Knæ farce

En kort fortalt knæ farce, som har stået på siden 2. pinsedag 2012.
Vejle sygehus så på det først, men tiden løb ud på grund af sygdom, ferier, vente tid på undersøgelser og sygdom.
Frisk igen, henvist Randers sygehus, men sendt videre til Silkeborg syghuse uden at give mig besked om det, jeg måtte selv ringe og høre hvornår jeg fik en indkaldelse til Randers, der fik jeg at vide det er sendt til Silkeborg. Ja, ja da.

Silkeborg igen igennem hele møllen med diverse undersøgelser, resultat kikkert operation, dato fastlagt, men nu var jeg ramt en større sygdoms periode og var næsten mere i Randers sygehus end hjemme.

Ny start med undersøgelser i Silkeborg 2014, fik tid til kikkertoperation, nu blev lægen syg og aflyst og den dag blev aflyst! Jeg kunne vælge mellem en ny tid længere ude i fremtiden eller komme til et andet hospital.  Jeg valgte et privathospital i Aarhus, det var nemmere og billigere for mig for at komme til, kunne ikke få patient transport. Til det hospital, men jeg kunne heller ikke få patientransport til Silkeborg sygehus til den kikkertoperation, med til de undersøgelser, hovsa nu må jeg huske at sige udredning, når jeg siger undersøgelse kan jeg ikke få patient transport.
På privathospitalet fik jeg endelig en meget grundig undersøgelses af knæet og det andet og en besked om at en kikkertoperation ville ikke gavne noget, knæet er for slidt ned.
Jeg fik en blokade i knæet og havde det fint mens den virkede, men ingen løsning på længere sigt. Træning er ikke muligt med knæet så er der kun eventuel knæ udskiftning på tale, men det kunne de ikke tilbyde mig på privat hospitalet, blev henvist videre til Randers sygehus.
Jeg har i dag fået en tid til ortopædkirurgisk ambulatorium næste fredag. Jeg må se hvilke ændringer der sket, det kan kun være bedre end sidste gang var der hvor jeg fik en svinsk behandling dengang røg der en saftig klage afsted. Det var 5 år siden.
Jeg har fået bevilliget patienttransport til den 16/1/15 og så må jeg se om jeg kan få en vogn hjem også. Det kunne jeg ikke få sidste gang jeg var der selv om jeg gik med stokke og meget dårlig gående dengang på grund af en indsnævring i rygsøjlen, dengang dg fik jeg besked på at jeg bare kunne tage bussen hjem.
Jeg må se fremad, bare der snart sker noget fornuftigt, kan efterhånden næste ikke gå mere. Blokaden er holdt op med at virke. Det gør vanvittig ondt. Pyha

"Osteklokke"

Jeg sidder her og tænker lidt tilbage på året der er ved at rinde ud.

Når jeg ser tilbage føler jeg som jeg har i løbet af året placeret mig selv i en form for ”osteklokke”.

Det er der faktisk ikke noget at sige til at det er sket i løbet af i år og året tidligere med det danske sundhedsvæsen. Det har knækket mig, uden at jeg har lagt mærke til det.

 I går var det endelige en stille dag og små hyggede mig et lille projekt som jeg kalder for: ”Hvordan du kommer bedst igennem valgflæsk uden mavekneb”. En lille sjov sag.

På Facebook var der en, hvor vi snakkede om at mødes over en kop kaffe, gudeme ikke om jeg igen, igen fortæller om mit bøvl med at komme ud af byen. Jamen det tror jeg de fleste nu har opfattet, for jeg har nævnt det flere gange på Facebook og andre steder.

Tidligere på året var jeg til et lille hygge møde i Aarhus. Jeg følte som jeg lige var landet fra månen. Jeg havde ingen situations fornemmelse. Jeg følte mig udenfor og meget ukendt, i hvert fald i startet go’daw du, ukendt er jeg jo ikke lige frem. OK jeg havde det ikke så godt den dag, jeg fik et lift hjem. Det hygge møde gik bedre l løbet af eftermiddagen og jeg var kommet ned på jorden :-).

