"Osteklokke"

Jeg sidder her og tænker lidt tilbage på året der er ved at rinde ud.

Når jeg ser tilbage føler jeg som jeg har i løbet af året placeret mig selv i en form for ”osteklokke”.

Det er der faktisk ikke noget at sige til at det er sket i løbet af i år og året tidligere med det danske sundhedsvæsen. Det har knækket mig, uden at jeg har lagt mærke til det.

 I går var det endelige en stille dag og små hyggede mig et lille projekt som jeg kalder for: ”Hvordan du kommer bedst igennem valgflæsk uden mavekneb”. En lille sjov sag.

På Facebook var der en, hvor vi snakkede om at mødes over en kop kaffe, gudeme ikke om jeg igen, igen fortæller om mit bøvl med at komme ud af byen. Jamen det tror jeg de fleste nu har opfattet, for jeg har nævnt det flere gange på Facebook og andre steder.

Tidligere på året var jeg til et lille hygge møde i Aarhus. Jeg følte som jeg lige var landet fra månen. Jeg havde ingen situations fornemmelse. Jeg følte mig udenfor og meget ukendt, i hvert fald i startet go’daw du, ukendt er jeg jo ikke lige frem. OK jeg havde det ikke så godt den dag, jeg fik et lift hjem. Det hygge møde gik bedre l løbet af eftermiddagen og jeg var kommet ned på jorden :-).

Jeg har mest fokus på at jeg går og tuller rundt alene her i min lejlighed, jo jeg kommer da også når der noget her i byen at gå efter.
Men det er godt at  jeg ikke lever i total isolation så var jeg gået bims for længe siden. Jeg bliver da luftet så meget jeg kan og møder folk for en sludder med dem på gaden.

I det nye år går det mere fremad, det er det jeg skal have fokus på og se mere positivt på det. I stedet for at føle mig uden for samfundet og omverden, den holder ikke.

Noget andet jeg har lagt mærke til min hukommelse er blevet ringere. Den har været slemt nok i 1992 efter overfaldet. Men jeg fik det trænet op og jeg kan mærke det er hårdt til trængt at få det gjort igen.
Så jeg undgår at gentage mig selv gang på gang og ikke kan huske hvad jeg har skrevet i mine bøger. Heller ikke huske navne på personer jeg kender, jo når der er gået 2-3 dag så dukker det op hvem det var. Det er faneme ikke sjovt med ”osteklokken” den bliver dog lettet ind imellem til udluftning, men det er kun kort varigt.

Næ nu kan det være nok, nu skal der trænes hukommelse, der er for mange ting som er vigtige og venter på mig fremtiden. Og i det nye år får jeg mere styr på tingene og lysten til at skrive mere tilbage.
Min krop trodser lægernes fastlåste dom over min sygdom især en. Den med diabetes 2 som jeg ikke har, men blot for højt blodsukker. Jeg fik insulin i en længere periode, som jeg følte mig presset til.
Jeg stoppede med insulin, fordi min krop ikke kunne klare det. Efter det stop, lå tallene oppe og svinge omkring de 28-29, normalt er det 5-6 nu ligger de og svinger omkring de 10.

Dette er en af grunden at min bog med mine oplevelser med sundhedsvæsenet ikke er kommet længere. Jeg afventer på at min tal kommer ned på normal, uden medicin eller diætist råd. Det vil ske primo 2015. Det tager sin tid.

Jo jeg har noget at kæmpe for ikke kun for mig selv med også for andre, men lige nu drejer det sig om mig selv. Jeg skal være oven på, før jeg kan hjælpe andre.
Resten af året går med små hygge med ”valgflæsket” projekt og optræning af hukommelsen.

Godt nytår

Starten af en ny bog

Jeg vælger lige at lægge starten af min bog ”Cand. Patient” ud her

Forord

Nå har jeg fået nok og skriver mine oplevelser og kritik med sygehusvæsenet. Der vil være en del spørgsmål som jeg håber nogle tager op og kigger her nærmere på.

Lad mig dog skynde og sige, at de fleste patienter som ikke har alvorlige eller flere sygdomme, oplever ikke det samme som mange andre. Det er dem som jeg taler om/for.

Jeg har mest fokus på behandlere på klinikker, sygehuse og ikke så meget de praktiserende læger.
Jeg oplever at små detaljer kan lette arbejdsgangen på et hospitalet og vil give mindre frustrationer hos patenter og pårørende.
Jeg har overvejet, at tag andre sager med ind her, men har droppet det. Jeg holder mig til min oplevelser og meninger da det ikke skal udvikle sig til en hel roman som man bliver træt af at læse.
Jeg stiller spørgsmål ve den held el og undre mig over noget andet. Det er især inden for kræft og diabetes området, især diabetes kan jeg ikke, lade være med at undre mig over mange ting.
mange mennesker glider igennem sundhedsvæsnet uden problemer, dem som kan sættes i en bestemt enkelt sygdoms diagnose boks.
Derudover er der mange som sjældent eller aldrig kommer i nærheden af et sygehus. Der er mange med flere sygedomme, skader, en som mig. Jeg har mødte mange efter hånden og det skriger til himmels med den behandling. Man skal være have held i lægelotteriet og være tæt på en af de bedre sygehuse, ikke nok med det det kommer også an på hvilken afdeling du lander på og for det ikke skal være løgn hvilken gruppe af peronsale der har vagt ved din stue fro at få en god behandling.
Da jeg vil prøve at lave t koncentreret kritiks syn på vores sundheds væsen har jeg valgt det psykiatriske område fra, det kommer til at fylde for meget og jeg vil se om jeg kan overkomme at skrive om det særskilt om mine oplevelser på dette område.

For mange år siden lært jeg inden for førstehjælp nogle regler her bruger jeg dem på vores sunhedsvæsen.
1. stands ulykken  - lidt svært i dag med sundhedsvæsnet
2. er du alene og der flere til skadekommende se først til dem der ikke råber og skriger. Dem man ikke hører kan enten være døde eller meget alvorligt skadet, som kræver hjælp her og nu.
I larmen af store penge stærke patientforeninger løber behandlere (politiker) først hen til dem, mens dem der også har livstruende sygdomme kommer i anden række hvis der er tid og især penge, patienter med sygdomme som forkorter kun deres liv og deres livsituation indskrænkes er nærmest synligt.

Det eden gruppe under nr 2 jeg tilhører, men jeg vil ikke finde mig i at så mange patienter ikke får hjælp eller kun halvhjertet hjælp. Patienter med ligegyldig kedelige diagnose tal elle for mange diagnose tal.
Vivild den 14/062014

En skæbnedag den 14 januar 2014

Den 19 januar 2014, var bundet nået for mig i forhold til Rander sygehus, men ikke kun over for Randers sygehus, men generelt over vores sundhedssystem.

Der skete følgende. Jeg klappede total samme med voldsomme hjerte smerter, vejrtrækningsproblemer. Jeg røg afsted med blå blink indtil Randers sygehus. Ind på hjerte akutafdelingen. Blev undersøgt, man fandt ingen problemer med hjertet. Jeg blev sendt.
Ja jeg burde være glad over det, men det var jeg ikke. Jeg havde fortsat voldsom åndedrætsbesvær, frøs, noget omtåget, jeg havde ingen kræfter til at protestere. Jeg kunne knap nok slæbe min bagage, da jeg blev afhentet af en taxa. Hjælp fra chaufføren, næ. Han var lidt mukken over at jeg slingrede meget langsom langs gangen til elevatoren.
Jeg lagde mærke til nogle sygeplejerskerne, der så bekymret på mig, men hjælp næ. Da jeg endelig kom hjem, fik jeg heller ikke her hjælp til at komme ud af taxaen, næ chaufføren mere irriteret over det gik for langsom. Ud kom jeg og jeg måtte støtte mig til væggen og liste lige så stille til min en strækning på ca. 5 M som tog evigheder, låse op og finde min seng. Jeg husker ikke rigtig noget hvordan og hvorledes jeg kom til køjs og hvordan jeg vågnede op igen. Efter et par dages hvile vågnede jeg op til dåd.

Nu har jeg fået nok! Jeg kan ikke længere klare den form behandling jeg har fået gennemtiden på diverse sygehuse især Randers og generelt diabetes området. Jeg har følt mig som jagtet vildt i mange år i forbindelse med mit høje blodsukker. Jeg gik med for en sidste gang i starten af maj 2013 med at forsøge mig igen med insulin. Jeg har forsøgt mange gange før, men resultat blev at jeg fik voldsomme smerter selv ved lave doser og jeg har været hele rækken igennem. Til trods for det lod jeg mig overtale igen. Blot fordi lægen nævnte at kroppen ændrer sig med tiden. Ja, min krop har også ændret sig efter 4 ½ års afgiftning af frugt og medicin jeg ikke burde have haft. Der om senere.

Jeg gik med at forsøge med insulin igen på den betingelse at der var som var ved siden af mig og så reaktionen. Jeg fik en lille dosis insulin og til min store overraskelse, glæde og lettelse, der skete ikke noget. Ja, faktisk stortudede jeg nærmest endelig noget jeg kunne tåle og virkede.

Senere på dagen skulle jeg også prøve en langtidsvirkende insulin. Det gik ikke. Mine øjne blev så lysfølsomme som jeg aldrig har oplevet det før, andre reaktioner kan jeg ikke huske. Jeg husker det mindst smule lys gjorde ondt i min øjne selv solbriller ville ikke have været til megen hjælp.

