Valgflæsk uden mavekneb

Demokrati er et ord som åbenbart afskrækker en del, siden de ikke deltager.

Nu prøver jeg at lave noget som jeg håber flere vil gå hen og stemme til et valg og styrke demokratiet.

I dette her holder jeg mig parti neutral.

Hvordan kommer du bedst gennem valgflæsket uden mavekneb.

Info, tips og råd.

Billedet viser en valg kompas. Den er ustabil og peger i forskellige retninger. Tingene går for stærk, med diverse meningsmåler, lyn korte indslag om det samme lille brudstykker. Det er da til at blive forvirret af, hvor man skulle sætte krydses. På samme måde med vælgerne. De flakser rundt i de mange ord fra de mange bejlere til jobbet på tinget. Det er ikke til at finde hoved eller hale i det.

Hvem kan man tro, hvem kan repræsentere mig som vælger og borger?

Jeg sammenligner her folketinget med en virksomhed, det er ikke helt det samme, men i en virksomhed som for eksempel et aktieselskab foretagen, er aktionerne det der bestemme, hvordan det skal gå, for de har sat penge i virksomheden.

Egen virksom alene direktør.

Der skal bruges medarbejdere til at få virksomheden til at.

Hvad kigger du efter hos alle de ansøgere til jobbet?

Du kigger efter en der passer ind i min virksomhed, kan de klare de forskellige opgaver og kan de finde ud af arbejde sammen, så det kører som det skal?

Et andet firma består af flere direktører flere afdelinger med forskellige opgaver

Dette firma kalder ”fællesskab”

Dette ”Fællesskab” ejes ikke af den øverste direktør, men arbejderne. Det er en virksomhed med mange opgaver og der 100 arbejdere, 1 direktør i toppen og 3 andre under direktører til hver sin arbejdsområde, hvor arbejderne er fordelt i de grupper.

Man har besluttet i ”Fællesskabet” at arbejdskontrakten med direktørerne fornyes hvert 5 år. Der sker hele tiden en udvikling, påvirket af andre samarbejdspartnere i landet og udlandet. Ændringer af kundernes krav til produkterne. ”Fællesskabet” må hele tiden tilpasse sig.

Fællesskabet har kørt godt i mange år, der er sket udskiftning af arbejderne, ældre er holdt nye er kommet til. Det går jo, godt, men udviklingen rundt omkring ændrer sig. Kunderne stiller andre forbedrede produkter.

Fællesskabet mærker lidt til og justerer lidt om. Nu er det igen gået 5 år og der skal igen kigges på hvem der skal styre fællesskabet.

Nye kandidater er kaldt ind til jobopslaget.

Nu skulle de 100 arbejdere tage stilling til hvem er bedst egnet til de jobs.

Der er nogle arbejder der synes det jo godt med dem de havde, andre mener ja, hvem skal man vælge?
Det overlader til de andre, det er for besværligt at finde ud af det. Alt i alt er der 23 arbejder der bliver hjemme og tager ikke stilling til hvem, der skal styre de næste 5 år.

De sidste 73 arbejdere vælger og der sker en udskiftning af de to underdirektør, den øverste direktør fortsætter. Men nu går der noget galt. De nye mener at virksomheden skal moderniseres og følge med kravene og indflydelsen fra andre rundt omkring, hvis ”Fællesskabet” ikke skal bryde sammen.

Den øverste direktør har svært ved at finde kompromiser mellem underdirektøren og afdelingerne.

Der hersker en hel del utilfredshed blandt arbejderne, med måden tingene på ”Fællesskabet” kører. En del af dem der ikke stemte brokkede sig særligt over dette resultat. De er meget utilfredse.

Dem der ikke stemte, har overladt deres stemme til andre uden at de egentlig ikke ville det.

En del af dem der har valgt og stemt, var der en del der stemte, som de plejer. Ikke hørt efter og nærmest stemt i ”blinde”

Men hvis de nu, gav deres mening at kende, hvem der skulle have jobbet.
Hvis nu dem der prøvede sætte sig en anelse ind, hvem kandidaterne til job er og hvad de har lavet tidligere og ikke kun hørt på flotte ord og sætninger.

Ja, så resultatet nok været en anden og nok lidt mere stabil.

Det er flertallet af dem der stemmer som afgør ”Fællesskabets” fremtid.

Minder den historie jer om noget? Det skulle den gerne gøre, hvis ikke læs oden engang til. Inden du fortsætter.

Del 2

Næste afsnit. Bare rolig, det bliver ikke tørt og kedeligt. Der kommer lidt ”værktøj” hvordan du kan skille skidt fra kanel, når der igen skal vælges.

Ren teknik til forvirring.
Listestemmer, sideordnet opstilling. Tekniske ord og udtryk som afgør hvor din stemme lander hen.
Som vælger må man holde tungen lige i munden og ikke opgive på forhånd.

Listestemmer: Det er når der sættes kryds ved partiet og ikke ved en person på listen. De stemmer fordeles efter en bestemt udregning som jeg ikke vil gå ind i her men man kan finde mere info på det http://da.wikipedia.org/wiki/Listestemme

Personlige stemmer, her sætter man kryds ved den persons man mener er bedst egnet til jobbet.

Sideordnet opstilling bliver dem der har fået flest personlige stemmer valgt.
læs mere om opstillinger og fordeling af stemmer på Folketingets hjemmesidehttp://www.ft.dk/valg/det_danske_valgsystem/kandidaternes_raekkefoelge_paa_stemmesedlen.aspx

Men hvem skal man sætte kryds ved?
Et evig aktuel spørgsmål ved hvert eneste valg.

Her kommer et par tips, som jeg selv har haft god erfaringer med

1. Find ud af hvem der er kandidat i dit område, dertil kan du få hjælp her:http://www.altinget.dk/kandidater/ft15/stemmeseddel.aspx

find de kommune i menu til venstre og du får vist hele stemmeseddel med alle navne på i det område du bor i.

2. Har du fundet nogle navne måske fra forskellige partier og er i tvivl hvem der passer bedst til dine meninger, holdninger så kan du få hjælp her:
Kandidattesten på Altinget.dkhttp://www.altinget.dk/kandidater/ft15/holdningsprofil.aspx#.VWnDpndX7e8

endnu bedre, skriv en mail med nogle få spørgsmål om emner som du brænder for, vil vide om hvad de vil gøre og ikke gøre. Du vil olev endel ikke vil svar eller blot sender valg reklame og partiprogrammer i hovedet på dig, men der. Overvej om det så er værd at sætte kryds ved den person parti.

Meget bedre mød op der,hvor den kandidat det parti er at træffe og spørg direkte. Hold dig ikke tilbage og lyt til de andre som er mødt op, på deres spørgsmål og svarene som kommer. Der er nok tryk på.

3. Hvad svarer de så de kandidater til tinget?

Ja det er et godt spørgsmål. En del vil svare på et spørgsmål fra øst i nordvestlig retning eller kommer med flotte ord og tal som ikke kan bruges til ret meget.
Er en kandidat i knibe med et spørgsmål ikke lige kan svare så sker det meget tit at der kommer modangreb på andre kandidater. Vær opmærksom å det! For så ved de ikke hvad de har med at gøre og hr nok ikke en selvstændig holdning og ikke helt styr på partiets holdning som de stiller op for.

Lyt efter det der ikke bliver sagt og lyt meget godt efter de kandidater som svarer direkte og lige ud af posen uden at krybe uden om og komme med lange søforklaringer. Dem er der en del af. De er bedst egnet til det job på tinget. Du kan opleve at der nogen der må sige at det ved de ikke ret meget eller noget om, men gerne vil se på det. Det er dem der mest troværdige. Men som du nok hurtig vil opfatte de duer ikke, det snyder!

Du kan finde din kandidats CV om hvad de har lavet før de kom ind i folketinget eller er på vej dertil, ved at søge på nettet på deres navn og CV. Har du ikke mulighed for det så spørg på biblioteket de hjælper gerne med at finde ud af det eller din nabo, god bekendt og andet.

Pressen og de sociale medier.

Hold på hat og briller for her bliver du blæst omkuld med masser informationer analyser, ekspertudtalelser. Her, hvis du vil følger med, lad være med at sluge det råt. Lyt godte efter, Du kan opleve at en siger noget det ene dag og noget andet den anden dag.
Jeg gentager mig lige lidt igen.

En del vil svare på et spørgsmål fra øst i nordvestlig retning eller kommer med flotte ord og tal som ikke kan bruges til ret meget.
Er en kandidat i knibe med et spørgsmål ikke lige kan svare så sker det meget tit at der kommer modangreb på andre kandidater. Vær opmærksom å det! For så ved de ikke hvad de har med at gøre og hr nok ikke en selvstændig holdning og ikke helt styr på partiets holdning som de stiller op for.