Jeg har mest fokus på at jeg går og tuller rundt alene her i min lejlighed, jo jeg kommer da også når der noget her i byen at gå efter.
Men det er godt at  jeg ikke lever i total isolation så var jeg gået bims for længe siden. Jeg bliver da luftet så meget jeg kan og møder folk for en sludder med dem på gaden.

I det nye år går det mere fremad, det er det jeg skal have fokus på og se mere positivt på det. I stedet for at føle mig uden for samfundet og omverden, den holder ikke.

Noget andet jeg har lagt mærke til min hukommelse er blevet ringere. Den har været slemt nok i 1992 efter overfaldet. Men jeg fik det trænet op og jeg kan mærke det er hårdt til trængt at få det gjort igen.
Så jeg undgår at gentage mig selv gang på gang og ikke kan huske hvad jeg har skrevet i mine bøger. Heller ikke huske navne på personer jeg kender, jo når der er gået 2-3 dag så dukker det op hvem det var. Det er faneme ikke sjovt med ”osteklokken” den bliver dog lettet ind imellem til udluftning, men det er kun kort varigt.

Næ nu kan det være nok, nu skal der trænes hukommelse, der er for mange ting som er vigtige og venter på mig fremtiden. Og i det nye år får jeg mere styr på tingene og lysten til at skrive mere tilbage.
Min krop trodser lægernes fastlåste dom over min sygdom især en. Den med diabetes 2 som jeg ikke har, men blot for højt blodsukker. Jeg fik insulin i en længere periode, som jeg følte mig presset til.
Jeg stoppede med insulin, fordi min krop ikke kunne klare det. Efter det stop, lå tallene oppe og svinge omkring de 28-29, normalt er det 5-6 nu ligger de og svinger omkring de 10.

Dette er en af grunden at min bog med mine oplevelser med sundhedsvæsenet ikke er kommet længere. Jeg afventer på at min tal kommer ned på normal, uden medicin eller diætist råd. Det vil ske primo 2015. Det tager sin tid.

Jo jeg har noget at kæmpe for ikke kun for mig selv med også for andre, men lige nu drejer det sig om mig selv. Jeg skal være oven på, før jeg kan hjælpe andre.
Resten af året går med små hygge med ”valgflæsket” projekt og optræning af hukommelsen.

Godt nytår

Starten af en ny bog

Jeg vælger lige at lægge starten af min bog ”Cand. Patient” ud her

Forord

Nå har jeg fået nok og skriver mine oplevelser og kritik med sygehusvæsenet. Der vil være en del spørgsmål som jeg håber nogle tager op og kigger her nærmere på.

Lad mig dog skynde og sige, at de fleste patienter som ikke har alvorlige eller flere sygdomme, oplever ikke det samme som mange andre. Det er dem som jeg taler om/for.

Jeg har mest fokus på behandlere på klinikker, sygehuse og ikke så meget de praktiserende læger.
Jeg oplever at små detaljer kan lette arbejdsgangen på et hospitalet og vil give mindre frustrationer hos patenter og pårørende.
Jeg har overvejet, at tag andre sager med ind her, men har droppet det. Jeg holder mig til min oplevelser og meninger da det ikke skal udvikle sig til en hel roman som man bliver træt af at læse.
Jeg stiller spørgsmål ve den held el og undre mig over noget andet. Det er især inden for kræft og diabetes området, især diabetes kan jeg ikke, lade være med at undre mig over mange ting.
mange mennesker glider igennem sundhedsvæsnet uden problemer, dem som kan sættes i en bestemt enkelt sygdoms diagnose boks.
Derudover er der mange som sjældent eller aldrig kommer i nærheden af et sygehus. Der er mange med flere sygedomme, skader, en som mig. Jeg har mødte mange efter hånden og det skriger til himmels med den behandling. Man skal være have held i lægelotteriet og være tæt på en af de bedre sygehuse, ikke nok med det det kommer også an på hvilken afdeling du lander på og for det ikke skal være løgn hvilken gruppe af peronsale der har vagt ved din stue fro at få en god behandling.
Da jeg vil prøve at lave t koncentreret kritiks syn på vores sundheds væsen har jeg valgt det psykiatriske område fra, det kommer til at fylde for meget og jeg vil se om jeg kan overkomme at skrive om det særskilt om mine oplevelser på dette område.