Om natten skulle jeg på toilettet og måtte kalde på hjælp af en sygeplejerske. Hun tændte natlyset i stuen og jeg knep øjnene sammen. Ude på gangen var lyset kraftigere, men jeg kunne lige skimte hvor jeg skulle hen, med øjnene kneppet godt sammen. Sygeplejersken sagde jeg skulle lukke øjnene op for så kunne jeg se hvor jeg gik, hun fattede ikke mit problem, jeg prøvede at fortælle hende det.

Ind på toilettet var det mørkt og jeg lukkede øjnene op så jeg kunne orientere mig, men så tændte hun lyset og jeg følte det som et hav blitz lys blev fyret af på engang og igen og igen. Jeg kunne ikke se dyt, jeg blev dårlig. Jeg fik ordnet det jeg skulle. Da jeg blev guidet tilbage i sengen, sagde sygeplejersken til mig at jeg har et psykiske problem som jeg skulle få gjort noget ved. Mit svar kun kort klart og tydeligt, det tager vi op i morgen!

Næste dag havde hun ændret holdning til mig, det psykiske blev ikke nævnt og hun var meget høfligt over for mig gad vide hvad årsagen var til denne kovending?

Men det var kun starten på en ”helvedes tur” som jeg vil kalde det i dag. Fra starten af maj indtil 19 januar har jeg været plaget meget af vejrtrækningsproblemer, infektioner og kunne pludselig ikke tåle antibiotika, jo via drop med lidt besvær ellers ikke. Dette problem havde jeg ikke før. Vejrtækningsproblemet med antibiotika var at jeg dannede vand i kroppen og det gik ud over lungerene, her hjalp en vanddrivende injektion

Jeg blev indlagt 6 gange + 3 ambulante. I denne periode i 2013 til 19 januar 23014 Jeg følte mig dårligere og dårligere tilpas. Den morgen 19 januar vågnede jeg op med besvær og skulle måle blodsukker og tage insulin, det nåede jeg ikke og noget inden i mig skreg meget højt ”STOP”, der klappede jeg sammen og ringede til lægevagten som sendte en ambulance.

Hvorfor jeg ikke ringede til 112? Jo, efter en uforskammet behandling af en ambulance læge, som beskyldte mig for at jeg ikke fejlede noget og vovede at ringe til 112. Baggrunden til det var som en af de mange gange jeg kunne ikke få luft, jeg måtte ligge lidt ned mens ambulance folkene satte elektroder på. Det var det lægen så og blev sur over det. Har man problemer med at få luft ligger man ikke ned og han var på vej ud af døren. Ambulance folkene fik dog langt om længe sagde at det var ikke mig der ringede 112, men lægevagten. Lægevagten havde mig røret indtil ambulance folkene overtog.
Lægen var fortsat knotten, jeg nåede ikke at klage over det. Jeg havde ikke overskud til det.

Først nu her midten af juni er jeg så nogenlunde ved at komme mig efter den insulin tur, men der er fortsat noget galt. Hvor meget skade insulinen måske har gjort vides ikke, jeg får kun banket i hovedet jeg skal tage mere insulin.

dette er kun et uddrag af starten

Skal lige have luft :-)

Jeg er godt nok færdig med læger og andet fagfolk som arbejder med diabetes til dagligt.

 Jeg har fået gebis, men det har jeg nu kylet ud, der må findes noget andet som ikke indeholder stoffer jeg ikke kan tåle.

Det er et mareridt pludselig at stå brugsen og få styr på vejretrækningen. Det er også ret ubehageligt for andre at opleve. Der er forskellige årsager til vejrtrækning problemer del dels smerter og når jeg får noget inden for munden af det jeg ikke kan tåle.

Jeg har en teori om hvorfor mit blod sukker skriger til himmels de var pænt over de 20 nu er det endelig ved at falde til det område jeg har gået med i mange år, stadig for højt.

Min teori er indtagelse af de jeg ikke kan tåle, fruktose bl.a. giver mig for lav blodsukker føling, med sult og trang til sukker.  For ikke at blive dårlig spiser jeg mere og indimellem må der lidt sukker oven i. Ergo så stiger blodsukkeret. Jeg her ingen forklaring på det og de kloge hoveder som burde beskæftige sig med det gider ikke høre på det. Her bliver jeg afvist gang på gang. Med henvisning til jag skal tage diabetes medicin for ta få blodsukkeret ned, dettehar jeg lytte til i mange år gjort som det blev sagt. Ikke mere nu ikke efter den sidst 9 måneders behandling med insulin som var på vej til ende galt. Jeg gik ikke med til at øge dosis som jeg fik besked på at tage, ok gjorde jeg det så har det været stoppet før.

Jeg har IKKE symptomer for diabetes 2 udover for højt blodsukker og det er ikke nok, der skal flere symptomer til. Mit højblodsukker skyldes frugt og en masse af dibatis medicin og anden symptom medicin i gennem mange år.

En hel del vil betragter mig sikker som hyponder, hysterisk og jeg skal bare makke ret så går alt vel. De etikker har jeg fået far diverse læger, men der sørme også læger der lidt irriteret over jeg ikke psykotisk for så kunne de tvinge insulin i mig. Andre læger har opdaget jeg er psykisk stærk. Glimrende rart at der findes læger som kan bruges deres viden og tænke udenfor standard boksen.

Så jeg er ikke hypkonder, psykisk syg eller hysterisk. Jeg er kun et menneske som alle mennesker kan man have dage hvor man køre i sænk når man møder konstant modstand og ikke kan få svar på vigtige ting i ens liv. Ingen svar fordi man ikke kan fortælle med faglige lægesprog hvad der er galt eller har svært ved at finde orden når man er syg konfus eller andet

Nu går jeg heller tandløs til stor morskab for nogle og andre væmmes ved det. Det er jeg hamrende ligeglad med. Jeg må finde en protese eller lignende som jeg ikke reagerer på. Jeg foretrækker at kunne trække vejret mere normalt.

Mit liv er ikke særligt sjovt, med smerter og en ødelagt ryg hele vejen igennem og et par skuldre som også har set sin bedre dage. Men jeg giver ikke op af den grund. Tingene går bare meget ekstrem langsomt og andet som jeg kunne før, tja det må vente eller håbe der kommer nogen og hjælper det er der heldigvis.

Eneste jeg savner meget er at komme mere rundt, offentlig transport er udelukket. Jeg er lige ved at komme mig oven på den sidste tur til København den 12 marts. Flex taxa ja så kan jeg bruge hele pensionen på det.
Jeg må se hvad der sker i den næste stykke tid. Jeg har to sager kørende forhøjelse af min pension som jeg n ansøget om i sidst i oktober eller i starten af november 2012 kun 1½ år undervejs. Jeg håber der kommer en afgørelse inden der holdes sommer ferie.
Den anden sag om ansøgning til trivsels bil tager ikke så lang tid med at få afslag på, regner jeg da med. Der mødes de hver 14 dag omkring det. Næste møde er efter påske.

Det er rart at får mange gode råd og tips og vejledninger rundt omkring fra. Jeg lytter til dem og føler efter i min krop hvordan jeg har med de gode råd og vejledninger. Nogle føles godt og dem følger jeg andre springer jeg over.

Et godt råd til jer der læser dette her. Lyt til din krop, føler du ubehag ved noget, føl efter hvordan du har det når du har spist noget, gjort noget oplevet, noget. Læge mærke til din kropsreaktion. Føler du ubehag ved bestemte ting prøv at undgå det, føler du dig behageligt sæt mere fokus på det.
Husk dog at du oplever noget godt og gør det om igen og om igen, så kan det blive for meget, det er en balance gang. Om vendt noget som du har oplevet negativt kan pludseligt blive til en positiv oplevelse.
ja vi mennesker er skruet underligt sammen. Alt efter hvordan vores kemiske balance system er på virket. Kemi er ret spændene og fascinerende. Lidt for meget af et stof sammen med to andre giver et helt andet produkt end planlagt og det er ikke noget af de tre oprindelige inden sammenblandingen det bliver et fjerde produkt.

Den hemmelige socialdemokrat (...DF'er eller... Radiakle, Eller ....venstre mand)

Jeg har læst bogen og ryster på hovedet, selv om det måske fiktion det meste af det, så er den værd at læse og burde sætte tanker i gang hos det menige medlem i et parti, ikke kun i socialdemokraternes for bogens essens kunne lige så godt være fra et andet parti. Nogen kalder bogen for skæg og blå briller og tager afstand, ja det er deres mening, men det er noget i bogen som burde sætter nogle tanker i gang, når man ser bort fra hvilken parti der har lagt ryg til den. Jeg er sådan set ligeglad med hvem der har skrevet den, jeg se mere på essensen på bogen og med min erfaringer/oplevelser på det politiske felt.

Som det er nu er der en lille håndfuld som styrer og fordeler magten. Dem der burde støtte og grobund for en forening de har bare at holde deres kæft, det er de få i toppen der styre showet.
Uanset hvilken forening man er medlem af, f.eks. en fagforening, parti forening, hønseklub, frimærke klub, en patient forening, så er det bunden der bestemmer hvem der skal varetage deres interesser og sørge for at holde gang i forening og foreningens formål som står i foreningens vedtægter.
Dem vi som medlemmer vælger giver vi en form for fuldmagt til at styre foreningen, opfylde formålets paragraffer, gøre noget, men de må ikke glemme at trække nogle medlemmer med ind i opgaver som medlemmer kan være med i. Det styrker forholdet mellem top og bund.