Lyt efter det der ikke bliver sagt og lyt meget godt efter de kandidater som svarer direkte og lige ud af posen uden at krybe uden om og komme med lange søforklaringer. Dem er der en del af. De er bedst egnet til det job på tinget. Du kan opleve at der nogen der må sige at det ved de ikke ret meget eller noget om, men gerne vil se på det. Det er dem der mest troværdige. Men som du nok hurtig vil opfatte de duer ikke, det snyder!

jeg arbejder på at lave en kort version og få det på youtube, der går nok nogle dage med det.

Godt valg, mød op den 18. juni og stem

Erwin Maria Jöhnk
Vivild den 30-05-2015

"Osteklokke"

Jeg sidder her og tænker lidt tilbage på året der er ved at rinde ud.

Når jeg ser tilbage føler jeg som jeg har i løbet af året placeret mig selv i en form for ”osteklokke”.

Det er der faktisk ikke noget at sige til at det er sket i løbet af i år og året tidligere med det danske sundhedsvæsen. Det har knækket mig, uden at jeg har lagt mærke til det.

 I går var det endelige en stille dag og små hyggede mig et lille projekt som jeg kalder for: ”Hvordan du kommer bedst igennem valgflæsk uden mavekneb”. En lille sjov sag.

På Facebook var der en, hvor vi snakkede om at mødes over en kop kaffe, gudeme ikke om jeg igen, igen fortæller om mit bøvl med at komme ud af byen. Jamen det tror jeg de fleste nu har opfattet, for jeg har nævnt det flere gange på Facebook og andre steder.

Tidligere på året var jeg til et lille hygge møde i Aarhus. Jeg følte som jeg lige var landet fra månen. Jeg havde ingen situations fornemmelse. Jeg følte mig udenfor og meget ukendt, i hvert fald i startet go’daw du, ukendt er jeg jo ikke lige frem. OK jeg havde det ikke så godt den dag, jeg fik et lift hjem. Det hygge møde gik bedre l løbet af eftermiddagen og jeg var kommet ned på jorden :-).

Jeg har mest fokus på at jeg går og tuller rundt alene her i min lejlighed, jo jeg kommer da også når der noget her i byen at gå efter.
Men det er godt at  jeg ikke lever i total isolation så var jeg gået bims for længe siden. Jeg bliver da luftet så meget jeg kan og møder folk for en sludder med dem på gaden.

I det nye år går det mere fremad, det er det jeg skal have fokus på og se mere positivt på det. I stedet for at føle mig uden for samfundet og omverden, den holder ikke.

Noget andet jeg har lagt mærke til min hukommelse er blevet ringere. Den har været slemt nok i 1992 efter overfaldet. Men jeg fik det trænet op og jeg kan mærke det er hårdt til trængt at få det gjort igen.
Så jeg undgår at gentage mig selv gang på gang og ikke kan huske hvad jeg har skrevet i mine bøger. Heller ikke huske navne på personer jeg kender, jo når der er gået 2-3 dag så dukker det op hvem det var. Det er faneme ikke sjovt med ”osteklokken” den bliver dog lettet ind imellem til udluftning, men det er kun kort varigt.

Næ nu kan det være nok, nu skal der trænes hukommelse, der er for mange ting som er vigtige og venter på mig fremtiden. Og i det nye år får jeg mere styr på tingene og lysten til at skrive mere tilbage.
Min krop trodser lægernes fastlåste dom over min sygdom især en. Den med diabetes 2 som jeg ikke har, men blot for højt blodsukker. Jeg fik insulin i en længere periode, som jeg følte mig presset til.
Jeg stoppede med insulin, fordi min krop ikke kunne klare det. Efter det stop, lå tallene oppe og svinge omkring de 28-29, normalt er det 5-6 nu ligger de og svinger omkring de 10.

Dette er en af grunden at min bog med mine oplevelser med sundhedsvæsenet ikke er kommet længere. Jeg afventer på at min tal kommer ned på normal, uden medicin eller diætist råd. Det vil ske primo 2015. Det tager sin tid.

Jo jeg har noget at kæmpe for ikke kun for mig selv med også for andre, men lige nu drejer det sig om mig selv. Jeg skal være oven på, før jeg kan hjælpe andre.
Resten af året går med små hygge med ”valgflæsket” projekt og optræning af hukommelsen.

Godt nytår

Starten af en ny bog

Jeg vælger lige at lægge starten af min bog ”Cand. Patient” ud her

Forord

Nå har jeg fået nok og skriver mine oplevelser og kritik med sygehusvæsenet. Der vil være en del spørgsmål som jeg håber nogle tager op og kigger her nærmere på.

Lad mig dog skynde og sige, at de fleste patienter som ikke har alvorlige eller flere sygdomme, oplever ikke det samme som mange andre. Det er dem som jeg taler om/for.

Jeg har mest fokus på behandlere på klinikker, sygehuse og ikke så meget de praktiserende læger.
Jeg oplever at små detaljer kan lette arbejdsgangen på et hospitalet og vil give mindre frustrationer hos patenter og pårørende.
Jeg har overvejet, at tag andre sager med ind her, men har droppet det. Jeg holder mig til min oplevelser og meninger da det ikke skal udvikle sig til en hel roman som man bliver træt af at læse.
Jeg stiller spørgsmål ve den held el og undre mig over noget andet. Det er især inden for kræft og diabetes området, især diabetes kan jeg ikke, lade være med at undre mig over mange ting.
mange mennesker glider igennem sundhedsvæsnet uden problemer, dem som kan sættes i en bestemt enkelt sygdoms diagnose boks.
Derudover er der mange som sjældent eller aldrig kommer i nærheden af et sygehus. Der er mange med flere sygedomme, skader, en som mig. Jeg har mødte mange efter hånden og det skriger til himmels med den behandling. Man skal være have held i lægelotteriet og være tæt på en af de bedre sygehuse, ikke nok med det det kommer også an på hvilken afdeling du lander på og for det ikke skal være løgn hvilken gruppe af peronsale der har vagt ved din stue fro at få en god behandling.
Da jeg vil prøve at lave t koncentreret kritiks syn på vores sundheds væsen har jeg valgt det psykiatriske område fra, det kommer til at fylde for meget og jeg vil se om jeg kan overkomme at skrive om det særskilt om mine oplevelser på dette område.

For mange år siden lært jeg inden for førstehjælp nogle regler her bruger jeg dem på vores sunhedsvæsen.
1. stands ulykken  - lidt svært i dag med sundhedsvæsnet
2. er du alene og der flere til skadekommende se først til dem der ikke råber og skriger. Dem man ikke hører kan enten være døde eller meget alvorligt skadet, som kræver hjælp her og nu.
I larmen af store penge stærke patientforeninger løber behandlere (politiker) først hen til dem, mens dem der også har livstruende sygdomme kommer i anden række hvis der er tid og især penge, patienter med sygdomme som forkorter kun deres liv og deres livsituation indskrænkes er nærmest synligt.

Det eden gruppe under nr 2 jeg tilhører, men jeg vil ikke finde mig i at så mange patienter ikke får hjælp eller kun halvhjertet hjælp. Patienter med ligegyldig kedelige diagnose tal elle for mange diagnose tal.
Vivild den 14/062014

En skæbnedag den 14 januar 2014

Den 19 januar 2014, var bundet nået for mig i forhold til Rander sygehus, men ikke kun over for Randers sygehus, men generelt over vores sundhedssystem.

Der skete følgende. Jeg klappede total samme med voldsomme hjerte smerter, vejrtrækningsproblemer. Jeg røg afsted med blå blink indtil Randers sygehus. Ind på hjerte akutafdelingen. Blev undersøgt, man fandt ingen problemer med hjertet. Jeg blev sendt.
Ja jeg burde være glad over det, men det var jeg ikke. Jeg havde fortsat voldsom åndedrætsbesvær, frøs, noget omtåget, jeg havde ingen kræfter til at protestere. Jeg kunne knap nok slæbe min bagage, da jeg blev afhentet af en taxa. Hjælp fra chaufføren, næ. Han var lidt mukken over at jeg slingrede meget langsom langs gangen til elevatoren.
Jeg lagde mærke til nogle sygeplejerskerne, der så bekymret på mig, men hjælp næ. Da jeg endelig kom hjem, fik jeg heller ikke her hjælp til at komme ud af taxaen, næ chaufføren mere irriteret over det gik for langsom. Ud kom jeg og jeg måtte støtte mig til væggen og liste lige så stille til min en strækning på ca. 5 M som tog evigheder, låse op og finde min seng. Jeg husker ikke rigtig noget hvordan og hvorledes jeg kom til køjs og hvordan jeg vågnede op igen. Efter et par dages hvile vågnede jeg op til dåd.