For mange år siden lært jeg inden for førstehjælp nogle regler her bruger jeg dem på vores sunhedsvæsen.
1. stands ulykken  - lidt svært i dag med sundhedsvæsnet
2. er du alene og der flere til skadekommende se først til dem der ikke råber og skriger. Dem man ikke hører kan enten være døde eller meget alvorligt skadet, som kræver hjælp her og nu.
I larmen af store penge stærke patientforeninger løber behandlere (politiker) først hen til dem, mens dem der også har livstruende sygdomme kommer i anden række hvis der er tid og især penge, patienter med sygdomme som forkorter kun deres liv og deres livsituation indskrænkes er nærmest synligt.

Det eden gruppe under nr 2 jeg tilhører, men jeg vil ikke finde mig i at så mange patienter ikke får hjælp eller kun halvhjertet hjælp. Patienter med ligegyldig kedelige diagnose tal elle for mange diagnose tal.
Vivild den 14/062014

En skæbnedag den 14 januar 2014

Den 19 januar 2014, var bundet nået for mig i forhold til Rander sygehus, men ikke kun over for Randers sygehus, men generelt over vores sundhedssystem.

Der skete følgende. Jeg klappede total samme med voldsomme hjerte smerter, vejrtrækningsproblemer. Jeg røg afsted med blå blink indtil Randers sygehus. Ind på hjerte akutafdelingen. Blev undersøgt, man fandt ingen problemer med hjertet. Jeg blev sendt.
Ja jeg burde være glad over det, men det var jeg ikke. Jeg havde fortsat voldsom åndedrætsbesvær, frøs, noget omtåget, jeg havde ingen kræfter til at protestere. Jeg kunne knap nok slæbe min bagage, da jeg blev afhentet af en taxa. Hjælp fra chaufføren, næ. Han var lidt mukken over at jeg slingrede meget langsom langs gangen til elevatoren.
Jeg lagde mærke til nogle sygeplejerskerne, der så bekymret på mig, men hjælp næ. Da jeg endelig kom hjem, fik jeg heller ikke her hjælp til at komme ud af taxaen, næ chaufføren mere irriteret over det gik for langsom. Ud kom jeg og jeg måtte støtte mig til væggen og liste lige så stille til min en strækning på ca. 5 M som tog evigheder, låse op og finde min seng. Jeg husker ikke rigtig noget hvordan og hvorledes jeg kom til køjs og hvordan jeg vågnede op igen. Efter et par dages hvile vågnede jeg op til dåd.

Nu har jeg fået nok! Jeg kan ikke længere klare den form behandling jeg har fået gennemtiden på diverse sygehuse især Randers og generelt diabetes området. Jeg har følt mig som jagtet vildt i mange år i forbindelse med mit høje blodsukker. Jeg gik med for en sidste gang i starten af maj 2013 med at forsøge mig igen med insulin. Jeg har forsøgt mange gange før, men resultat blev at jeg fik voldsomme smerter selv ved lave doser og jeg har været hele rækken igennem. Til trods for det lod jeg mig overtale igen. Blot fordi lægen nævnte at kroppen ændrer sig med tiden. Ja, min krop har også ændret sig efter 4 ½ års afgiftning af frugt og medicin jeg ikke burde have haft. Der om senere.