 Inaktive medlemmer som møder op til møder bare for kaffen og sludrens skyld. Dem som ikke er kritikske og har gode ideer på sofaen der hjemme, men ikke tør sige noget der hvor kritikken, ideer burde høres af andre medlemmer.  Ja også har vi bunkevis af rygklappere som skifter ryggen ud med en der lige kan skaffe dem en god titel til deres visit kortet, dog uden at skulle lave for meget for det. Det er dem der med til at skabe plads til ene grådige magtsyge mennesker.

Hvis bogen titel var den ”Hemmelige Venstre mand” eller ”Den hemmelig DF’er” eller ”Den hemmelig Radikale” og bliver persongalleriet skiftet ud med navne fra de nævnte partier, ville bogens indhold være nogen lunde det samme. Magt begær og penge i egen lomme er på første prioritet og næstefter så er det meningsmålinger, partiprogram, og rakke modparten ned, se godt ud i pressen og gøre sig interessant.

Er der nogen der kommer på tværs af ens karriere så må de ud på et side spor, det er nemt nok for de vil også frem i deres karriere så de skal nok makke ret.

Gudskelov findes mennesker som ikke jagter en karriere men har valgt at stille op for sagens skyld, for den tro på deres forening gør det rigtige. De er desværre meget usynlige på grund af alle dem med save på albuerne, de skal først foran et kamera eller i medierne.
Her må de menige medlemmer begynde at vågne op og se på dem der ikke er så synlige lytte til dem der har ideer, gejsten og viljen og ikke smider om sig med masse øregas, flotte ord og sætninger som ingen forstår men det lyder godt og charmen er skruet op for fuld blus, det er dem man skal holde på afstand. Lyt dem der siger noget i et sprog som du kan forstå for det er ikke dig der er dum i nakken fordi du ikke rigtig kan forstå det, det dem der skriver og taler så man ikke kan forstå det, det er dem som ikke ved ret meget om det de ævler om.

Der er for mange boglærte uden ret megen praktisk erfaring inden for de områder de er landet i at skulle bestemme over.
Vi har brug for flere rundt omkring i bestyrelser, partiforeninger med megen mere erhvervs erfaring. Erfaring om hvad det vil sige at være på bunden. Så kan det være de opdager hvor vigtigt det er med solidt fundament af medlemmer.

Har du et hus med en solid fundament men passer og plejers det ikke så kan det fundament krakelere, dette vil så gå ud over det flotte tag og husets facade udadtil. Det vil styre sammen og man kan se hvad der sker bag ved den flotte facade.

I bogen skrives der om den ene kaffeklub efter den anden. Dette gav mig lidt inspiration til, hvorfor har man ikke små kaffeklubber ude på landet i det minder byer, i landsbyerne?

Socialdemokraterne i Grenå har fået en meget god ide en politisk cafe som man kan komme til om lørdagen fra kl 10-12 med forskellige oplægs holdere se mere om det her. https://www.facebook.com/groups/101206439926567/?fref=ts

Hvad med at lave små hygge kaffeklubber hvor man diskutere politik i lokal området og længer oppe. Mange ved ikke hvad er lokal, region og landspolitik, for dem er det en pærevælling.

Nogle spørgsmål som kunne tages op, er hvorfor må kommuneren spare så meget. Et godt eksempel førtidspension. Før 2003 var udgiften til førtidspension kun 35 % som kommunerne skulle punge ud med i dag e det 65% i en lille kommune med mange førtidspensionister så drænes kassen hurtig.
Her i 2013 hr jeg også været med til at dræne kommune kassen for de skal betale et bestemt beløb for hver indlæggelse dog er der et max beløb. Men for hver gang man bliver indlagt om det så er kun 1 eller 2 dage eller flere dage.
En god indtægt for sygehus/regionerne ved at sende folk hjem for tidligt og de så ryger tilbage igen, noget som dræner kommune kassen yderlige. Efter min menig er det ikke kommunernes kasse der skal betale for sygehus ophold eller førtidspension, de skal kunne sørge for at tingene foregår på betryggende og bedst hvis. Det er fælles samfunds anliggende.
Jeg skal lige overveje om jeg vil starte op og forhåbentligt inspirere andre små afkroge og hvordan.

  

Tankespurt sundhedsvæsenet og dig

Tak skal du have små løse tanker blev til meget mere, men hvordan komme videre?
Jo, jeg har brug for folk der tør fortælle om deres oplevelser i sundhedsområdet især på diabetes området type 2 som er en stor beskidt mudderpøl.
Dertil kræves der nogle journalister med "hår på brystet" ikke bogstaveligt. Journalister som kan bide sige fast og arbejder for sagen og ikke bange for at gå imod de store og ikke bange for det kan tage lang tid. Der kan måske være risiko for en positiv kontant skulderklap fra andre, en form for prisoverrækkelse hvem ved. Intet er sikker. Håbet er der da.
Her kommer et nyt løst tankeindlæg, som blev til mere.


Havde jeg ikke gået med til at tage insulin igen, ville jeg nok have undgået en del indlæggelser.
Efter en del "pres" gik med til et nyt forsøg og jeg opdagede at jeg ikke længere fik de voldsomme raktioner på det som tidligere. Ja, jeg var faktisk meget lettet over det så ud til at virke, nu har jeg følt mig udsat af press fra diverse læger især indenfor diabetes området, igennem mange. Alt hvad jeg fejlede skyldes for højt blodsukker, du sal have medicin!
Jeg har endda fået at vide at jeg ikke virkede psykotisk, så kunne lægen desvære ikke tvinge mig til det. Er der nogen der er i tvivl om det, så har jeg optaget samtalen.
Jeg havde en infektion dengang jeg blev indlagt og startede på insulinen, denne infektion blev behandlet for blot kort tid efter, at blusse op igen, igen, igen flere gange i 2013.
Om mit blodsukker faldt, næ ikke rigtig når jeg kigger på tallene med og uden insulin.
Nytåraften røg ind i på Skejby urinvejskirurgisk, mistanke om nyre sten, men mente det blot var blærebetændelse, hjem igen den 2. januar.
Den 19. januar skete der noget. Jeg kollapsede og noget i mig skreg ingen insulin. Jeg stoppede, røg på hjerteakutafdelingen, da det var hjertet der gav kraftig signal om noget var galt.
Mine blodprøve så fine hjertet fejlede ikke noget, jeg kunne tage hjem jeg havde det bare dårlig nå ja der var lidt bakterie i urinen, men det er fordi jeg har for højt blodsukker. Der var ikke nogen infektiontal de så fine.Farvel.
Jeg fik det langsomt bedre, hver gang jeg ikke kunne få luft, var årsagen vand i kroppen omkring lungeren, nå nej vand har det, med at sætte sig ned i  benene, ikke her. Først sætter det sig ovenpå så længere nedad.
Inden jeg stoppede med insulinen, observerede jeg noget mærkeligt, insulinen fik mít blodsukker til at stige og på andre tider observerede jeg at sukker fik mit blodsukker ned. Øh? Hvordan det? Tja jeg kan ikke få et svar på det.
Når jeg taler om højt blodsukker for mit vedkommende så er det højt fra mest fra 14 - 21/22 stykker det sker det ryger op til de 29 men ikke så tit og i den anden kan den ryge ned til ca. 8.
En hage ved det er jeg har ikke diabetes 2 som man gerne vil have at det SKAL det være. Sådan er det i det danske fastlagte skema sundhedssystem. Her er ikke plads til at være menneske med flere sygdomme. Eller sygdomme som ikke opføres sig som det skal efter facitlisten.
Hvor er lægens faglige stolthed røget hen, lægens nysgerrighed, jo de findes men de er også båndlagt, de må hellere ikke være for selvtænkende. Suk.
Nå tilbage til de sidste dages begivenheder.
Jeg nævnte nytårsaften og den 12/01 hvor tingene langsomt gik bedre for jeg fik det bedre og bedre efterhånden som jeg kom længere og længere væk fra insulinen. Men der lå noget og lurede det var den nyrebetændelse/nyresten som nu blussede  op igen. Denne gang var heldet med mig, lægen sendte mig akut til Viborg sygehus.
En lang smertefuld tur, men endelig var der læger til stede som kunne diagnosticere det var en udenlandsk læge. Jeg har hørt at udenlandske læger er bedre til at stille diagnoser end danske. Danske læger er eksperter og meget dygtige kirurger, med det jeg har oplevet med årene, kan jeg kun sige, det er faktisk rigtig. Lidt uhyggeligt at tænke på med vores syn på andres udseende end hvid og har en anden tro end kristen her i landet.
Hvor vil jeg hen med alt dette?
Det ene ord har taget det andet og blev til en længere smøre. Jeg startede med raslen af sabler jeg vil begive mig ud i kamp mod vores syge sygevæsen.
Men står jeg alene med det?
Næ, det tror jeg ikke, der må flere andre enkelt personer som har det på lignende måde, de sidder nok og tænker det nytter jo ikke noget, jeg er jo kun en lille brik uden betydning. Næ, det gør det ikke hvis man tænker på den måde.
Man skal huske på hvor megen ravage et lille sandkorn kan lave i et maskineri, hvor de kom et sandkorn fra kommer der flere fra.
Lad være med bruge din sygdom dom undskyldning for at du ikke kan noget. Se på hvad du kan, hvis lidt mere respekt overfor dig selv, se på det du kan. Kan du ikke fysisk klare ret meget, så brug hovedet. Brug teknologien en diktafon, en pc og indtal dine tanker få drøm ud skrift enten kun for dig selv eller som andre kan læse og lære det er ikke så farligt at sige noget. Det er farligt at lukke sig inde med noget. Kan godt være der en del mennesker som læser det jeg skriver om og om igen i samme emne kedeligt, betragter mig som hypokonder og hvad ved jeg og hva så?
De kan sgu da lade være med at læse det, springe det over eller blot lade være med at følge mig.
Jeg vil ikke undertrykke mig selv fordi en eller anden ikke synes om det jeg siger. Men jeg har fortsat et ansvar for det jeg siger. Føler nogen st jeg har smidt injurier i hovedet på dem, så er der rets væsen, hvor den sag afgøres.
Ja man kan ytre sig fit, men der er noget der hedder respekt og ansvar. Det er ord som er glemt og gemt godt i vires samfund.  Selvundertrykkelse, manglende respekt for sig selv trives i bedste velgående tag og vågn op, vågn op fra lykkepiller russen. Lykkepiller er ikke "slik" eller en trykhedssut. Det er til dem der mangler et kemisk stof i hjernen for at kunne fungere i det daglige.