Nu har jeg fået nok! Jeg kan ikke længere klare den form behandling jeg har fået gennemtiden på diverse sygehuse især Randers og generelt diabetes området. Jeg har følt mig som jagtet vildt i mange år i forbindelse med mit høje blodsukker. Jeg gik med for en sidste gang i starten af maj 2013 med at forsøge mig igen med insulin. Jeg har forsøgt mange gange før, men resultat blev at jeg fik voldsomme smerter selv ved lave doser og jeg har været hele rækken igennem. Til trods for det lod jeg mig overtale igen. Blot fordi lægen nævnte at kroppen ændrer sig med tiden. Ja, min krop har også ændret sig efter 4 ½ års afgiftning af frugt og medicin jeg ikke burde have haft. Der om senere.

Jeg gik med at forsøge med insulin igen på den betingelse at der var som var ved siden af mig og så reaktionen. Jeg fik en lille dosis insulin og til min store overraskelse, glæde og lettelse, der skete ikke noget. Ja, faktisk stortudede jeg nærmest endelig noget jeg kunne tåle og virkede.

Senere på dagen skulle jeg også prøve en langtidsvirkende insulin. Det gik ikke. Mine øjne blev så lysfølsomme som jeg aldrig har oplevet det før, andre reaktioner kan jeg ikke huske. Jeg husker det mindst smule lys gjorde ondt i min øjne selv solbriller ville ikke have været til megen hjælp.

Om natten skulle jeg på toilettet og måtte kalde på hjælp af en sygeplejerske. Hun tændte natlyset i stuen og jeg knep øjnene sammen. Ude på gangen var lyset kraftigere, men jeg kunne lige skimte hvor jeg skulle hen, med øjnene kneppet godt sammen. Sygeplejersken sagde jeg skulle lukke øjnene op for så kunne jeg se hvor jeg gik, hun fattede ikke mit problem, jeg prøvede at fortælle hende det.

Ind på toilettet var det mørkt og jeg lukkede øjnene op så jeg kunne orientere mig, men så tændte hun lyset og jeg følte det som et hav blitz lys blev fyret af på engang og igen og igen. Jeg kunne ikke se dyt, jeg blev dårlig. Jeg fik ordnet det jeg skulle. Da jeg blev guidet tilbage i sengen, sagde sygeplejersken til mig at jeg har et psykiske problem som jeg skulle få gjort noget ved. Mit svar kun kort klart og tydeligt, det tager vi op i morgen!

Næste dag havde hun ændret holdning til mig, det psykiske blev ikke nævnt og hun var meget høfligt over for mig gad vide hvad årsagen var til denne kovending?

Men det var kun starten på en ”helvedes tur” som jeg vil kalde det i dag. Fra starten af maj indtil 19 januar har jeg været plaget meget af vejrtrækningsproblemer, infektioner og kunne pludselig ikke tåle antibiotika, jo via drop med lidt besvær ellers ikke. Dette problem havde jeg ikke før. Vejrtækningsproblemet med antibiotika var at jeg dannede vand i kroppen og det gik ud over lungerene, her hjalp en vanddrivende injektion

Jeg blev indlagt 6 gange + 3 ambulante. I denne periode i 2013 til 19 januar 23014 Jeg følte mig dårligere og dårligere tilpas. Den morgen 19 januar vågnede jeg op med besvær og skulle måle blodsukker og tage insulin, det nåede jeg ikke og noget inden i mig skreg meget højt ”STOP”, der klappede jeg sammen og ringede til lægevagten som sendte en ambulance.

Hvorfor jeg ikke ringede til 112? Jo, efter en uforskammet behandling af en ambulance læge, som beskyldte mig for at jeg ikke fejlede noget og vovede at ringe til 112. Baggrunden til det var som en af de mange gange jeg kunne ikke få luft, jeg måtte ligge lidt ned mens ambulance folkene satte elektroder på. Det var det lægen så og blev sur over det. Har man problemer med at få luft ligger man ikke ned og han var på vej ud af døren. Ambulance folkene fik dog langt om længe sagde at det var ikke mig der ringede 112, men lægevagten. Lægevagten havde mig røret indtil ambulance folkene overtog.
Lægen var fortsat knotten, jeg nåede ikke at klage over det. Jeg havde ikke overskud til det.

Først nu her midten af juni er jeg så nogenlunde ved at komme mig efter den insulin tur, men der er fortsat noget galt. Hvor meget skade insulinen måske har gjort vides ikke, jeg får kun banket i hovedet jeg skal tage mere insulin.

dette er kun et uddrag af starten

Mere stress til kommunerne og de arbejdsløse, førtidspensionisterne m.m

Øh hvad er det for en holdning,man har overfor kommuneren mistillid så det gør noget. Refusionerne skal skæres ned til med tiden i følge Carsten Kochs udvalgs rapport. Folk der er syge og handicappede og ikke kan klare et job skal tvinges ud i job så kommunerne kan få lidt refusion af de udgifter. Vanvid rent ud sagt!
Det er dræbende for de fattige og mindre kommuner, men det er måske det man vil?  Det er en vanvittig stor stress faktor for dem der arbejder og valgt til at styre kommunen. Hvad f.. e det for en regering vi har styrer vicestatsminister lidt for meget bag ryggen på de andre hvor jeg må ikke glemmer der for mange taburet klæbere i Socialdemokratiet siden de ikke tør råbe op og gøre modstand mod mere og mere skæv vridende kurs over for kommunerne, hvad med KL sidder der for mange magelig herrer og lader tingene stå til?
Ja jeg ser rødt i dag som  nok kan høre.
den Carsten Koch Rapport kan i finde her eller ude på nette søgbare på det. Fra side 72 bliver det interessant
http://erwin-joehnk.com/Carsten%20Koch%20udvalget%20WEB%20pdf.pdf
go' læselyst

Den hemmelige socialdemokrat (...DF'er eller... Radiakle, Eller ....venstre mand)

Jeg har læst bogen og ryster på hovedet, selv om det måske fiktion det meste af det, så er den værd at læse og burde sætte tanker i gang hos det menige medlem i et parti, ikke kun i socialdemokraternes for bogens essens kunne lige så godt være fra et andet parti. Nogen kalder bogen for skæg og blå briller og tager afstand, ja det er deres mening, men det er noget i bogen som burde sætter nogle tanker i gang, når man ser bort fra hvilken parti der har lagt ryg til den. Jeg er sådan set ligeglad med hvem der har skrevet den, jeg se mere på essensen på bogen og med min erfaringer/oplevelser på det politiske felt.

Som det er nu er der en lille håndfuld som styrer og fordeler magten. Dem der burde støtte og grobund for en forening de har bare at holde deres kæft, det er de få i toppen der styre showet.
Uanset hvilken forening man er medlem af, f.eks. en fagforening, parti forening, hønseklub, frimærke klub, en patient forening, så er det bunden der bestemmer hvem der skal varetage deres interesser og sørge for at holde gang i forening og foreningens formål som står i foreningens vedtægter.
Dem vi som medlemmer vælger giver vi en form for fuldmagt til at styre foreningen, opfylde formålets paragraffer, gøre noget, men de må ikke glemme at trække nogle medlemmer med ind i opgaver som medlemmer kan være med i. Det styrker forholdet mellem top og bund.

 Inaktive medlemmer som møder op til møder bare for kaffen og sludrens skyld. Dem som ikke er kritikske og har gode ideer på sofaen der hjemme, men ikke tør sige noget der hvor kritikken, ideer burde høres af andre medlemmer.  Ja også har vi bunkevis af rygklappere som skifter ryggen ud med en der lige kan skaffe dem en god titel til deres visit kortet, dog uden at skulle lave for meget for det. Det er dem der med til at skabe plads til ene grådige magtsyge mennesker.

Hvis bogen titel var den ”Hemmelige Venstre mand” eller ”Den hemmelig DF’er” eller ”Den hemmelig Radikale” og bliver persongalleriet skiftet ud med navne fra de nævnte partier, ville bogens indhold være nogen lunde det samme. Magt begær og penge i egen lomme er på første prioritet og næstefter så er det meningsmålinger, partiprogram, og rakke modparten ned, se godt ud i pressen og gøre sig interessant.

Er der nogen der kommer på tværs af ens karriere så må de ud på et side spor, det er nemt nok for de vil også frem i deres karriere så de skal nok makke ret.

Gudskelov findes mennesker som ikke jagter en karriere men har valgt at stille op for sagens skyld, for den tro på deres forening gør det rigtige. De er desværre meget usynlige på grund af alle dem med save på albuerne, de skal først foran et kamera eller i medierne.
Her må de menige medlemmer begynde at vågne op og se på dem der ikke er så synlige lytte til dem der har ideer, gejsten og viljen og ikke smider om sig med masse øregas, flotte ord og sætninger som ingen forstår men det lyder godt og charmen er skruet op for fuld blus, det er dem man skal holde på afstand. Lyt dem der siger noget i et sprog som du kan forstå for det er ikke dig der er dum i nakken fordi du ikke rigtig kan forstå det, det dem der skriver og taler så man ikke kan forstå det, det er dem som ikke ved ret meget om det de ævler om.