Jeg gik med at forsøge med insulin igen på den betingelse at der var som var ved siden af mig og så reaktionen. Jeg fik en lille dosis insulin og til min store overraskelse, glæde og lettelse, der skete ikke noget. Ja, faktisk stortudede jeg nærmest endelig noget jeg kunne tåle og virkede.

Senere på dagen skulle jeg også prøve en langtidsvirkende insulin. Det gik ikke. Mine øjne blev så lysfølsomme som jeg aldrig har oplevet det før, andre reaktioner kan jeg ikke huske. Jeg husker det mindst smule lys gjorde ondt i min øjne selv solbriller ville ikke have været til megen hjælp.

Om natten skulle jeg på toilettet og måtte kalde på hjælp af en sygeplejerske. Hun tændte natlyset i stuen og jeg knep øjnene sammen. Ude på gangen var lyset kraftigere, men jeg kunne lige skimte hvor jeg skulle hen, med øjnene kneppet godt sammen. Sygeplejersken sagde jeg skulle lukke øjnene op for så kunne jeg se hvor jeg gik, hun fattede ikke mit problem, jeg prøvede at fortælle hende det.

Ind på toilettet var det mørkt og jeg lukkede øjnene op så jeg kunne orientere mig, men så tændte hun lyset og jeg følte det som et hav blitz lys blev fyret af på engang og igen og igen. Jeg kunne ikke se dyt, jeg blev dårlig. Jeg fik ordnet det jeg skulle. Da jeg blev guidet tilbage i sengen, sagde sygeplejersken til mig at jeg har et psykiske problem som jeg skulle få gjort noget ved. Mit svar kun kort klart og tydeligt, det tager vi op i morgen!

Næste dag havde hun ændret holdning til mig, det psykiske blev ikke nævnt og hun var meget høfligt over for mig gad vide hvad årsagen var til denne kovending?

Men det var kun starten på en ”helvedes tur” som jeg vil kalde det i dag. Fra starten af maj indtil 19 januar har jeg været plaget meget af vejrtrækningsproblemer, infektioner og kunne pludselig ikke tåle antibiotika, jo via drop med lidt besvær ellers ikke. Dette problem havde jeg ikke før. Vejrtækningsproblemet med antibiotika var at jeg dannede vand i kroppen og det gik ud over lungerene, her hjalp en vanddrivende injektion

Jeg blev indlagt 6 gange + 3 ambulante. I denne periode i 2013 til 19 januar 23014 Jeg følte mig dårligere og dårligere tilpas. Den morgen 19 januar vågnede jeg op med besvær og skulle måle blodsukker og tage insulin, det nåede jeg ikke og noget inden i mig skreg meget højt ”STOP”, der klappede jeg sammen og ringede til lægevagten som sendte en ambulance.

Hvorfor jeg ikke ringede til 112? Jo, efter en uforskammet behandling af en ambulance læge, som beskyldte mig for at jeg ikke fejlede noget og vovede at ringe til 112. Baggrunden til det var som en af de mange gange jeg kunne ikke få luft, jeg måtte ligge lidt ned mens ambulance folkene satte elektroder på. Det var det lægen så og blev sur over det. Har man problemer med at få luft ligger man ikke ned og han var på vej ud af døren. Ambulance folkene fik dog langt om længe sagde at det var ikke mig der ringede 112, men lægevagten. Lægevagten havde mig røret indtil ambulance folkene overtog.
Lægen var fortsat knotten, jeg nåede ikke at klage over det. Jeg havde ikke overskud til det.

Først nu her midten af juni er jeg så nogenlunde ved at komme mig efter den insulin tur, men der er fortsat noget galt. Hvor meget skade insulinen måske har gjort vides ikke, jeg får kun banket i hovedet jeg skal tage mere insulin.

dette er kun et uddrag af starten

Skal lige have luft :-)

Jeg er godt nok færdig med læger og andet fagfolk som arbejder med diabetes til dagligt.