Skilt vs mand I Norddjurs

Her i Norddjurs handles der hurtig på nogle områder.
KL lidt over 4 her i nat blev et skilt kørt ned udenfor mit vindue nu her kl. 11 er de i gang at fjerne det.

Natbillede lidt over kl 4

dagbillede ved 11 tiden

et par minutter efter allerede en mand på at fjerne den.

Det kalder jeg for hurtig udrykning. Men skiltet giver ikke så nemt op.. godt han har det rette værktøj med.
Men det ser ud til at skiltet ikke giver sig uden kamp, spændingen stiger hvem vinder.

Frem og tilbage

rettet op igen

Kampen uafgjort eller bedre sagt to vindere.
Skiltet var stædig og robust kom på ret køl, kommunen sparer penge til nyt skilt indtil videre. Godt klaret.
Det var nok dagens højdepunkt i Vivild anno 28-01-2014

Nedlagt skilt - natte tanker

Ca. Kl 4:06 blev jeg vækket af et brag. En bilist har knaldet ind det skilt som står udenfor mine vinduer.

Jeg skyndte mig op af køjen for at se hvad der var sket. Nåede kun at gå 1-2 skridt og blev meget hurtig kraftig forpustet. Jeg gik dog hen til vinduet og se, men måtte liste mig tilbage til sengen, med gyngede grund, usikkerhed på benene og opståede smerter ved hjertet, med udstråling op til kæben og venstre arm. Der gik ca 5 min inden jeg fik vejrtrækningen mere normalt. Smerter i brystet aftager stille og rolig, her kl 05:03 kun lidt smerter aftagende i kæben og rykkende hovedpine hen over øjnene. 

Fik lige målt blodtrykket efter vejrtrækning kl 4:14 blev mere normalt den var på 

137/81 puls 71 

Nu her kl 05:17 hvor hovedpine er ved at være væk sammen med andre smerter er blodtrykket på 136/80 puls 65 . Det virker ikke som det har påvirket blodtrykssystemet. Hvorfor denne reaktion?

Samme oplevelser blot voldsommere og hurtigere har jeg haft i længere tid,  i starten med insulin behandling ikke så udpræget end på den sidste tid især den dag  hvor jeg stoppede gik det helt galt. Jeg stoppede pga af den voldsomme reaktion hvor jeg kollapsede røg ned i gulvet og blev indlagt. 

Efter stop med insulin er disse oplevelser aftaget markant. Jeg kan bevæge mig mere og mere frit rundt uden, at blive forpustet, smerter ved hjertet.  Men hjertet var ok. Det er blevet undersøgt op til flere gange. 

Årsag til dise voldsomme symptomer, kan jeg kun gætte mig frem og ved lidt logisk tækning har problemerne været tilstede mens jeg har taget insulin. 

Nu er kroppen ved at skille sig af med de medicinrester der vil gå et stykke tid endnu. Den dag jeg ikke kommer ud for sådan oplevelse som heri nat med at blive hurtig forpustet og smerter, så ved jeg at jeg kommet over det. Men jeg må nok sige for nu 16 dage siden troede jeg min sidste time var kommet, så slemt var det. 

Sidst jeg prøvede med insulin i 2012, fik jeg så voldsomme smerter i levere, blev dårlig havde svært ved at se og kraftig hovedpine, minder meget om migræne. Fortæller jeg det har jeg på fornemmelsen at man ikke tror på det, men nærmeste betragter det som et psykisk problem. 

I starten af 2013 kunne jeg mærke at der var sket noget med min krop. Jeg har kun brugt 4 1/2 om at få medicinrester og frugtrester nedbrudt og udad min krop. En dejlig fornemmelse og tænke mere klart. 

I foråret 2013 gik jeg med til at prøve insulin igen, jeg var lidt nervøs for om samme reaktion vil komme igen med smerter i leveren og det andet. Næ, der skete ikke noget. Hvor blev jeg glad jeg stortuede af glæde endelig virkede det og jeg kunne få mit blodsukker ned. Jeg vovede endda en langtidsvirkende insulin, men det gik helt galt. Jeg kunne ikke se en klap, jo når det var bælgragende mørk ellers var jeg blændet af titusind blitzlys konstant foran mine øjne ved det mindste lys. Dårlig tilpas kvalme svimmel. Det blev kun til det ene forsøg. Jeg fik så kun en hurtig virkende insulin. Mit blodsukker faldt eller gjorde den nu også det? Var det ikke mere kosten der spillede ind her?

Kort tid efter startede der en lang række af infektioner og indlæggelser og hurtige ambulante besøg på akutafdelingen. Forpustethed, snerter i brystkassen. Samme ting som her i nat, det blev værre og værre med tiden, indtil som nævnt for 16 dage siden den 12/01-2014

En god veninde prøvede at fortælle mig at jeg måske har insulin intolerance. Jeg var omtåget, difus til at reagere på det. Det var også et symptom jeg havde, mens jeg tog insulin. 

Et par dage efter jeg var stoppet med insulin, søgte jeg på nettet informationer omkring det med insulin intolerance, der stod meget om det på sider fra andre lande, men oplysninger om det her i Danmark, har jeg ikke fundet endnu, det er som det ikke eksistere her. 

Jeg fik læst om symptomerne på andre officielle sider og blev rasende, ked af det, frustreret og mere af den skuffe på engang. Jeg kom dog hurtig over det. Det tog knap en en dags tid.

Hvorfor jeg reagerede på den måde? 

Jeg havde alle symptomer til den diagnose, inkl. alle mine infektioner, der udover følte jeg hvis jeg havde fortsat så havde mit hjerte sagt stop. Insulin er ikke at spøge med. Prøv selv at søge på insulin intolerance på nettet. 

Så megen skriveri kom der ud af nattens brag af et væltet vejskilt.

Viden og livet

Hvis vi vidste alt på forhånd, ville livet så ikke være et liv?
Uvidenhed er noget som altid vil være der. Der er en del af vores liv, en anden del af vores liv er at skaffe viden, formidle viden til andre.
Vi er mange mennesker her på jorden, med hver vores forskelige viden. En viden som vi har fået ved at være at far vores forfædre som var nysgerrig, tænkere over tingene og ikke for bange og skræmt overfor det ukendte og turde stå ved det fandt frem til. Lige siden livet er opstået på jorden har der været søgen om viden, hvorfor dit og hvad sker der når man gør sådan etc.,  den viden har vi givet videre til vores efterkommere som igen er ansporet til søgen på nyt viden, nye spørgsmål, tanker, ideer dukker op. Det er med til at skabe vores liv. Livet er en konstant udfordring, hvor store eller små det end måtte være. Havde vi al den viden på forhånd, så er ikke noget liv. Hvorfor søge mere viden, vi ved jo alt, dermed ingen udforinger her i livet. Ingen udfordringer, et liv uden udvikling. 

A-kassen, jobcentre og ordkævleri

Jeg har fornemmelsen af at der en del som ønsker at "kvæle fagforeningerne" og A-kasser kun skal være til for at udbetale arbejdsunderstøttelse i en kort periode.

Næ man kan jo ikke have nogen der kan tænke selvstændig og gøre noget for de arbejdsløse, det giver jo uorden i de fastlagte skema hos jobcentrene og arbejdsgivere ser helst ingen aktive a-kassen /fagforeningen de laver jo for megen ballade på nær de gule, de kan nok accepteres.

Derudover er der for mange led, foreninger, instanser mellem den ledige og toppen, i kender godt den leg hvor 10 personer sidder samme og den først siger en besked til nummer 2 og når så nummer 10 skal gengive den besked så er den blevet til noget helt andet hvis den nåede så langt.

OK det er nok mest DA (Dansk arbejdsgiver foreningen) og KL (kommunerens landforening)/jobcentre der har den attitude. Har de været ude og knoklet eller blot studeret det meste.

Formand for Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget i KL og borgmester i Aarhus Jacob Bundsgaard (S) begrunder sin afvisning med, at kommunerne i dag bærer en del af udgifterne til forsikrede ledige.

»Ansvar og finansiering skal følges ad. Og da intet tyder på, at vi i kommunerne ikke fortsat skal være med til at finansiere udgifterne til de ledige, så er det også på sin plads, at vi fortsat har myndighedsansvaret for dem,« siger Jacob Bundsgaard.

Tja han kan åbenbart ikke tænke selvstændig, tænker på at når A-kasseren det først ½ år forsøger at skaffe fok i arbejde som de rent faktisk kan og er gode til så slipper kommunerne jo for at betale for de arbejdsløs der kommer i arbejde.