Der er for mange boglærte uden ret megen praktisk erfaring inden for de områder de er landet i at skulle bestemme over.
Vi har brug for flere rundt omkring i bestyrelser, partiforeninger med megen mere erhvervs erfaring. Erfaring om hvad det vil sige at være på bunden. Så kan det være de opdager hvor vigtigt det er med solidt fundament af medlemmer.

Har du et hus med en solid fundament men passer og plejers det ikke så kan det fundament krakelere, dette vil så gå ud over det flotte tag og husets facade udadtil. Det vil styre sammen og man kan se hvad der sker bag ved den flotte facade.

I bogen skrives der om den ene kaffeklub efter den anden. Dette gav mig lidt inspiration til, hvorfor har man ikke små kaffeklubber ude på landet i det minder byer, i landsbyerne?

Socialdemokraterne i Grenå har fået en meget god ide en politisk cafe som man kan komme til om lørdagen fra kl 10-12 med forskellige oplægs holdere se mere om det her. https://www.facebook.com/groups/101206439926567/?fref=ts

Hvad med at lave små hygge kaffeklubber hvor man diskutere politik i lokal området og længer oppe. Mange ved ikke hvad er lokal, region og landspolitik, for dem er det en pærevælling.

Nogle spørgsmål som kunne tages op, er hvorfor må kommuneren spare så meget. Et godt eksempel førtidspension. Før 2003 var udgiften til førtidspension kun 35 % som kommunerne skulle punge ud med i dag e det 65% i en lille kommune med mange førtidspensionister så drænes kassen hurtig.
Her i 2013 hr jeg også været med til at dræne kommune kassen for de skal betale et bestemt beløb for hver indlæggelse dog er der et max beløb. Men for hver gang man bliver indlagt om det så er kun 1 eller 2 dage eller flere dage.
En god indtægt for sygehus/regionerne ved at sende folk hjem for tidligt og de så ryger tilbage igen, noget som dræner kommune kassen yderlige. Efter min menig er det ikke kommunernes kasse der skal betale for sygehus ophold eller førtidspension, de skal kunne sørge for at tingene foregår på betryggende og bedst hvis. Det er fælles samfunds anliggende.
Jeg skal lige overveje om jeg vil starte op og forhåbentligt inspirere andre små afkroge og hvordan.

  

Tankespurt sundhedsvæsenet og dig

Tak skal du have små løse tanker blev til meget mere, men hvordan komme videre?
Jo, jeg har brug for folk der tør fortælle om deres oplevelser i sundhedsområdet især på diabetes området type 2 som er en stor beskidt mudderpøl.
Dertil kræves der nogle journalister med "hår på brystet" ikke bogstaveligt. Journalister som kan bide sige fast og arbejder for sagen og ikke bange for at gå imod de store og ikke bange for det kan tage lang tid. Der kan måske være risiko for en positiv kontant skulderklap fra andre, en form for prisoverrækkelse hvem ved. Intet er sikker. Håbet er der da.
Her kommer et nyt løst tankeindlæg, som blev til mere.


Havde jeg ikke gået med til at tage insulin igen, ville jeg nok have undgået en del indlæggelser.
Efter en del "pres" gik med til et nyt forsøg og jeg opdagede at jeg ikke længere fik de voldsomme raktioner på det som tidligere. Ja, jeg var faktisk meget lettet over det så ud til at virke, nu har jeg følt mig udsat af press fra diverse læger især indenfor diabetes området, igennem mange. Alt hvad jeg fejlede skyldes for højt blodsukker, du sal have medicin!
Jeg har endda fået at vide at jeg ikke virkede psykotisk, så kunne lægen desvære ikke tvinge mig til det. Er der nogen der er i tvivl om det, så har jeg optaget samtalen.
Jeg havde en infektion dengang jeg blev indlagt og startede på insulinen, denne infektion blev behandlet for blot kort tid efter, at blusse op igen, igen, igen flere gange i 2013.
Om mit blodsukker faldt, næ ikke rigtig når jeg kigger på tallene med og uden insulin.
Nytåraften røg ind i på Skejby urinvejskirurgisk, mistanke om nyre sten, men mente det blot var blærebetændelse, hjem igen den 2. januar.
Den 19. januar skete der noget. Jeg kollapsede og noget i mig skreg ingen insulin. Jeg stoppede, røg på hjerteakutafdelingen, da det var hjertet der gav kraftig signal om noget var galt.
Mine blodprøve så fine hjertet fejlede ikke noget, jeg kunne tage hjem jeg havde det bare dårlig nå ja der var lidt bakterie i urinen, men det er fordi jeg har for højt blodsukker. Der var ikke nogen infektiontal de så fine.Farvel.
Jeg fik det langsomt bedre, hver gang jeg ikke kunne få luft, var årsagen vand i kroppen omkring lungeren, nå nej vand har det, med at sætte sig ned i  benene, ikke her. Først sætter det sig ovenpå så længere nedad.
Inden jeg stoppede med insulinen, observerede jeg noget mærkeligt, insulinen fik mít blodsukker til at stige og på andre tider observerede jeg at sukker fik mit blodsukker ned. Øh? Hvordan det? Tja jeg kan ikke få et svar på det.
Når jeg taler om højt blodsukker for mit vedkommende så er det højt fra mest fra 14 - 21/22 stykker det sker det ryger op til de 29 men ikke så tit og i den anden kan den ryge ned til ca. 8.
En hage ved det er jeg har ikke diabetes 2 som man gerne vil have at det SKAL det være. Sådan er det i det danske fastlagte skema sundhedssystem. Her er ikke plads til at være menneske med flere sygdomme. Eller sygdomme som ikke opføres sig som det skal efter facitlisten.
Hvor er lægens faglige stolthed røget hen, lægens nysgerrighed, jo de findes men de er også båndlagt, de må hellere ikke være for selvtænkende. Suk.
Nå tilbage til de sidste dages begivenheder.
Jeg nævnte nytårsaften og den 12/01 hvor tingene langsomt gik bedre for jeg fik det bedre og bedre efterhånden som jeg kom længere og længere væk fra insulinen. Men der lå noget og lurede det var den nyrebetændelse/nyresten som nu blussede  op igen. Denne gang var heldet med mig, lægen sendte mig akut til Viborg sygehus.
En lang smertefuld tur, men endelig var der læger til stede som kunne diagnosticere det var en udenlandsk læge. Jeg har hørt at udenlandske læger er bedre til at stille diagnoser end danske. Danske læger er eksperter og meget dygtige kirurger, med det jeg har oplevet med årene, kan jeg kun sige, det er faktisk rigtig. Lidt uhyggeligt at tænke på med vores syn på andres udseende end hvid og har en anden tro end kristen her i landet.
Hvor vil jeg hen med alt dette?
Det ene ord har taget det andet og blev til en længere smøre. Jeg startede med raslen af sabler jeg vil begive mig ud i kamp mod vores syge sygevæsen.
Men står jeg alene med det?
Næ, det tror jeg ikke, der må flere andre enkelt personer som har det på lignende måde, de sidder nok og tænker det nytter jo ikke noget, jeg er jo kun en lille brik uden betydning. Næ, det gør det ikke hvis man tænker på den måde.
Man skal huske på hvor megen ravage et lille sandkorn kan lave i et maskineri, hvor de kom et sandkorn fra kommer der flere fra.
Lad være med bruge din sygdom dom undskyldning for at du ikke kan noget. Se på hvad du kan, hvis lidt mere respekt overfor dig selv, se på det du kan. Kan du ikke fysisk klare ret meget, så brug hovedet. Brug teknologien en diktafon, en pc og indtal dine tanker få drøm ud skrift enten kun for dig selv eller som andre kan læse og lære det er ikke så farligt at sige noget. Det er farligt at lukke sig inde med noget. Kan godt være der en del mennesker som læser det jeg skriver om og om igen i samme emne kedeligt, betragter mig som hypokonder og hvad ved jeg og hva så?
De kan sgu da lade være med at læse det, springe det over eller blot lade være med at følge mig.
Jeg vil ikke undertrykke mig selv fordi en eller anden ikke synes om det jeg siger. Men jeg har fortsat et ansvar for det jeg siger. Føler nogen st jeg har smidt injurier i hovedet på dem, så er der rets væsen, hvor den sag afgøres.
Ja man kan ytre sig fit, men der er noget der hedder respekt og ansvar. Det er ord som er glemt og gemt godt i vires samfund.  Selvundertrykkelse, manglende respekt for sig selv trives i bedste velgående tag og vågn op, vågn op fra lykkepiller russen. Lykkepiller er ikke "slik" eller en trykhedssut. Det er til dem der mangler et kemisk stof i hjernen for at kunne fungere i det daglige.

A-kassen, jobcentre og ordkævleri

Jeg har fornemmelsen af at der en del som ønsker at "kvæle fagforeningerne" og A-kasser kun skal være til for at udbetale arbejdsunderstøttelse i en kort periode.