 Jeg har fået gebis, men det har jeg nu kylet ud, der må findes noget andet som ikke indeholder stoffer jeg ikke kan tåle.

Det er et mareridt pludselig at stå brugsen og få styr på vejretrækningen. Det er også ret ubehageligt for andre at opleve. Der er forskellige årsager til vejrtrækning problemer del dels smerter og når jeg får noget inden for munden af det jeg ikke kan tåle.

Jeg har en teori om hvorfor mit blod sukker skriger til himmels de var pænt over de 20 nu er det endelig ved at falde til det område jeg har gået med i mange år, stadig for højt.

Min teori er indtagelse af de jeg ikke kan tåle, fruktose bl.a. giver mig for lav blodsukker føling, med sult og trang til sukker.  For ikke at blive dårlig spiser jeg mere og indimellem må der lidt sukker oven i. Ergo så stiger blodsukkeret. Jeg her ingen forklaring på det og de kloge hoveder som burde beskæftige sig med det gider ikke høre på det. Her bliver jeg afvist gang på gang. Med henvisning til jag skal tage diabetes medicin for ta få blodsukkeret ned, dettehar jeg lytte til i mange år gjort som det blev sagt. Ikke mere nu ikke efter den sidst 9 måneders behandling med insulin som var på vej til ende galt. Jeg gik ikke med til at øge dosis som jeg fik besked på at tage, ok gjorde jeg det så har det været stoppet før.

Jeg har IKKE symptomer for diabetes 2 udover for højt blodsukker og det er ikke nok, der skal flere symptomer til. Mit højblodsukker skyldes frugt og en masse af dibatis medicin og anden symptom medicin i gennem mange år.

En hel del vil betragter mig sikker som hyponder, hysterisk og jeg skal bare makke ret så går alt vel. De etikker har jeg fået far diverse læger, men der sørme også læger der lidt irriteret over jeg ikke psykotisk for så kunne de tvinge insulin i mig. Andre læger har opdaget jeg er psykisk stærk. Glimrende rart at der findes læger som kan bruges deres viden og tænke udenfor standard boksen.

Så jeg er ikke hypkonder, psykisk syg eller hysterisk. Jeg er kun et menneske som alle mennesker kan man have dage hvor man køre i sænk når man møder konstant modstand og ikke kan få svar på vigtige ting i ens liv. Ingen svar fordi man ikke kan fortælle med faglige lægesprog hvad der er galt eller har svært ved at finde orden når man er syg konfus eller andet

Nu går jeg heller tandløs til stor morskab for nogle og andre væmmes ved det. Det er jeg hamrende ligeglad med. Jeg må finde en protese eller lignende som jeg ikke reagerer på. Jeg foretrækker at kunne trække vejret mere normalt.

Mit liv er ikke særligt sjovt, med smerter og en ødelagt ryg hele vejen igennem og et par skuldre som også har set sin bedre dage. Men jeg giver ikke op af den grund. Tingene går bare meget ekstrem langsomt og andet som jeg kunne før, tja det må vente eller håbe der kommer nogen og hjælper det er der heldigvis.

Eneste jeg savner meget er at komme mere rundt, offentlig transport er udelukket. Jeg er lige ved at komme mig oven på den sidste tur til København den 12 marts. Flex taxa ja så kan jeg bruge hele pensionen på det.
Jeg må se hvad der sker i den næste stykke tid. Jeg har to sager kørende forhøjelse af min pension som jeg n ansøget om i sidst i oktober eller i starten af november 2012 kun 1½ år undervejs. Jeg håber der kommer en afgørelse inden der holdes sommer ferie.
Den anden sag om ansøgning til trivsels bil tager ikke så lang tid med at få afslag på, regner jeg da med. Der mødes de hver 14 dag omkring det. Næste møde er efter påske.