Hmm Jeg er ikke opvokset med studenter eksamen og universitets studier som Jacob Bundsgaard (JB), til gengæld er hans arbejdsmarked på jordnær plan meget ringe, 1 år om lørdagen som postbud og kun 1½ år som tjener i England. Jow, det har da lidt smag af arbejde. Jeg forstår ikke hvad han mener når han siger:

Og da intet tyder på, at vi i kommunerne ikke fortsat skal være med til at finansiere udgifterne til de ledige, så er det også på sin plads, at vi fortsat har myndighedsansvaret for dem

I mine ører lyder det som kommunerne ikke er med til at finansiere udgifterne til de ledige, men vil ha hals og håndsret over de ledige også kaldet myndighedsansvar.

Ja jeg er grov, men vi har for mange teoretikere rundt omring på poster og gnaver ben som ikke har føling med virkeligheden, som ikke kan sige tingene mere direkte, så menig man kan forstå dem uden at skal bruge en universitets grad for at gøre hvad der bliver sagt.

DA chefkonsulent Jørgen Bang-Petersen udtalelser er meget vævet som han ikke tør sige noget bestemt citat fra Ugebrevet A4 :

Han ser gerne, at a-kasserne bliver frataget opgaven, de har i dag med at føre samtaler med ledige medlemmer.

»Det mest logiske vil være, at de ledige får et samlet forløb i jobcentret, medmindre det vælger at udlicitere opgaven,« siger Jørgen Bang-Petersen.

A kasseren skal fratages opgaven og ups, nå ja kommunerne kunne jo udlicitere opgaven, hvem skulle det så være ved en udlicitation a-kasserne?

Ja jeg undres og spørger bare.

http://www.ugebreveta4.dk/da/2014/201403/Onsdag/A-kasserne_giver_en_gratis_omgang.aspx?utm_medium=Avisen_rubrik&utm_source=Nyhedsbrev_Topboks1&utm_campaign=UgebrevetA4_15-01-2014

Åbent brev til Sundhedsministeren og Regions formanden

Til sundhedsministeren Astid Krag og formand for regionerne Bent Hansen

Vivild den 22-10-2013

Jeg sender dette her som et debatoplæg, igangsætning af tanker og forhåbentlig kommer dette ud til flere i offentligheden. Jeg er ikke den eneste som har oplevet det jeg har, som har gjort sig sine tanker omkring behandlingssystemet.
Vær så venlig at brug lidt tid til at læse det hele igennem; selv om i har travlt; for at få en bedre forståelse af hvad det er jeg prøver at fortælle jer politikere.

Indledning og spørgsmål

Ved min sidste indlæggelse på syghuset her i september 2013 følte jeg som om jeg havde fået den store gevinst i ”læge lotteriet”. Derudover satte det mange tanker og spørgsmål i gang om hvordan behandlingen og mange ressourcer der går spilde både på konto af sundhedsvæsenet og menneskeligt. Dette her er set ud fra en patients synsvinkel som har været i sundhedssystemet i knap 50 år, med forskellige skavanker, skader og forskellige sygehuse.
Dette som jeg har oplevet har fået mig til at tænke over en hel del og her kommer så mine spørgsmål, tanker og undren.
Spørgsmål som jeg håber at der nogen der tager op og går mere i dybden med. Jeg ved ikke alt jeg ser tingene fra en patients synsvinkel.

·         Hvem har regnet ud at en sygdom varer så og så langt tid? 
For når man bliver indlagt er man også udskrevet med det samme. Uanset om man fortsat er syg.

·         Hvem har splittet hospital systemet op i bestemte sygdomsgrupper med vandtætte skodder?

·         Hvor mange ledere/direktører er der mellem sundhedsministeren og ned til det enkelte sygehus afdeling?

·         Hvor mange hospitalet producerer næsten al mad fra bunden af som i Randers sygehus?
Det har vist sig at være billigere og Sundere.

·         Hvorfor må man opleve fejlbehandlinger på den konto at man ikke lytter meget mere til patienten evt. til pårørende?
Tager deres synspunkter med i betragtningerne det kunne give en fingerpeg om hvad der kan være galt.

·         Der yderligere spørgsmål længere i teksten de er markeret med skråskrift og i blåt

Baggrundsoplevelser og tanker

Lad mig starte med en forhistorie omkring mig og mine oplevelser med sygdomme for i år, hvilken indflydelse det har på min ansøgning på forhøjelse af min pension fra mellemste til højeste. Jeg har været førtidspensionist siden 1983 og nu slidt ned og et par uheld som ikke har gjort det bedre.

Her i september fik jeg igen høj feber, jeg ringede til vagtlægen, fik besked om at komme der ud til vagtlægen.  Aftalte med min gamle genbo om at køre mig, men jeg kunne knap nok stå på benene og vaklede rundt i lejligheden, ringede igen til vagt lægen og bad om at der kom en ud til mig jeg kunne ikke klare turen du til vagtlægen som er ca. ½ times kørsel.
Vagtlægen kom konstaterede jeg havde vand i lungerne og ville give mig antibiotika som tabletter da han mente det nok var lungebetændelse. Hertil måtte jeg sige nej. Jeg har for ca. 1½ måned før fået 2 forskellige slags antibiotika og det gik ud over min vejrtrækning så snart jeg bevægede mig, mistede jeg totalt pusten og tæt ved at gå ned i jorden.
Dette er nyt for mig jeg har fået antibiotika før, sidste år uden problemer. Nu blev jeg indlagt på hospitalet først på akutafdelingen, hvor jeg mødte to læger som havde læst min journal og de gjorde mig mundlam. Normalt skulle jeg forklare, forklare om dit og dat hvad jeg kan tåle og hvad ikke. Dette er ret opslidende når man ikke har det godt og er noget omtåget. Det hele står jo i min journal op til flere gange.
Læge 1 en af de nye læger vidste hvad det var galt med mig, udover at jeg nu kom med høj feber, det var en lettelse at hun kunne forstå mit problem.

Mit problem er vedlagt som bilag 1, det vil fylde for meget her.
Læge nr. 2 var en udlændig fra øst Europa, han gjorde mig endnu mere mundlam. Han har læst og forstået at jeg har forskellige sygdomme. Disse sygdomme har samme symptomer som overlapper hinanden. Som han sagde det er et puslespil, man er nødt til at tage et lag ad gangen for at finde ud af hvad er hvad. Det er første gang jeg oplever dette på et dansk hospital.
Jeg har også været indlagt på Universitets klinikken i Gent, Belgien. Her ser man på hele patienten er der noget galt, uanset om det har noget med det problem man er indlagt for så bliver det undersøgt til bunds da det kan have påvirkning det man kom for. Læge nr. 2 havde den indstilling.
Jeg kom på afdelingen og fik antibiotika via I.V. (via drop), her mødet jeg nogle læger som har brugt tid på at læse min journal og har opdaget at jeg har været indlagt flere gange med samme problem.

Problemet er blærebetændelse og når det temperaturen er på højeste gear så er der også igen kommet en tarm bakterie i mit blod.
Jeg haft flere blærebetændelser i de senest par år, men hver gang har jeg fået smidt det i hovedet ”du har Diabetes 2 det er derfor du har så tit blærebetændelse”. Jeg har for højt blodsukker men INGEN andre symptomer for diabetes 2.
Årsagen til min blærebetændelse og bakterien i blodet er en helt anden. Dette nåede jeg at få undersøgt med en PET-scanning på den sidste dag jeg var indlagt. Jeg var indlagt i 3 uger.
Man har fundet årsagen men næste hurdle kommer nu.
Infektionen ligger i urinvejssystemet og man vil gerne have det undersøgt med en kikkert undersøgelse får at se nærmer på området. Det burde jo være en smal sag, men nej, jeg kan ikke få det undersøgt før den 13. januar 2014, fint nok så må jeg kunne komme til et andet sted, nej det kan jeg ikke, da denne undersøgelse er bestilt som en speciel undersøgelse.
Hvorfor? Jo, det er fordi jeg har fået et kønsskifte fra kvinde til mand og fået forlænget mit urinrør i forbindelse med tildannelse af en penis. Imens kan jeg faktisk kun håbe på at min infektion snart blusser op igen så jeg har en chance for at få det undersøgt akut.

Men hele denne her historie har 2½ krøller. Jeg tage den ½ krølle først. 8.marts var jeg i København på Bispebjerg hospital til et møde, hen på aftenen fik jeg voldsomme rygsmerter som gik ud i mit venstre ben. Jeg landede hos lægevagten på Bispebjerg hospital. Han forsøgte få mig indlagt på traume centret på Rigshospitalet, det gik ikke, da nogle unge mennesker skød mod hinanden og traumecentret blev fyldt op med dem og politiet.
Han prøvede andre steder men der var heller ikke plads, jeg lande på Bispebjerghospital 2 dage efter blev jeg flyttet med liggende transport til Randers.
Hvis jeg var ikke syg da jeg ankom til Randers blev jeg det, influenza A + massiv bi-pandehule betændelse. Her hostede jeg det snot op der det løb ned i halsen på mig. På afdelingen havde man kun kig på mine lunger for, det måtte kommer der fra, selv om det så lidt mærkelig ud. Lungerne fejlede ikke noget jeg blev grundig undersøgt ofr det. Jeg prøvede flere gange at forklar det ar bi hulerne, men nej lytte til det næ, det gjorde man først da lungerne var ok lyttede man. Jeg var indlagt på lungeafdeling.

