. Kunne de tvangs medicinere mig så gjorde de det. Det kunne have katastrofale livstruende konsekvenser.  Heldigvis er jeg ikke psykotisk i deres øjne.
Jeg oplever at patienter som kun burde ligge der 1-2 døgn på den afdeling ligge der flere dage uden at de får noget at vide hvad der skal ske med dem:
Andre bliver sendt for tildigt hjem for at komme tilbage igen når weekenden og et par dage mere er gået
Overfladiske undersøgelser på akut afdeling er mere regel end undtagelse. Til min undren blev jeg indlagt med mistanke om hjerte problemer men jeg havde vejrtækningsproblemer pga. af bronkierne. Hjerte fejlede ikke noget jeg blev sent hjem nogle timer senere. Jeg fik luft igen det var godt nok. Ilten hjalp.
E-journal og journal indsigt er meget mangelfuldt, når jeg beder om journal indsigt for jeg kun tilsendt eller besked på at jeg kan læse det på e-journal ikke noget med at der sendes de andre oplysninger ud, som sygplejerske notater, blodprøve resultater etc.
Værre endnu man kan endnu man kunne risikere at få tilsendt en journal udskrift som er censureret bogstaveligt talt, dette har jeg oplevet fra en anden sag. Her bad en ægtemand fra hans afdøde kone om journalindsigt. Der blev sendt en stak ud printninger og ved gennemgang af den journal virkede det som der var noget som manglende. Længere ind i jornalen fik vi konkret bevis på at der manglede noget 2 sider hvad der klippet noget ud, med saks.
Jeg kan blive ved med at remse flere ting op, men det bliver for langt.
Hvad skal der til for at rette op dette i Rander sygehus andre sygehuse her i landet som også kører efter skema kan tænke udenfor skema og gør et forsøg på at se helheden, som kan finde ud af at bruge e-journalen.
Det er et mareridt for mig med min sygdomme at komme ind på Randers sygehus akut hvor jeg ikke selv i stand til at sige noget. Men gælder sådan set også andre sygehuse ved uheld, men nu bor jeg i optage området Randers. Jeg har papir med på mig med diverse oplysninger, men bliver de set?
Alle den slags oplysninger burde stå på ens legimitations-/ helbredskort men det er kun snak fra galleriet indtil videre som har stået på i mange år.
Men første skridt ville være ikke at splitte patienten op i atomer og sygdomme, men se på en hel patient uanset hvad der er galt for tingene hænger sammen og Randers sygehus burde løsne lidt på deres krampagtige skema holdning. Et skema er et hjælpemiddel ikke en erstatning for sund fornuft og ansvar fritagelse. Følge mere op på tingene, ikke alle patienter kan selv gøre det.




onsdag den 15. august 2012

læserbrev til kristelig dagblad omrking Stenders kønsneutralitet


Hvilken verden lever nogle præster i det kan da ikke i et moderne samfund anno 2012 men mere på Moses tid.
Jeg læste Poul Joachim Stenders (PJS) indlæg i Kristelig dagblad den 15. august om kønsneutralitet.
Først engang så har kønsidentitet ikke noget med sex at gøre.
PJS skiver at han føler sig kastreret ved at have et kønsneutralt nummer, den er meget langt ude i tågerne med dette argument.
For så har vi, jeg ved ikke, hvor mange millioner mennesker i Tyskland og Norge lige for at nævne et par lande, hvor man ikke har et kønsbestemt tal i deres ID nummer. Her må mændene jo være kastreret, fordi de ikke har nogen id nummer som er kønsbestemt i følge PJS mening. Forresten hvad med kvinderne er de også kastreret? Jeg kan lige tilføje i Tyskland har man ikke kønsbestemte navne, er de køns forvirret?