Næ man kan jo ikke have nogen der kan tænke selvstændig og gøre noget for de arbejdsløse, det giver jo uorden i de fastlagte skema hos jobcentrene og arbejdsgivere ser helst ingen aktive a-kassen /fagforeningen de laver jo for megen ballade på nær de gule, de kan nok accepteres.

Derudover er der for mange led, foreninger, instanser mellem den ledige og toppen, i kender godt den leg hvor 10 personer sidder samme og den først siger en besked til nummer 2 og når så nummer 10 skal gengive den besked så er den blevet til noget helt andet hvis den nåede så langt.

OK det er nok mest DA (Dansk arbejdsgiver foreningen) og KL (kommunerens landforening)/jobcentre der har den attitude. Har de været ude og knoklet eller blot studeret det meste.

Formand for Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget i KL og borgmester i Aarhus Jacob Bundsgaard (S) begrunder sin afvisning med, at kommunerne i dag bærer en del af udgifterne til forsikrede ledige.

»Ansvar og finansiering skal følges ad. Og da intet tyder på, at vi i kommunerne ikke fortsat skal være med til at finansiere udgifterne til de ledige, så er det også på sin plads, at vi fortsat har myndighedsansvaret for dem,« siger Jacob Bundsgaard.

Tja han kan åbenbart ikke tænke selvstændig, tænker på at når A-kasseren det først ½ år forsøger at skaffe fok i arbejde som de rent faktisk kan og er gode til så slipper kommunerne jo for at betale for de arbejdsløs der kommer i arbejde.

Hmm Jeg er ikke opvokset med studenter eksamen og universitets studier som Jacob Bundsgaard (JB), til gengæld er hans arbejdsmarked på jordnær plan meget ringe, 1 år om lørdagen som postbud og kun 1½ år som tjener i England. Jow, det har da lidt smag af arbejde. Jeg forstår ikke hvad han mener når han siger:

Og da intet tyder på, at vi i kommunerne ikke fortsat skal være med til at finansiere udgifterne til de ledige, så er det også på sin plads, at vi fortsat har myndighedsansvaret for dem

I mine ører lyder det som kommunerne ikke er med til at finansiere udgifterne til de ledige, men vil ha hals og håndsret over de ledige også kaldet myndighedsansvar.

Ja jeg er grov, men vi har for mange teoretikere rundt omring på poster og gnaver ben som ikke har føling med virkeligheden, som ikke kan sige tingene mere direkte, så menig man kan forstå dem uden at skal bruge en universitets grad for at gøre hvad der bliver sagt.

DA chefkonsulent Jørgen Bang-Petersen udtalelser er meget vævet som han ikke tør sige noget bestemt citat fra Ugebrevet A4 :

Han ser gerne, at a-kasserne bliver frataget opgaven, de har i dag med at føre samtaler med ledige medlemmer.

»Det mest logiske vil være, at de ledige får et samlet forløb i jobcentret, medmindre det vælger at udlicitere opgaven,« siger Jørgen Bang-Petersen.

A kasseren skal fratages opgaven og ups, nå ja kommunerne kunne jo udlicitere opgaven, hvem skulle det så være ved en udlicitation a-kasserne?

Ja jeg undres og spørger bare.

http://www.ugebreveta4.dk/da/2014/201403/Onsdag/A-kasserne_giver_en_gratis_omgang.aspx?utm_medium=Avisen_rubrik&utm_source=Nyhedsbrev_Topboks1&utm_campaign=UgebrevetA4_15-01-2014

Åbent brev til Sundhedsministeren og Regions formanden

Til sundhedsministeren Astid Krag og formand for regionerne Bent Hansen

Vivild den 22-10-2013

Jeg sender dette her som et debatoplæg, igangsætning af tanker og forhåbentlig kommer dette ud til flere i offentligheden. Jeg er ikke den eneste som har oplevet det jeg har, som har gjort sig sine tanker omkring behandlingssystemet.
Vær så venlig at brug lidt tid til at læse det hele igennem; selv om i har travlt; for at få en bedre forståelse af hvad det er jeg prøver at fortælle jer politikere.

Indledning og spørgsmål

Ved min sidste indlæggelse på syghuset her i september 2013 følte jeg som om jeg havde fået den store gevinst i ”læge lotteriet”. Derudover satte det mange tanker og spørgsmål i gang om hvordan behandlingen og mange ressourcer der går spilde både på konto af sundhedsvæsenet og menneskeligt. Dette her er set ud fra en patients synsvinkel som har været i sundhedssystemet i knap 50 år, med forskellige skavanker, skader og forskellige sygehuse.
Dette som jeg har oplevet har fået mig til at tænke over en hel del og her kommer så mine spørgsmål, tanker og undren.
Spørgsmål som jeg håber at der nogen der tager op og går mere i dybden med. Jeg ved ikke alt jeg ser tingene fra en patients synsvinkel.

·         Hvem har regnet ud at en sygdom varer så og så langt tid? 
For når man bliver indlagt er man også udskrevet med det samme. Uanset om man fortsat er syg.

·         Hvem har splittet hospital systemet op i bestemte sygdomsgrupper med vandtætte skodder?

·         Hvor mange ledere/direktører er der mellem sundhedsministeren og ned til det enkelte sygehus afdeling?

·         Hvor mange hospitalet producerer næsten al mad fra bunden af som i Randers sygehus?
Det har vist sig at være billigere og Sundere.

·         Hvorfor må man opleve fejlbehandlinger på den konto at man ikke lytter meget mere til patienten evt. til pårørende?
Tager deres synspunkter med i betragtningerne det kunne give en fingerpeg om hvad der kan være galt.

·         Der yderligere spørgsmål længere i teksten de er markeret med skråskrift og i blåt

Baggrundsoplevelser og tanker

Lad mig starte med en forhistorie omkring mig og mine oplevelser med sygdomme for i år, hvilken indflydelse det har på min ansøgning på forhøjelse af min pension fra mellemste til højeste. Jeg har været førtidspensionist siden 1983 og nu slidt ned og et par uheld som ikke har gjort det bedre.

Her i september fik jeg igen høj feber, jeg ringede til vagtlægen, fik besked om at komme der ud til vagtlægen.  Aftalte med min gamle genbo om at køre mig, men jeg kunne knap nok stå på benene og vaklede rundt i lejligheden, ringede igen til vagt lægen og bad om at der kom en ud til mig jeg kunne ikke klare turen du til vagtlægen som er ca. ½ times kørsel.
Vagtlægen kom konstaterede jeg havde vand i lungerne og ville give mig antibiotika som tabletter da han mente det nok var lungebetændelse. Hertil måtte jeg sige nej. Jeg har for ca. 1½ måned før fået 2 forskellige slags antibiotika og det gik ud over min vejrtrækning så snart jeg bevægede mig, mistede jeg totalt pusten og tæt ved at gå ned i jorden.
Dette er nyt for mig jeg har fået antibiotika før, sidste år uden problemer. Nu blev jeg indlagt på hospitalet først på akutafdelingen, hvor jeg mødte to læger som havde læst min journal og de gjorde mig mundlam. Normalt skulle jeg forklare, forklare om dit og dat hvad jeg kan tåle og hvad ikke. Dette er ret opslidende når man ikke har det godt og er noget omtåget. Det hele står jo i min journal op til flere gange.
Læge 1 en af de nye læger vidste hvad det var galt med mig, udover at jeg nu kom med høj feber, det var en lettelse at hun kunne forstå mit problem.

Mit problem er vedlagt som bilag 1, det vil fylde for meget her.
Læge nr. 2 var en udlændig fra øst Europa, han gjorde mig endnu mere mundlam. Han har læst og forstået at jeg har forskellige sygdomme. Disse sygdomme har samme symptomer som overlapper hinanden. Som han sagde det er et puslespil, man er nødt til at tage et lag ad gangen for at finde ud af hvad er hvad. Det er første gang jeg oplever dette på et dansk hospital.
Jeg har også været indlagt på Universitets klinikken i Gent, Belgien. Her ser man på hele patienten er der noget galt, uanset om det har noget med det problem man er indlagt for så bliver det undersøgt til bunds da det kan have påvirkning det man kom for. Læge nr. 2 havde den indstilling.
Jeg kom på afdelingen og fik antibiotika via I.V. (via drop), her mødet jeg nogle læger som har brugt tid på at læse min journal og har opdaget at jeg har været indlagt flere gange med samme problem.