Da jeg kom ud derfra og fortsat havde rygsmerter, blev jeg træt af at jeg kun fik at vide jeg havde slidgigt i ryggen et eller andet sted, nu ville jeg havde det undersøgt til bunds med en totalundersøgelse af hele ryggen og ikke kun et brudstykke hist og pist.
Det nåede jeg at jeg få gjort inden ferien for alvor startede, men måtte vente i 3 uger på et svar af scanningen. Dette var på et privathospital, under ventegarantis ordning.
Resultat slidgigt over hele ryggen og nogle udposninger ved L3/4 som ikke kan gøres noget ved og en diskusprolaps i nakken.

Nu til krølle 1.
2. pinsedag gik det helt galt med mit højre knæ, jeg blev undersøgt pga. ferie gik der ekstra lang tid med det. Resultat slidgigt og det skulle renses ud i det via en kikkert operation, dette skulle ske den 18. august 2013. Dette måtte udsættes pga. jeg er rendt ind i en infektion som vagtlægen mente det var lungebetændelse. Jeg fik antibiotika og her var det jeg for alvor lagde mærke til min vejrtrækningsproblem senere viste sig at det var det ikke, men det samme som jeg blev indlagt med, blærebetændelse. Jeg har derudover fået noget at spise som jeg ikke kunne tåle det giver også vand i lungere(bilag1) dette tænkte jeg ikke lige på da jeg var ved lægevagten.

Siden er det gået slag i slag og jeg ikke blevet opereret i mit knæ endnu og mit venstre er lige så slem nu som højre.

Nu til krølle 2.
I december 2012 startede jeg på min ansøgning om forhøjelse af min pension den sag er ikke afsluttet endnu, da man venter på slut resultatet af mine infektioner og min knæ operation. Så længe infektionen spøger i mit system kan jeg ikke få gjort noget ved knæet/knæerne og det der skal nu en ny henvisning til for der er gået for lang tid, fra den første undersøgelse

Ja jeg må sige jeg er kun lidt pist over systemet. Jeg prøver at klare mig med humor og et smil på læber selv om det gør ondt. Men det er nok forkert af mig at prøve at ”overleve” over alt dette. Jeg opleve at man skal åbenbart helt se meget lidende du og nærmest dø før man bliver taget alvorligt. Derfor skrev jeg i starten gevinst i ”lægelotteriet” de vidste hvad de havde med at gøre, andre skøjter let og hurtig henover tingene. Hurtigst muligt ud af døren tak.

Fejlbehandling?

Jeg føler mig fejlbehandlet gennem mange år. Det er først indenfor de sidste års tid det er ved at gå op for mig at der er noget som ikke stemmer. I midten af 1990’erne fik jeg målt lidt fore højt blodsukker det lå mellem 8-9, jeg fik Metformin til at starte med (det er et ret giftigt stads det knalder nyrerne, hvis man ikke får væske nok). Jeg spiste frugt dengang.
Jeg fik en mistanke om at mit problem må være frugt, da der ved en måling røg mit blodsukker op på 16, den dag have jeg spiste et æble mere end ellers, dette undrede jeg mig over. Jeg fik svaret det nok bare var en fejl måling.
Mit blodsukkes blev ved med at stige lige så stille med årene og jeg fik mere og mere diabetes medicin af forskelligt slags til sidst kunne jeg ikke klare mere og sagde stop.
Burde der ikke lyde et par store alarmklokker ved lægerene, og undersøge nærmere hvad der går skævt. Hvorfor medicinen ikke har den ønskelige effekt? Men nej man pøser blot mere på.
I 2008 vi hjælp af en god ven og internettet fandt jeg ud af hvad der var galt. Fruktose intolerance; et rimelig ukendt begreb her i landet men det er meget velkendt i alle andre lande omkring os.
Et eksempel hente fra følge EU’s hjemmeside:

http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?pubRef=-//EP//TEXT+WQ+E-2013-002723+0+DOC+XML+V0//EN&language=da

Så berøres 2 ud af 3 børn i Tyskland og 1 ud af 3 voksne.
Hvor stor er alle tallene så her i Danmark?
Det er ret ukendt, nogle får stykker findes i behandler systemet med den diagnose, men rigtig mange er landet inden under diabetes 2 og får en forkert behandling

Sygehuse
Det er fint med specialister samlet et sted men er der plads til at komme til speciale undersøgelse uden alt for lang vente tid?
Hvor mange private hospitaler ”overlever” ved ventetids garantien, når det offentlige ikke kan tilbyde undersøgelse behandling indenfor en bestemt tidsfrist?
Der en del læger som arbejder på de offentlige syghuse og efter fyraften arbejder videre på de private. Hvad med at få dem tilbage til arbejde om aften og weekender?
Give dem samme arbejdsforhold som på de private mindre bureaukratier og papirnusseri.
Folk bliver syge i ferietiden, om aftenen og sågar om natten. Sygdom holder sig ikke til 8-16 mandag til fredag og udenfor ferie tiden. Der går mange ressourcer til spilde og lange ventetider. Patienter til gengæld må affinde sig med at måtte køre langt for dem rette behandling og at det kan være om aften evt. nat. Når det kan klares ambulant.
Store special sygehuse er fint, men er der patienterne som skal være indlagt i længere tid og blot passes og plejes må der være mulighed for at de kan komme på et mindre sygehus/sundhedshus nær deres bopæl. Ved problemer og tvivls spørgsmål må speciallægerne som har med patienten at gøre kontaktes via internettet med web cam kommunikation. Teknikken er der og det behøver ikke koste en formue, hvis man har øjnene åbne og mere kritisk på dem der tilbyder IT-løsninger.
Ansæt en IT-kyndig som gennem går de tilbud på it-løsninger og ikke mindst holder prisen, en vagthund på overskuede priser og ikke kompetente virksomheder

Lægevagten/skadestue

Ve det telefon opkald kan der ske mange fejl opfattelse både fra lægen og den syge. Jeg har oplevet mange gange at man helst skulle kunne de faglige udtryk eller præcis hvad tingene hedder. Hvem kan det når man har det skidt.
En der lyder klart og afslappet i telefonen vil nok ikke regnes for at være alvorligt syg, men vedkommende, kan have det meget dårligt, i modsatte ende kan det lyde som personen har det virkelig dårlig og op køre, men er blot bange og frustreret over hvad der sker og det viser sig ikke er så alvorligt. Ikke fejl kommunikation bliver meldt, da de fleste der ringer blot tænker på at klage men aldrig gør noget ved det. Vi er for autoritetstro og bange for ikke kan få hjælp en anden gang.

Kørsel til lægevagt/skadstue kan være et stort problem for en del mennesker se bilag 2.

Hvor meget ville man spare ved at ned lægge skadestuen og lægevagten og få flere Mobile "læge/skadestuer" ud på vejen som kører ud til ALLE opkald?
Ved misbrug må dem det laver fis og ballade betale for det.

Andet

Hvad stiller man op med mennesker som ikke kun har en sygdom eller skavank?
Men som har flere endnu værre hvis kroppen ikke reager på den måde som den skal ifølge de standardiserede sygdoms lister.
Hæmokromatose er også en sygdom som ikke tages særligt alvorligt.
Hvor går grænsen om for meget jern i blodet, inden der er risiko for dødelig kræft udvikling, for højt blodsukker, lever skader, smerte fulde led?
To sygdomme hæmokromatose og fruktose intolerance som ikke kræver dyr medicin for at kunne leve et godt og sundt liv, men to områder som er meget overset.
Hæmokromatose er dog en del læger som beskæftiger sig med.
Der er der en stor uenighed om, heldigvis er de nogle læger og andre som har stiftet en forening for at oplys og få mere faste rammer/vejledning omkring behandling.

I dag er de psykiske og somatiske område skarp adskilt. Sådan burde det ikke være, men her må jeg stoppe, da dette ret område som er katastrofalt misvedligeholdt.
Jeg har ikke ord for hvad de foregår rundt omkring i det område, men uddyber det gerne hvis der er nogen der vil vide mere. Dette gælder også for at det andet jeg har skrevet her.

Til sidst, det ville være ønskeligt mere fleksibilitet og teamwork i sundhedsvæsenet og det sociale område. Tingene hænger sammen. Min ansøgning af forhøjelse af pension er strandet pga. indlæggelser hvor der ikke sker noget, men sendes hjem og ryger ind i vente kø for at komme vider. Andre med arbejdsskader eller som er sygemeldt kommer også i klemme, med de nuværende stive nedgørende regler og cirkulærer.
Til sidst et ønske fra min side af at der i lægeuddannelse indgår mindst 1 år praktisk erfaring på et sygehus i udlandet og lærer at behandle patienter som helhed og ikke som et enkelt sygdomsbegreb.

Mvh

Erwin Maria Jöhnk

Ps. Et lille pip om min skrivelse er blevet læst, ville være dejligt. Jeg forventer ikke nogle hurtige svar.
Erwin M. Jöhnk

Disse bilag er skrevet for et godt stykke tid siden i anden anledning. Men som godt kan bruges igen. Jeg har lavet link til de to bilag.