Jeg takker Vorherre for at kirken har kapituleret over at have kontrol med mennesker eller har de?
 PJS skriver citat” Kirken har gennem historien hadet sex, selvom kristendommen er en sexglad religion. Det er der en grund til. Hvis man skulle have kontrol over menneskets sjæl og krop, skulle man først og fremmest have kontrol over menneskets seksualitet.”
Kan PJS forklare hvorfor kirken hader sex?
Intet menneske skal pressen ind i en bestemt rolle som strider mod deres indre følelser. Ingen skal have kontrol over mennesket sjæl og krop. Er det fortsat kirkens grundholdning at de ønsker kontrol over menneskets sjæl og krop og seksualitet, lægger jeg sag an mod kirken. Det er en krænkelse overfor det enkelte.
Andre udtalelser fra PJS virker på mig som om PJS ikke ved ret meget om forskellen mellem køn og sex.
Med venlig hilsen
Sexolog
Erwin Maria Jöhnk

søndag den 5. august 2012

Lågerne skal væk og din indre glæde dukker op.


Kronik konkurrence ”Den største glæde i mit liv” Kristeligdagblad


 Lågerne skal væk og din indre glæde dukker op.

Den største glæde i mit liv er, at jeg lever uden at føle at jeg skjuler noget for andre og især ikke skjuler noget for mig selv.

Jeg er født med forskellige ikke synlige handicaps. Ingen viste noget om det før jeg var nået op i voksenalderen. Jeg kunne blot mærke der var noget som ikke var som det skulle være.
Jeg var født med en hjertefejl som først blev opdaget da jeg var 23 år gammel. Da jeg var ca.42 år gammel, fik jeg mit livs chok, jeg viste ikke at min hjertefejl var ved at tage livet af mig.
Jeg fik rettet min hjertefejl med en ny teknik med en alkoholinjektion. Jeg var blandt de første 10 her i Danmark hvor man prøvede det på. Glæden over dette ville ingen tage, for først gang siden min barndom kunne jeg igen holde til at løbe.

Det meste af min barndom og delvis voksen liv følte mig anderledes, kikset. Jeg følte mig født i en forkert krop. Jeg følte og oplevede mig som mand dog når jeg så i spejlet var det en kvinde. Dette prøvede jeg at lægge låg igennem mange år, prøvede leve et almindeligt kvindeligt liv.
Først da jeg var 28 år gammel, tog jeg de første skridt til at blive helt menneske, det menneske jeg er i dag. Den mand jeg inderst inde er. Disse skridt blev afsluttet knap 26 år senere.
Det er svært at beskrive den befrielse og glæde det er, at føle sig som et helt menneske i balance med sig selv.

Udover dette ser det ud til at jeg er født med et genetisk fejl. Jeg har nu ventet knap 2 år på et svar om den genetiske fejl. Intet svar endnu. Jeg har dog fået at vide, jo mere kompliceret jo længere tid om et svar. Jeg må vente og se, jeg ved hvad der sker.
Denne genetiske fejl bevirker at frugt er gift for mig. Jeg har nydt at spise frugt, uden at jeg viste det. Forgiftningen blev så slem at der var en som rådede mig til ikke at spise frugt i et par uger og se hvad der sker. Det hjalp! Hvor blev jeg dog glad over dette, et mysterium mindre.
Min dagligt er meget spændende, nogle gang for spændende. Jeg lærer at være kreativ med at finde mad jeg kan tåle. Det er noget af en udfordring. For at gøre det mere spændene og mindre frustrerende forestiller jeg mig at jeg er på jagt. Lige som de første mennesker som skulle finde noget spiseligt føde. Til andre tider gør jeg det til en leg for mig selv. Lidt sjovt skal det være, selv om det er i et supermarked. Men det kan være en udfordring at finde det, supermarkederne har det med at flytte om på tingene.
Jeg begyndte lige så stille at få styr på mit liv igen, indtil da virkede jeg som en der har ”drukket alkohol” det meste af mit liv. Jeg har været påvirket på grund af den forgiftning. Det meste af mit liv har jeg blot skøjtet hen over tingene og ikke helt styr på det.
Der er gået 3½ år med at blive afgiftet og det er en lettelse at have styr på livet og det jeg laver.
Der en sorg jeg vil tage med her, som er vendt til noget positivt for mig.
Jeg oplevede min bedste kammerat tage livet af sig og dø foran min dør trin. Jeg gik mentalt i sort og kunne ikke kontaktes. Over et ½ år senere var der nogen som fandt mig og gav en besked som slog benene væk under mig; en anden god kammerat spurgte efter mig på sit dødsleje men de kunne ikke finde mig. Aldrig mere hemmeligt telefonnummer.
Mange år senere fandt jeg ud af, de to har været og er fortsat to af mine skytsengle. I dag er jeg i tæt åndelig kontakt med dem.