Problemet er blærebetændelse og når det temperaturen er på højeste gear så er der også igen kommet en tarm bakterie i mit blod.
Jeg haft flere blærebetændelser i de senest par år, men hver gang har jeg fået smidt det i hovedet ”du har Diabetes 2 det er derfor du har så tit blærebetændelse”. Jeg har for højt blodsukker men INGEN andre symptomer for diabetes 2.
Årsagen til min blærebetændelse og bakterien i blodet er en helt anden. Dette nåede jeg at få undersøgt med en PET-scanning på den sidste dag jeg var indlagt. Jeg var indlagt i 3 uger.
Man har fundet årsagen men næste hurdle kommer nu.
Infektionen ligger i urinvejssystemet og man vil gerne have det undersøgt med en kikkert undersøgelse får at se nærmer på området. Det burde jo være en smal sag, men nej, jeg kan ikke få det undersøgt før den 13. januar 2014, fint nok så må jeg kunne komme til et andet sted, nej det kan jeg ikke, da denne undersøgelse er bestilt som en speciel undersøgelse.
Hvorfor? Jo, det er fordi jeg har fået et kønsskifte fra kvinde til mand og fået forlænget mit urinrør i forbindelse med tildannelse af en penis. Imens kan jeg faktisk kun håbe på at min infektion snart blusser op igen så jeg har en chance for at få det undersøgt akut.

Men hele denne her historie har 2½ krøller. Jeg tage den ½ krølle først. 8.marts var jeg i København på Bispebjerg hospital til et møde, hen på aftenen fik jeg voldsomme rygsmerter som gik ud i mit venstre ben. Jeg landede hos lægevagten på Bispebjerg hospital. Han forsøgte få mig indlagt på traume centret på Rigshospitalet, det gik ikke, da nogle unge mennesker skød mod hinanden og traumecentret blev fyldt op med dem og politiet.
Han prøvede andre steder men der var heller ikke plads, jeg lande på Bispebjerghospital 2 dage efter blev jeg flyttet med liggende transport til Randers.
Hvis jeg var ikke syg da jeg ankom til Randers blev jeg det, influenza A + massiv bi-pandehule betændelse. Her hostede jeg det snot op der det løb ned i halsen på mig. På afdelingen havde man kun kig på mine lunger for, det måtte kommer der fra, selv om det så lidt mærkelig ud. Lungerne fejlede ikke noget jeg blev grundig undersøgt ofr det. Jeg prøvede flere gange at forklar det ar bi hulerne, men nej lytte til det næ, det gjorde man først da lungerne var ok lyttede man. Jeg var indlagt på lungeafdeling.

Da jeg kom ud derfra og fortsat havde rygsmerter, blev jeg træt af at jeg kun fik at vide jeg havde slidgigt i ryggen et eller andet sted, nu ville jeg havde det undersøgt til bunds med en totalundersøgelse af hele ryggen og ikke kun et brudstykke hist og pist.
Det nåede jeg at jeg få gjort inden ferien for alvor startede, men måtte vente i 3 uger på et svar af scanningen. Dette var på et privathospital, under ventegarantis ordning.
Resultat slidgigt over hele ryggen og nogle udposninger ved L3/4 som ikke kan gøres noget ved og en diskusprolaps i nakken.

Nu til krølle 1.
2. pinsedag gik det helt galt med mit højre knæ, jeg blev undersøgt pga. ferie gik der ekstra lang tid med det. Resultat slidgigt og det skulle renses ud i det via en kikkert operation, dette skulle ske den 18. august 2013. Dette måtte udsættes pga. jeg er rendt ind i en infektion som vagtlægen mente det var lungebetændelse. Jeg fik antibiotika og her var det jeg for alvor lagde mærke til min vejrtrækningsproblem senere viste sig at det var det ikke, men det samme som jeg blev indlagt med, blærebetændelse. Jeg har derudover fået noget at spise som jeg ikke kunne tåle det giver også vand i lungere(bilag1) dette tænkte jeg ikke lige på da jeg var ved lægevagten.

Siden er det gået slag i slag og jeg ikke blevet opereret i mit knæ endnu og mit venstre er lige så slem nu som højre.

Nu til krølle 2.
I december 2012 startede jeg på min ansøgning om forhøjelse af min pension den sag er ikke afsluttet endnu, da man venter på slut resultatet af mine infektioner og min knæ operation. Så længe infektionen spøger i mit system kan jeg ikke få gjort noget ved knæet/knæerne og det der skal nu en ny henvisning til for der er gået for lang tid, fra den første undersøgelse

Ja jeg må sige jeg er kun lidt pist over systemet. Jeg prøver at klare mig med humor og et smil på læber selv om det gør ondt. Men det er nok forkert af mig at prøve at ”overleve” over alt dette. Jeg opleve at man skal åbenbart helt se meget lidende du og nærmest dø før man bliver taget alvorligt. Derfor skrev jeg i starten gevinst i ”lægelotteriet” de vidste hvad de havde med at gøre, andre skøjter let og hurtig henover tingene. Hurtigst muligt ud af døren tak.

Fejlbehandling?

Jeg føler mig fejlbehandlet gennem mange år. Det er først indenfor de sidste års tid det er ved at gå op for mig at der er noget som ikke stemmer. I midten af 1990’erne fik jeg målt lidt fore højt blodsukker det lå mellem 8-9, jeg fik Metformin til at starte med (det er et ret giftigt stads det knalder nyrerne, hvis man ikke får væske nok). Jeg spiste frugt dengang.
Jeg fik en mistanke om at mit problem må være frugt, da der ved en måling røg mit blodsukker op på 16, den dag have jeg spiste et æble mere end ellers, dette undrede jeg mig over. Jeg fik svaret det nok bare var en fejl måling.
Mit blodsukkes blev ved med at stige lige så stille med årene og jeg fik mere og mere diabetes medicin af forskelligt slags til sidst kunne jeg ikke klare mere og sagde stop.
Burde der ikke lyde et par store alarmklokker ved lægerene, og undersøge nærmere hvad der går skævt. Hvorfor medicinen ikke har den ønskelige effekt? Men nej man pøser blot mere på.
I 2008 vi hjælp af en god ven og internettet fandt jeg ud af hvad der var galt. Fruktose intolerance; et rimelig ukendt begreb her i landet men det er meget velkendt i alle andre lande omkring os.
Et eksempel hente fra følge EU’s hjemmeside:

http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?pubRef=-//EP//TEXT+WQ+E-2013-002723+0+DOC+XML+V0//EN&language=da

Så berøres 2 ud af 3 børn i Tyskland og 1 ud af 3 voksne.
Hvor stor er alle tallene så her i Danmark?
Det er ret ukendt, nogle får stykker findes i behandler systemet med den diagnose, men rigtig mange er landet inden under diabetes 2 og får en forkert behandling

Sygehuse
Det er fint med specialister samlet et sted men er der plads til at komme til speciale undersøgelse uden alt for lang vente tid?
Hvor mange private hospitaler ”overlever” ved ventetids garantien, når det offentlige ikke kan tilbyde undersøgelse behandling indenfor en bestemt tidsfrist?
Der en del læger som arbejder på de offentlige syghuse og efter fyraften arbejder videre på de private. Hvad med at få dem tilbage til arbejde om aften og weekender?
Give dem samme arbejdsforhold som på de private mindre bureaukratier og papirnusseri.
Folk bliver syge i ferietiden, om aftenen og sågar om natten. Sygdom holder sig ikke til 8-16 mandag til fredag og udenfor ferie tiden. Der går mange ressourcer til spilde og lange ventetider. Patienter til gengæld må affinde sig med at måtte køre langt for dem rette behandling og at det kan være om aften evt. nat. Når det kan klares ambulant.
Store special sygehuse er fint, men er der patienterne som skal være indlagt i længere tid og blot passes og plejes må der være mulighed for at de kan komme på et mindre sygehus/sundhedshus nær deres bopæl. Ved problemer og tvivls spørgsmål må speciallægerne som har med patienten at gøre kontaktes via internettet med web cam kommunikation. Teknikken er der og det behøver ikke koste en formue, hvis man har øjnene åbne og mere kritisk på dem der tilbyder IT-løsninger.
Ansæt en IT-kyndig som gennem går de tilbud på it-løsninger og ikke mindst holder prisen, en vagthund på overskuede priser og ikke kompetente virksomheder

Lægevagten/skadestue

Ve det telefon opkald kan der ske mange fejl opfattelse både fra lægen og den syge. Jeg har oplevet mange gange at man helst skulle kunne de faglige udtryk eller præcis hvad tingene hedder. Hvem kan det når man har det skidt.
En der lyder klart og afslappet i telefonen vil nok ikke regnes for at være alvorligt syg, men vedkommende, kan have det meget dårligt, i modsatte ende kan det lyde som personen har det virkelig dårlig og op køre, men er blot bange og frustreret over hvad der sker og det viser sig ikke er så alvorligt. Ikke fejl kommunikation bliver meldt, da de fleste der ringer blot tænker på at klage men aldrig gør noget ved det. Vi er for autoritetstro og bange for ikke kan få hjælp en anden gang.

Kørsel til lægevagt/skadstue kan være et stort problem for en del mennesker se bilag 2.

Hvor meget ville man spare ved at ned lægge skadestuen og lægevagten og få flere Mobile "læge/skadestuer" ud på vejen som kører ud til ALLE opkald?
Ved misbrug må dem det laver fis og ballade betale for det.