Bilag 1

http://tsjyden.blogspot.dk/2013/05/kan-ikke-tale-flgende.html

Bilag 2

http://tsjyden.blogspot.dk/2013/06/syge-transport-hvor.html

Tanker fortid og fremtid

Jeg har holdt en stille dag, spillede på pc hele dagen. Burde jeg gøre lidt hyppigere. Men det er lidt for anstrengende.
Tankerne flyver af sted ud i det blå, dog var der en som blev hængende lidt, nå nej to tanker.
Den ene lidt rystende, det er den at have levet i en mere eller mindre omtåget tilstand i 45-50 år. Pga. så en uskyldig ting som frugt.
Februar i år mærkede jeg en forandring med mig, 4 1/2 års "afgiftning" var slut. Verden så lidt mere klar og en anelse uvant ud. En underlig skøn fornemmelse. 1 måned for hvert år jeg har været påvirket af frugt og blevet proppet med diverse medicin symptom behandling gennem mange år. Det blev for meget i november 2008. Jeg stoppede med frugt fik det langsomt bedre, lidt efter lidt røg overflødig medicin ud.
Hvor mange fejl opfattelser, diagnoser har der mon været i de år?
Det skal jeg ikke tænke så meget på.
Den anden tanke. Jeg starter på en helt frisk. Jeg vil ikke længere være aktiv parti politik, træder ud i baggrunden efter næste generalforsamling.
Jeg vil nyde mine gode stunder og små nusse i de dårlige perioder.
Kun hæmokromatose foreningen holder jeg til og Gender-pioneers.
Jeg satser på at jeg får det en del bedre igen, når jeg igen kan komme ud og trave.
Jeg vil fortsat beskæftige mig med sundhedsområdet på en eller måde.
Livet er for kort til at leve i fortiden. Det er ballast som man kan bruge noget af i ny og næ efter behov og ellers se fremad hvad livet byder af unoder og gode ting.

Jeg har valgt at skifte lægehus. Jeg skifer også banken ud, de kender mig kun fra den  side med dårlig økonomi, som f.eks. en gældsanering. Den er overstået for nogle år siden. Den hænger fortsat henover hovedet på mig i den bank. Jeg vil starte på en frisk, med en fisk ny bank
Jeg har ikke haft arbejde siden august 2009 og imellem tiden er jeg blevet for skadet m.m. som gør jeg har svært ved at klare t job. Det er rigeligt at skulle kunne klare hverdagen.
Jeg har ikke sparet op endnu da der hele tiden dukker noget op som skal laves og jeg fortsat betaler på en dyr uddannelse som jeg ikke klare at gøre færdig. Jeg har fået tilbuddet om gøre den færdig, men 3 dage med 8 timere intenst undervisning, det er for meget for mig i dag. Selv om det kun drejer sig om 3-4 weekender.  Dyrt show, ja, men jeg har dog fået en hel del viden og erfaringer med som jeg kan bruge.
Jeg siger heller ikke nej til et godt genbrugs køkken, men det koster lige et par håndører til en ny bordplade og nyt tapet, det er til trængt med et køkken udskiftning. Men det varer ikke mange måneder før jeg kan spare op.
Jo jeg kan godt mærke jeg mangler min arbejdsindtægt ved siden af pensionen. Nu er jeg blot lidt små frustreret over at min ansøgning på højeste pension ikke er færdig behandlet endnu. Den startede i december 2012, men der har været mange forskellige årsager til den lange sagsbehandling.
Jeg ville hellere end gerne ud og at have et arbejde have arbejdskollegaer som man kan snakke med. Men helbredet kan ikke holde til det mere. Jeg må skære mere og mere ned på min aktiviteter og finde på noget nyt som jeg kan få passet ind i min hverdag.

Ferie

Der hersker en meget smitsom sygdom her i landet for tiden. Den ytrer sig i høje temperaturer og stress i år.

Arbejdet går i stå rundt omkring. Lige i øjeblikket er sygdommen på sit højeste, den var ca. 2 måneder om sommeren, men dukker op i mindre omfang i løbet af resten af året som for samfundet til at gå i koma.

Hårdeste ramt er det indenfor sundheds- og plejeområdet, en hel del kontorer og nogle virksomheder må skrue ned fordi der ikke nogen på arbejde, da de er ramt af sygdommen.
Sygdommens navn: ”Ferie”

Folk med andre sygdomme, bliver hårdt ramt, deres sygdom og smerter holder ikke ferie. Men må vente ekstra lang tid p.g.a. af "Ferie" sygen.

En kur mod det, få flere afløsere ind rundt omkring og træk hovedferie perioden over en længere tidsrum.

Sexologisk Klinik eneret på varetage transkønnedes skæbne?

Desværre er der åbenbart ikke andre syghuse her i landet som tør melde ud at de også kan klare opgaven. Nok mest på grund af uvidenhed og falden på halen over Rigshospitalet generelt. Det er jo et sted med specialister go'daw do.
Nok kan de være meget gode til nogle ting, generelt på Rigshospitalet, men det er jo primært embedsmænd/-kvinder som sidder og vurderer de på de ansøgninger om special behandling sådan ca. hvert anden år mener jeg det er. Hvem må hvad.
Et andet problem der hersker en afsindig berørings angst fra diverse behandlere side af især den lidt ældre generation af læger.En berørings angst når det drejer som en psykisk diagnose/symptom og det går helt galt når der er nogen der over at få fjernet deres sunde raske kønsdele. Uhdada!
De nye læger som lige er kommet ud og er på vej, ser gudskelov noget anderledes på tingene.

Man tænker ikke på, at for nogles vedkommende er det en plage, et handicap med et sæt forkert udstyr ”reproduktions udstyr”.
En murer kan jo ikke bruge strikke pinde til at mure med, hvis mureren er udstyret med det og ikke kan få det skiftet ud. Mureren vil gøre alt for at få det skiftet de strikke pinde ud med en murske, for at få et liv som mureren har det godt med.

Gå ud på jeres lokale sygehuse som i synes er relevante, fortæl, dem om dem det at være transkønnet, gå til jeres lokale politikere.

I skal selv gøre noget ude i de små lokale områder. Gør jer synligt. Brug min bog som er gratis og kan hentes herhttp://www.saxo.com/dk/transkoennet-informationer-en-opslags-bog-for-alle-der-vil-vide-mere_pdf_9788791572050?searchText=erwin%20j?hnk
Print den ud tag den med.

Jer på bunden må også gøre noget på den måde bakker i op om der arbejder på sagen længere oppe.
I vil være grov, stop jeres klynkeri og raseri udfald mod Sexologisk Klinik, se den anden vej og gør noget. Vis i er mennesker som har ret til et godt liv og få rettet op på nogle medfødte handicaps af forkert udstyrede kønsdele, vis at i ikke er sindssyge bare fordi i vil have justeret jeres køn, vis i er menneske og ikke symptomer, vis i er mennesker som falder ind i samfundet på lige for med alle andre.

"Danskeren og roden til al ondt" en artikel som satte mine tanker i gang

I information kan man læse en god tankevækkende artikel om danskerne og vores syn på dem der ikke kan forsørge sig selv med arbejde.
http://www.information.dk/462167 "Danskeren og roden til al ondt" 

Kontanthjælpsmodtager er den gruppe som har det værst. De skal jages ud i en eller dyb go’ nat job for man må jeg heller ikke jobbet fra andre som laver samme arbejde.
Skal de ud og feje gader, eller klippe hæk, hvad med at ansætte dem på almindelige vilkår? Som service medarbejder i kommunen der hjælper pensionister med det grønne i deres hjem, hækklipning, græs slåning, sne skovling etc.?

Der til er der kun plads til nogle få, men de skal kun lave det mens de søger andet arbejde. På samme måde som når virksomheder ansætter folk på kontant løn til en lille løn og stor tilskud, men de fleste ryger ud af virksomhederne igen når løntilskuddet ophører. Det er under al kritik, der om råbes og skriges der ikke noget om. Kontanthjælpsmodtagerne er jo på normalt arbejde, med ”normalt” løn. God dav du. Det man ikke se har man ikke ondt i røven af. Det man kan se, skal helst være på samme måde som ens egen verdensbillede.

Kontanthjælpsmodtagere skal have hjælpe og støtte til at komme ud af det, for mange går i årevis og forfalder. Er man nået så langt ude til kontant hjælp, skal der sparkes motivation ind i folk ikke ”tvangsarbejde”. Efter uddannelse, hjælp til børneopdragelse kan også være på sin plads nogle steder. En hjælp til selvhjælp, ikke en hjælp som bare gør tingene for en. Det er vigtigt at man ikke går i stå, man låser sigs elv fast i den tro jeg har styr på det hele, andre skal ikke komme her og blande sig.

Ak ja her render vi ind berøringsangst, mistro til folk som har mod nok til at gøre et forsøg på at hjælpe andre. Oveni det har vi en usædvanlig høj konflikt skyhed.

Er der så endelig nogen der tør gøre noget rette op noget og det gør ondt på danskerne og deres lommer især, så skal de ned med nakken, for vi sov jo lige så godt for vi ved hvad vi har nu og ikke hvad vi får.

Danskere igennem historien har givet gode bidrag i mange lande rundt i verden og gør det stadigvæk. Det er viden og stabilt arbejde, kreativitet, nytænkning, men den slags jager man nærmest du af landet, for de ved og kan mere vi andre. De kan være farlige for tænk hvis de vil lave for meget om, det går ikke.

Skal vi videre så må vi tage os sammen , og sige vi er noget vi kan noget, vi laver kvalitets arbejde, hellere være lidt mere fattig og have et godt ry om i verden, selv om det gør ondt til at starte med, men det kommer tilbage i ti fold på længere sigt. Åh ja det med længere sigt, det kunne være at hvis man se lidt længere ud i fremtiden end kun til næste ferie, eller næste budget år og næste valg.
Jo der er nogle som kommer med planer til langt ud i fremtiden i flere år,

Disse planer er visioner om hvordan det ene eller det andet kan burde/gøre. Visioner må ikke betragtes som stive fastlagte planer, der kan ske ændringer undervejs forholdene for hvor man kom med planen kan være ændret så må man se på de ting og justere det efter de ændringer der sker og se om det stadigvæk er en god plan. Her nytter ikke konfliktskyhed som mange lider af eller angst for forandringer.