En sidste ting som jeg har gået og lagt låg på er at jeg spirituel. Jeg har oplevet de særeste ting og ikke kunne forstå hvorfor lige mig. De første sære oplevelser havde jeg i kirken under en gudstjeneste for mange år siden. Flere er kommet til med tiden. Jeg turde ikke tale med nogen om det. Jeg lagde låg på det.
Jeg oplevede mig som en freak i forvejen, en der ikke var rask i ”bøtten” følte at folk så ned på mig. Jeg virkede som jeg var konstant beruset, skiftet køn og jeg har nogle psykisk syge familiemedlemmer. Oven i det begyndte jeg at opleve underlige oplevelser af spirituel karakter. Det går ikke slet ikke at tale om det med min baggrund.

Jeg holdt det for mig selv, mere eller mindre. Indtil her i sommeren 2012, valgte jeg at fortælle om det åbent i vores lokaleavis. Det lettede for mig. Det blev endnu bedre for mig at opleve at jeg ikke er alene om det, her i området hvor jeg bor. Jeg mødte mennesker med samme sinde lag, som mig, og med en hjertevarm kristen tro.
Men nogle gange havde jeg tænkt; bare jeg kunne være en total anonym grå mus i et hule og lade verden blot glide forbi. En tanke, som kun varer ved i en brøkdel af et sekund. Gudskelov.
Skal jeg fortælle jer noget?
Jeg er faktisk glad for alt det jeg har gået igennem. Jeg er glad for alle de mennesker, kendte som ukendte og mine spirituelle kontakter og ikke mindst kirken som har hjulpet mig igennem livet.
I mine sværeste perioder har en nogle præster hjulpet mig igennem, min tro har gjort det og nu er jeg glad for, at jeg fundet min menighed og ikke står alene med mine følelser og tanker. Jeg er faktisk glad for alt dette.
Mit liv har lært mig meget, især til at se positivt på tingene, se det mindste lys når det mest mørkt.
Den anden dag mødte jeg en mand, han var fra Indien. Han sagde til mig: ”du smiler med hjertet, det gør mig glad. Smil til de mennesker du møder så de også kan blive glad. Der er så mange som ser så sure ud, som ikke tør smile”.
Ja, jeg gør det. Smilet og mit kristne liv kommer fra hjertet. Jeg har lært at være åbent, med dette hjælper jeg mange af mine medmennesker, kendte som ukendte.

Vis du er glad, selv om nogen tror du er skør i ”bøtten” bare fordi du smiler. Nyd dit liv med smilet fra dit hjerte du udstråler, glæde energi som andre kan modtage hvis de vil.
Du kan gøre livet for dem mere meningsfyldt uden at du ved det. Der sker ikke noget hvis vi alle er små grå mus der ikke tør kigge frem. Nogen må gå forrest. Jesus gjorde det, mange andre gjorde det igennem historien. Jeg gør det.
Livet er en konstant udfordring få det bedste ud af det. Mit liv har været fyldt med sorg, sygdom af det ene eller den anden art og hvad så?
Disse oplevelser, den støtte, de ”spark bagi” fra forskellig side af, har været med til at jeg har smit låg for låg og lever et frit godt liv.
Jeg vil slutte her med at sige ”der er en mening med galskaben”. Jeg har fundet meningen, min livsglæde og min største glæde i mit liv, at være et menneske på godt og ondt.