Andet

Hvad stiller man op med mennesker som ikke kun har en sygdom eller skavank?
Men som har flere endnu værre hvis kroppen ikke reager på den måde som den skal ifølge de standardiserede sygdoms lister.
Hæmokromatose er også en sygdom som ikke tages særligt alvorligt.
Hvor går grænsen om for meget jern i blodet, inden der er risiko for dødelig kræft udvikling, for højt blodsukker, lever skader, smerte fulde led?
To sygdomme hæmokromatose og fruktose intolerance som ikke kræver dyr medicin for at kunne leve et godt og sundt liv, men to områder som er meget overset.
Hæmokromatose er dog en del læger som beskæftiger sig med.
Der er der en stor uenighed om, heldigvis er de nogle læger og andre som har stiftet en forening for at oplys og få mere faste rammer/vejledning omkring behandling.

I dag er de psykiske og somatiske område skarp adskilt. Sådan burde det ikke være, men her må jeg stoppe, da dette ret område som er katastrofalt misvedligeholdt.
Jeg har ikke ord for hvad de foregår rundt omkring i det område, men uddyber det gerne hvis der er nogen der vil vide mere. Dette gælder også for at det andet jeg har skrevet her.

Til sidst, det ville være ønskeligt mere fleksibilitet og teamwork i sundhedsvæsenet og det sociale område. Tingene hænger sammen. Min ansøgning af forhøjelse af pension er strandet pga. indlæggelser hvor der ikke sker noget, men sendes hjem og ryger ind i vente kø for at komme vider. Andre med arbejdsskader eller som er sygemeldt kommer også i klemme, med de nuværende stive nedgørende regler og cirkulærer.
Til sidst et ønske fra min side af at der i lægeuddannelse indgår mindst 1 år praktisk erfaring på et sygehus i udlandet og lærer at behandle patienter som helhed og ikke som et enkelt sygdomsbegreb.

Mvh

Erwin Maria Jöhnk

Ps. Et lille pip om min skrivelse er blevet læst, ville være dejligt. Jeg forventer ikke nogle hurtige svar.
Erwin M. Jöhnk

Disse bilag er skrevet for et godt stykke tid siden i anden anledning. Men som godt kan bruges igen. Jeg har lavet link til de to bilag.

Bilag 1

http://tsjyden.blogspot.dk/2013/05/kan-ikke-tale-flgende.html

Bilag 2

http://tsjyden.blogspot.dk/2013/06/syge-transport-hvor.html

Sexologisk Klinik eneret på varetage transkønnedes skæbne?

Desværre er der åbenbart ikke andre syghuse her i landet som tør melde ud at de også kan klare opgaven. Nok mest på grund af uvidenhed og falden på halen over Rigshospitalet generelt. Det er jo et sted med specialister go'daw do.
Nok kan de være meget gode til nogle ting, generelt på Rigshospitalet, men det er jo primært embedsmænd/-kvinder som sidder og vurderer de på de ansøgninger om special behandling sådan ca. hvert anden år mener jeg det er. Hvem må hvad.
Et andet problem der hersker en afsindig berørings angst fra diverse behandlere side af især den lidt ældre generation af læger.En berørings angst når det drejer som en psykisk diagnose/symptom og det går helt galt når der er nogen der over at få fjernet deres sunde raske kønsdele. Uhdada!
De nye læger som lige er kommet ud og er på vej, ser gudskelov noget anderledes på tingene.

Man tænker ikke på, at for nogles vedkommende er det en plage, et handicap med et sæt forkert udstyr ”reproduktions udstyr”.
En murer kan jo ikke bruge strikke pinde til at mure med, hvis mureren er udstyret med det og ikke kan få det skiftet ud. Mureren vil gøre alt for at få det skiftet de strikke pinde ud med en murske, for at få et liv som mureren har det godt med.

Gå ud på jeres lokale sygehuse som i synes er relevante, fortæl, dem om dem det at være transkønnet, gå til jeres lokale politikere.

I skal selv gøre noget ude i de små lokale områder. Gør jer synligt. Brug min bog som er gratis og kan hentes herhttp://www.saxo.com/dk/transkoennet-informationer-en-opslags-bog-for-alle-der-vil-vide-mere_pdf_9788791572050?searchText=erwin%20j?hnk
Print den ud tag den med.

Jer på bunden må også gøre noget på den måde bakker i op om der arbejder på sagen længere oppe.
I vil være grov, stop jeres klynkeri og raseri udfald mod Sexologisk Klinik, se den anden vej og gør noget. Vis i er mennesker som har ret til et godt liv og få rettet op på nogle medfødte handicaps af forkert udstyrede kønsdele, vis at i ikke er sindssyge bare fordi i vil have justeret jeres køn, vis i er menneske og ikke symptomer, vis i er mennesker som falder ind i samfundet på lige for med alle andre.

Jeg roder rundt i mit arkiv og fandt et gammel læserbrev fra 6. januar 2004.  Det var dengang man begyndte på struktur ændringrene. Små kommuner blev sammenlagt, Amterne forsvandt og regioner opstod.
Nu er det op til jer at vurdere hvor meget af min vurdering dengang holder stik.

Til

Randers Amtsavis

Debatredaktionen

Sendt pr mail

Nørager den 06-01-2004

Hvornår får man noget at vide om hvordan borgerne for det i tankespillet om Kronjylland. For borgerne en bedre indflydelse, service?

Jeg tvivler jeg meget på. Der vil være flere tunge klienter på et mindre antal sagsbehandlere. Den nære kontakt til myndighederne går fløjten. Vi vil opleve overbebyrdede sagsbehandlere, som bliver for stresset og bliver hyppigere syg. Dem der ikke kan klare presset holder op, og risikere at ryge ind i flokken som tunge kunder i systemet. Er det man vil have?

Det forlyder at de små kommuner ikke kan følge med alle de regler der kommer hele tiden, at de ikke har ressourcer til det. Var det ikke bedre at politikeren begyndte at stoppe op med deres regler og cirkulærer skrevet i sprog som kræver en fortolker i kommunerne. Disse fortolkninger kan være forskellige fra kommune til kommune. Der brug for et bedre sprogbrug i folketinget eller rettere hos alle embedsmændene. Det ville være til en stor hjælp for de små kommuner.

Vi har brug for de små kommuner, men de små kommuner skal ikke bebyrdes med store opgaver det hører til regionerne. Større kommuner vil næppe have flere penge pr borger end det nuværende system. Har man taget højde for i tankespillet Kronjylland, hvordan økonomien vil se pr borger i den Kronjyske kommune?

Det jeg har set og læst i den seneste tid er tankespillet går på politikeren. Hvem der kunne sidde der og om det bliver Venstre eller socialdemokratisk. Mig bekendt findes der andre partiet og politikere.

Dette tankespil kører for meget på nogle få personers politiske indflydelse. De fylder for meget i avisspalter. Hvis man ikke nærlæser artiklerne for man det indtryk af det er fastlagt at det skal være en kronjysk kommune med de og de politikere. Det er ved at være en tand for meget. Borgerne er godt nok kommet til orde med små indslag hist og pist i avisen, men fylder knap så meget som tankespillet Kronjylland. Udvid tankespillet med hvordan borgerne ville få det og bare for at være på tværs, hvordan ville det være hvis jeg stillede op som borgmester og Centrumdemokarterne ville have stor indflydelse i Kronjylland. Jeg har været stillet op ved sidste valg og gør det igen for CD

Jeg ville ellers gerne med største fornøjelse læse den rapport om kommunestrukturen. Men det kræver nok at jeg kan få fingre i sådan en, der må være mange gode grin og chokerende historier i den mursten.

Med venlig hilsen

Erwin Jöhnk

Medlem af CD Århus Amtsbestyrelse

Lupinvej 5

Nørager

8961 Allingåbro

 tlf: xx xx xx xx 

e-mail xxx@xxx.xx

Krise i politiske partier?

Krise tider i politik, SF bagland er ikke så glad og de Radikales bagland er også begyndt at murre.
og Socialdemokratiet i krise?

Nej, det er udviklingen der rører på sig.
Dog afhænger det af medlemmerne, om de tør tage det søde med det sure eller blot er den type, at der helst ikke må ske forandringer i deres lille trygge hjem. Vi ved hvad vi har, vi ved ikke hvad vi får.

Typisk dansk må jeg sige ikke kun i socialdemokratiet, men meget generelt blandt den noget ældre og midaldrende generation.

Unge mennesker i dag ser verden omkring sig på en anden måde.

Det giver konflikter og høje bølgegange. Vi står midt i en omvæltningsproces.

Her hjælper det ikke med at smække med døren og vende ryggen til. Jeg har selv været gennem processen tilbage i 1995 (1997?) Dyb frustreret over at man åbenbart ikke lyttede i toppen.