Det er rart at får mange gode råd og tips og vejledninger rundt omkring fra. Jeg lytter til dem og føler efter i min krop hvordan jeg har med de gode råd og vejledninger. Nogle føles godt og dem følger jeg andre springer jeg over.

Et godt råd til jer der læser dette her. Lyt til din krop, føler du ubehag ved noget, føl efter hvordan du har det når du har spist noget, gjort noget oplevet, noget. Læge mærke til din kropsreaktion. Føler du ubehag ved bestemte ting prøv at undgå det, føler du dig behageligt sæt mere fokus på det.
Husk dog at du oplever noget godt og gør det om igen og om igen, så kan det blive for meget, det er en balance gang. Om vendt noget som du har oplevet negativt kan pludseligt blive til en positiv oplevelse.
ja vi mennesker er skruet underligt sammen. Alt efter hvordan vores kemiske balance system er på virket. Kemi er ret spændene og fascinerende. Lidt for meget af et stof sammen med to andre giver et helt andet produkt end planlagt og det er ikke noget af de tre oprindelige inden sammenblandingen det bliver et fjerde produkt.

Tankespurt sundhedsvæsenet og dig

Tak skal du have små løse tanker blev til meget mere, men hvordan komme videre?
Jo, jeg har brug for folk der tør fortælle om deres oplevelser i sundhedsområdet især på diabetes området type 2 som er en stor beskidt mudderpøl.
Dertil kræves der nogle journalister med "hår på brystet" ikke bogstaveligt. Journalister som kan bide sige fast og arbejder for sagen og ikke bange for at gå imod de store og ikke bange for det kan tage lang tid. Der kan måske være risiko for en positiv kontant skulderklap fra andre, en form for prisoverrækkelse hvem ved. Intet er sikker. Håbet er der da.
Her kommer et nyt løst tankeindlæg, som blev til mere.