Dansker uanset køn hudfarve religion og ikke danskere endnu som bor her i landet. Skyd janteloven i stykker, vis i er mennesker med sjæl overfor jer selv og overfor andre, der skal være nogen der har mod til at bryd isen rundt omkring. Det er ikke så svært som man vil gøre det. Et smil, en venlig hilsen en snak om vind og vejr med fok som man ikke kender, kan være det lille skub som skal til.
For dem som ikke kender janteloven og ikke kender den Positive jantelov.

Janteloven den stride

1. Du skal ikke tro du er noget

2. Du skal ikke tro, at du er lige så meget som os

3. Du skal ikke tro, at du er klogere end os

4. Du skal ikke bilde dig ind, at du er bedre end os

5. Du skal ikke tro, at du ved mere end os

6. Du skal ikke tro, at du er mere end os

7. Du skal ikke tro, at du duer til noget

8. Du skal ikke le ad os

9. Du skal ikke tro, at nogen bryder sig om dig

10. Du skal ikke tro, at du kan lære os noget

(11. Du tror måske ikke, at jeg ved noget om dig)

Janteloven er nævnt af Aksel Sandemose i romanen “En flygtning krydser sit spor” fra 1933. Janteloven får forhåbentlig os alle til at reflektere over den måde vi behandler hinanden på.

En positiv jantelov som vi skal bruge mere

1. Du skal vide, at vi andre regner med dig.

2. Du må indse, at mindst 4-5 mennesker - dine nærmeste - er helt afhængige af dig

3. Du skal vide, at vi ved, at der er noget godt og værdifuldt i dig, som vi har brug for

4. Du skal vide, at du har nogle menneskelige egenskaber, som vi holder af

5. Du skal vide, at vi andre også kender til at føle sig betydningsløs, værdiløs, ensom og mislykket

6. Du skal vide, at du hører sammen med os

7. Du skal vide, at vi vil gøre meget for dig

8. Du skal tro, at dit eget liv og vort samfunds beståen er meget afhængig af din indsats

9. Vi - du og jeg - kan løse problemerne i fællesskab

Offentliggjort af lærer Poul A. Jørgensen i anledning af DR’s ”Ved dagens begyndelse” januar 1978.

Lågerne skal væk og din indre glæde dukker op.

Kronik konkurrence ”Den største glæde i mit liv” Kristeligdagblad

 Lågerne skal væk og din indre glæde dukker op.

Den største glæde i mit liv er, at jeg lever uden at føle at jeg skjuler noget for andre og især ikke skjuler noget for mig selv.

Jeg er født med forskellige ikke synlige handicaps. Ingen viste noget om det før jeg var nået op i voksenalderen. Jeg kunne blot mærke der var noget som ikke var som det skulle være.

Jeg var født med en hjertefejl som først blev opdaget da jeg var 23 år gammel. Da jeg var ca.42 år gammel, fik jeg mit livs chok, jeg viste ikke at min hjertefejl var ved at tage livet af mig.

Jeg fik rettet min hjertefejl med en ny teknik med en alkoholinjektion. Jeg var blandt de første 10 her i Danmark hvor man prøvede det på. Glæden over dette ville ingen tage, for først gang siden min barndom kunne jeg igen holde til at løbe.

Det meste af min barndom og delvis voksen liv følte mig anderledes, kikset. Jeg følte mig født i en forkert krop. Jeg følte og oplevede mig som mand dog når jeg så i spejlet var det en kvinde. Dette prøvede jeg at lægge låg igennem mange år, prøvede leve et almindeligt kvindeligt liv.
Først da jeg var 28 år gammel, tog jeg de første skridt til at blive helt menneske, det menneske jeg er i dag. Den mand jeg inderst inde er. Disse skridt blev afsluttet knap 26 år senere.
Det er svært at beskrive den befrielse og glæde det er, at føle sig som et helt menneske i balance med sig selv.

Udover dette ser det ud til at jeg er født med et genetisk fejl. Jeg har nu ventet knap 2 år på et svar om den genetiske fejl. Intet svar endnu. Jeg har dog fået at vide, jo mere kompliceret jo længere tid om et svar. Jeg må vente og se, jeg ved hvad der sker.

Denne genetiske fejl bevirker at frugt er gift for mig. Jeg har nydt at spise frugt, uden at jeg viste det. Forgiftningen blev så slem at der var en som rådede mig til ikke at spise frugt i et par uger og se hvad der sker. Det hjalp! Hvor blev jeg dog glad over dette, et mysterium mindre.

Min dagligt er meget spændende, nogle gang for spændende. Jeg lærer at være kreativ med at finde mad jeg kan tåle. Det er noget af en udfordring. For at gøre det mere spændene og mindre frustrerende forestiller jeg mig at jeg er på jagt. Lige som de første mennesker som skulle finde noget spiseligt føde. Til andre tider gør jeg det til en leg for mig selv. Lidt sjovt skal det være, selv om det er i et supermarked. Men det kan være en udfordring at finde det, supermarkederne har det med at flytte om på tingene.

Jeg begyndte lige så stille at få styr på mit liv igen, indtil da virkede jeg som en der har ”drukket alkohol” det meste af mit liv. Jeg har været påvirket på grund af den forgiftning. Det meste af mit liv har jeg blot skøjtet hen over tingene og ikke helt styr på det.
Der er gået 3½ år med at blive afgiftet og det er en lettelse at have styr på livet og det jeg laver.

Der en sorg jeg vil tage med her, som er vendt til noget positivt for mig.
Jeg oplevede min bedste kammerat tage livet af sig og dø foran min dør trin. Jeg gik mentalt i sort og kunne ikke kontaktes. Over et ½ år senere var der nogen som fandt mig og gav en besked som slog benene væk under mig; en anden god kammerat spurgte efter mig på sit dødsleje men de kunne ikke finde mig. Aldrig mere hemmeligt telefonnummer.
Mange år senere fandt jeg ud af, de to har været og er fortsat to af mine skytsengle. I dag er jeg i tæt åndelig kontakt med dem.

En sidste ting som jeg har gået og lagt låg på er at jeg spirituel. Jeg har oplevet de særeste ting og ikke kunne forstå hvorfor lige mig. De første sære oplevelser havde jeg i kirken under en gudstjeneste for mange år siden. Flere er kommet til med tiden. Jeg turde ikke tale med nogen om det. Jeg lagde låg på det.

Jeg oplevede mig som en freak i forvejen, en der ikke var rask i ”bøtten” følte at folk så ned på mig. Jeg virkede som jeg var konstant beruset, skiftet køn og jeg har nogle psykisk syge familiemedlemmer. Oven i det begyndte jeg at opleve underlige oplevelser af spirituel karakter. Det går ikke slet ikke at tale om det med min baggrund.

Jeg holdt det for mig selv, mere eller mindre. Indtil her i sommeren 2012, valgte jeg at fortælle om det åbent i vores lokaleavis. Det lettede for mig. Det blev endnu bedre for mig at opleve at jeg ikke er alene om det, her i området hvor jeg bor. Jeg mødte mennesker med samme sinde lag, som mig, og med en hjertevarm kristen tro.

Men nogle gange havde jeg tænkt; bare jeg kunne være en total anonym grå mus i et hule og lade verden blot glide forbi. En tanke, som kun varer ved i en brøkdel af et sekund. Gudskelov.

Skal jeg fortælle jer noget?
Jeg er faktisk glad for alt det jeg har gået igennem. Jeg er glad for alle de mennesker, kendte som ukendte og mine spirituelle kontakter og ikke mindst kirken som har hjulpet mig igennem livet.

I mine sværeste perioder har en nogle præster hjulpet mig igennem, min tro har gjort det og nu er jeg glad for, at jeg fundet min menighed og ikke står alene med mine følelser og tanker. Jeg er faktisk glad for alt dette.
Mit liv har lært mig meget, især til at se positivt på tingene, se det mindste lys når det mest mørkt.

Den anden dag mødte jeg en mand, han var fra Indien. Han sagde til mig: ”du smiler med hjertet, det gør mig glad. Smil til de mennesker du møder så de også kan blive glad. Der er så mange som ser så sure ud, som ikke tør smile”.
Ja, jeg gør det. Smilet og mit kristne liv kommer fra hjertet. Jeg har lært at være åbent, med dette hjælper jeg mange af mine medmennesker, kendte som ukendte.

Vis du er glad, selv om nogen tror du er skør i ”bøtten” bare fordi du smiler. Nyd dit liv med smilet fra dit hjerte du udstråler, glæde energi som andre kan modtage hvis de vil.
Du kan gøre livet for dem mere meningsfyldt uden at du ved det. Der sker ikke noget hvis vi alle er små grå mus der ikke tør kigge frem. Nogen må gå forrest. Jesus gjorde det, mange andre gjorde det igennem historien. Jeg gør det.

Livet er en konstant udfordring få det bedste ud af det. Mit liv har været fyldt med sorg, sygdom af det ene eller den anden art og hvad så?
Disse oplevelser, den støtte, de ”spark bagi” fra forskellig side af, har været med til at jeg har smit låg for låg og lever et frit godt liv.

Jeg vil slutte her med at sige ”der er en mening med galskaben”. Jeg har fundet meningen, min livsglæde og min største glæde i mit liv, at være et menneske på godt og ondt.