Jeg skred for alvor fra socialdemokratren og fandt et mindre parti der var mere lydhør dengang, der blev jeg hængende i 10 år, skiftede over til et andet parti i ca. 3 måneder og vendt tilbage til socialdemokratiet. Jeg har lært igennem de mange år at kriser er noget man skal stå sammen om, at jeg er socialdemokrat og har været det meste af mit liv.

En forening om det er en politisk-, fluebinder-, hønseavler- eller strikkeforening, så er ingen forening bedre end den medlemmer gør den det.

Mens jeg har været syg, har jeg hørt lidt hist og pist og tænkt hvad pokker sker der i regeringen?
Er det så galt som medierne vil have os til at tro eller blot medie gejl, hvor man plukker en spændende ordvendinger ud og analysere det i hoved og røv og prøver at finde en ekspert som kan kommer med flere flotte ord uden indhold.
Jeg har modtaget referater fra generalforsamlingerne men jeg har været indlagt og fik
tørret sveden af panden, da jeg blandt andet læste Leif’s orientering fra tinget. Mine fornemmelser omkring tingene var ikke helt galt alligevel.

Folk smækker med døren til socialdemokratiet og vender ryggen til. Fordi de hører forskellige meldinger rundt omkring fra så er det svært at holde hovedet koldt og lige stoppe og trække vejeret og se på hvad pokker sker der reelt, hvor er der hoved og hale idet hele. Frustrationen er slået ud i lys lue, men det nytter ikke bare at vende ryggen til og smutte.

For kan vi ikke finde ud af at være solidariske og hjælpe hinanden, så kan vi heller ikke give det budskab videre, dermed ikke sagt at man kan have andre synsvinkler end flertallet, så kom med dem for det kunne jo være at det var lige det du brænder inde med som giver en AHA oplevelse eller den manglende brik til at få tingen til at fungere bedre.

Socialdemokratiet er et gammelt hus, godt slidt ned og bliver fortsat pillet ned af mere borgerlige hen ad vejen som ikke længere er så magt fulde mere, men gerne vil være det. De venter på at hele hytten skvatter sammen og så er de klar igen men deres nybyggeri som består af en flot blankpoleret facade. Lige som man i mange i år i Berlin har haft en hel bydel bestående af flotte facader af huse hvor der bag ved kun var tømmer og jern skelet, som holdt dem oppe. De er der ikke mere der kommet rigtige huse der nu. 

Socialdemokratiets gamle hus har fået mindre træer som støtter taget (toppen) ikke ideelt men man må få det bedste ud af det.
Selve huset har slået revner, ikke faretruende endnu, men soklen som skal holde det hele op ser ud til at smuldre eller gør det?
Soklen er medlemmerne, det er der i sidste ende bestemmer om huset falder fra hinanden især når de træer der støtter op om taget bliver svagere eller forsvinder en dag.

For at modvirker dette kræves der en stærk sokkel, den mener jeg vi har endnu, men vi er i den situation vi kan ikke få det som vi vil have, vi kan ikke hjælpe på den måde vi gerne vil. Vi må se hen over dette og få det bedste ud af det.

Endnu mere vigtigt at man lytter til hvad der bliver sagt fra politikerne om det er varm luft og vindfrikadeller der servers eller om der nogen som tør sige det kan vi ikke lov men vi vil arbejde for det.

Og husk så DIG som vælger er faktisk ”arbejdsgiver” det er dig sammen en masse andre som vælger, hvem der skal være på job på i ”Tinget” tænk over det.

Har du en virksomhed hvor du der skal ansættes folk, ser du dem da også grundig an om de nu passer til jobbet. Her ligger du ikke på sofaen og brokker dig og lader andre ansætte dine medarbejdere. Vær en lille smule aktiv og vær ude med lytte lapperene og hver mere kritisk over for det du høre og læser i medierne. Er du i tvivl så spørg om det hos din lokale folketing-regions- eller kommunalvalgte.

Husk lige til sidst på et lille eventyr fra H. C. Andersen: ”Kejserens nye klæder” den er evig aktuelt. Kender du den ikke eller har glemt hvad den handler om læs den.

Kejserens ny klæder

En anden udgave af den grimme ælling

Ja, først engang har jeg fået en ordentlig søvn i nat i knap 1 år. Jeg har fået noget nyt sovemedicin som man ikke bliver afhængig af. Jeg er ikke tilhænger af for megen medicin, men det kan være nødvendig indimellem. 1-2 dage med medicinen så er jeg oven på igen og fået styr på min døgn rytme igen efter jeg har været kørt i sænk af søvnmangel.

Nu til noget andet.

”Den grimme ælling”

Jeg var til et møde i Nørager, hvor beskæftigelsesministeren var forbi byen en smut og fik afset lidt tid til et kort debat møde. Leif Lahn var der også vi er samme partiforening.

Lidt for historie
Jeg var stillet op til kommunalvalget i 2009 og jeg synes at jeg kunne det gøre bedre, men at gå rundt i en indsnævring i rygsøjlen dopet med stærk smertestillende og på krykker, Jøsses det var en hård nyser den valgkamp og jeg kunne ikke deltage så meget som jeg gerne ville. Efter følgende kom der andre ting som gjorde at jeg holdt mig tilbage med politik og valget at stoppe helt. Jeg oplevede mig slev som en kedelig grå betydningsløs person. Godt nok gav jeg lyd fra mig med læserbreve omkring jeg syntes hvor folk blev uretfærdigt behandlet. Den store dialog kom der ikke ud af det. Jeg tænkte blot nå, jeg har fået luft og ellers er folk lige glade med hvad jeg skriver, siger etc.. På en måde forståeligt for samtidig med gik jeg rundt med en mange års ”forgiftning” så jeg virkede tit som jeg var fuld. Dette har sat sit præg mig og gjort at jeg oplevede mig som en der ikke duede til noget, det samme oplevede jeg i skole tiden. Det havde bidt sig fast.
Men først for et lille ½ år siden kunne jeg mærke at jeg endelig var afgiftet. Jeg fik det bedre, jeg kan endelig tænke klart og frit, undtage når jeg er for træt af søvnmangel så kniber det, men det gør det for alle. Indenfor det sidste års tid har jeg fået gjort lidt mere imod en følelse at jeg ikke duer til noget, det største spark fik jeg af min medstuderende fra sexologi kurset. Vi havde en øvelse hvor hver fik et stykke papir på ryggen og den andre skulle så skrive så hvordan de oplevede en. Den seddel har jeg sat i en skifte ramme og hænger på min væk, så jeg kan se på den når jeg føler mig kluntet og dum. Der står blandt andet følgende: ærlig og åben, du er et menneske med mod på livet, kritisk på en positiv måde, inspirerende og tillidsfuld og mere af den slags. Hold kæft mand, det rører noget dybt inde i mig. Men jeg har svært ved tro på det, se det, indtil i går, hvor det gik op for mig.  Nej jeg er ikke nogen ligegyldig person, jeg er et menneske som sætter sine spor, et menneske som andre respekt overfor, de tror på mig, de er ikke ligeglade med mig.
Normalt regner man jo med at folketingsmedlemmer har nok i sig selv og deres arbejde.
Under mødet i går fik jeg stillet spørgsmål omkring aktivering med løntilskud og der kom en spørge mere ind omkring det samme det første han sagde at den kloge mand har sagt det han ville men så fik han spurgt om noget jeg ikke kunne nå at få med. Den kloge mand som han hentyde til var mig.
Lidt længere hen på mødet blev jeg træt i bene af at stå op, for der pakket med folk i cafeteriaet hvor mødet blev afholdt. Jeg fik øje på en stol bagved Leif og satte mig, straks vendte Leif sig om og tog på skulder og spurgte om jeg var blevet dårligt, han var lidt bekymret for mig om jeg havde det dårligt. Jeg havde det fint jeg var bare lidt træt. Det overraskede mig lidt, især når jeg følte mig grå og ligegyldigt, men jeg må endelig erkende at jeg ikke er grå og ligegyldigt, jeg er en person som kan skære igennem på en god måde. Jeg er en person som kæmper for de svages rettigheder. Jeg er stærkere end jeg selv bilder mig ind.

Især når jeg til sidst for et godt bredt smil og et særdeles kraftig håndtryk fra vores borgmester, som jeg ikke møder så tit eller har ret megen kontakt med.

OK Erwin Maria Jöhnk, få lettet røven ud af den gamle dune kasse væk fra det grå, der er masser af farver omkring dig! Må jeg sige til mig selv og lige som svanen folde in vinger ud vider i livet med at hjælpe mine medmennesker til selvhjælp, dem der ikke vil hjælpe sig selv må jeg sige sorry til, det kan dog være en anden som bedre kan hjælpe dem jeg må melde fra over for til at hjælpe sig selv så vidt muligt, med forskellige hjælp redskaber.

Mine vinger vil flyde mig tilbage aktiv i politik for det der jeg kan gøre en hel del. Hvis min partiforening vil have mig på listen af kandidater for valget til regionen eller kommunen så er jeg ved at være klar til november 2013