Havde jeg ikke gået med til at tage insulin igen, ville jeg nok have undgået en del indlæggelser.
Efter en del "pres" gik med til et nyt forsøg og jeg opdagede at jeg ikke længere fik de voldsomme raktioner på det som tidligere. Ja, jeg var faktisk meget lettet over det så ud til at virke, nu har jeg følt mig udsat af press fra diverse læger især indenfor diabetes området, igennem mange. Alt hvad jeg fejlede skyldes for højt blodsukker, du sal have medicin!
Jeg har endda fået at vide at jeg ikke virkede psykotisk, så kunne lægen desvære ikke tvinge mig til det. Er der nogen der er i tvivl om det, så har jeg optaget samtalen.
Jeg havde en infektion dengang jeg blev indlagt og startede på insulinen, denne infektion blev behandlet for blot kort tid efter, at blusse op igen, igen, igen flere gange i 2013.
Om mit blodsukker faldt, næ ikke rigtig når jeg kigger på tallene med og uden insulin.
Nytåraften røg ind i på Skejby urinvejskirurgisk, mistanke om nyre sten, men mente det blot var blærebetændelse, hjem igen den 2. januar.
Den 19. januar skete der noget. Jeg kollapsede og noget i mig skreg ingen insulin. Jeg stoppede, røg på hjerteakutafdelingen, da det var hjertet der gav kraftig signal om noget var galt.
Mine blodprøve så fine hjertet fejlede ikke noget, jeg kunne tage hjem jeg havde det bare dårlig nå ja der var lidt bakterie i urinen, men det er fordi jeg har for højt blodsukker. Der var ikke nogen infektiontal de så fine.Farvel.
Jeg fik det langsomt bedre, hver gang jeg ikke kunne få luft, var årsagen vand i kroppen omkring lungeren, nå nej vand har det, med at sætte sig ned i  benene, ikke her. Først sætter det sig ovenpå så længere nedad.
Inden jeg stoppede med insulinen, observerede jeg noget mærkeligt, insulinen fik mít blodsukker til at stige og på andre tider observerede jeg at sukker fik mit blodsukker ned. Øh? Hvordan det? Tja jeg kan ikke få et svar på det.
Når jeg taler om højt blodsukker for mit vedkommende så er det højt fra mest fra 14 - 21/22 stykker det sker det ryger op til de 29 men ikke så tit og i den anden kan den ryge ned til ca. 8.
En hage ved det er jeg har ikke diabetes 2 som man gerne vil have at det SKAL det være. Sådan er det i det danske fastlagte skema sundhedssystem. Her er ikke plads til at være menneske med flere sygdomme. Eller sygdomme som ikke opføres sig som det skal efter facitlisten.
Hvor er lægens faglige stolthed røget hen, lægens nysgerrighed, jo de findes men de er også båndlagt, de må hellere ikke være for selvtænkende. Suk.
Nå tilbage til de sidste dages begivenheder.
Jeg nævnte nytårsaften og den 12/01 hvor tingene langsomt gik bedre for jeg fik det bedre og bedre efterhånden som jeg kom længere og længere væk fra insulinen. Men der lå noget og lurede det var den nyrebetændelse/nyresten som nu blussede  op igen. Denne gang var heldet med mig, lægen sendte mig akut til Viborg sygehus.
En lang smertefuld tur, men endelig var der læger til stede som kunne diagnosticere det var en udenlandsk læge. Jeg har hørt at udenlandske læger er bedre til at stille diagnoser end danske. Danske læger er eksperter og meget dygtige kirurger, med det jeg har oplevet med årene, kan jeg kun sige, det er faktisk rigtig. Lidt uhyggeligt at tænke på med vores syn på andres udseende end hvid og har en anden tro end kristen her i landet.
Hvor vil jeg hen med alt dette?
Det ene ord har taget det andet og blev til en længere smøre. Jeg startede med raslen af sabler jeg vil begive mig ud i kamp mod vores syge sygevæsen.
Men står jeg alene med det?
Næ, det tror jeg ikke, der må flere andre enkelt personer som har det på lignende måde, de sidder nok og tænker det nytter jo ikke noget, jeg er jo kun en lille brik uden betydning. Næ, det gør det ikke hvis man tænker på den måde.
Man skal huske på hvor megen ravage et lille sandkorn kan lave i et maskineri, hvor de kom et sandkorn fra kommer der flere fra.
Lad være med bruge din sygdom dom undskyldning for at du ikke kan noget. Se på hvad du kan, hvis lidt mere respekt overfor dig selv, se på det du kan. Kan du ikke fysisk klare ret meget, så brug hovedet. Brug teknologien en diktafon, en pc og indtal dine tanker få drøm ud skrift enten kun for dig selv eller som andre kan læse og lære det er ikke så farligt at sige noget. Det er farligt at lukke sig inde med noget. Kan godt være der en del mennesker som læser det jeg skriver om og om igen i samme emne kedeligt, betragter mig som hypokonder og hvad ved jeg og hva så?
De kan sgu da lade være med at læse det, springe det over eller blot lade være med at følge mig.
Jeg vil ikke undertrykke mig selv fordi en eller anden ikke synes om det jeg siger. Men jeg har fortsat et ansvar for det jeg siger. Føler nogen st jeg har smidt injurier i hovedet på dem, så er der rets væsen, hvor den sag afgøres.
Ja man kan ytre sig fit, men der er noget der hedder respekt og ansvar. Det er ord som er glemt og gemt godt i vires samfund.  Selvundertrykkelse, manglende respekt for sig selv trives i bedste velgående tag og vågn op, vågn op fra lykkepiller russen. Lykkepiller er ikke "slik" eller en trykhedssut. Det er til dem der mangler et kemisk stof i hjernen for at kunne fungere i det daglige.

Insulin er gift for mig måtte jeg konstantere

Ja det sker dog en del positive ting i år. Jeg har truffet en beslutning efter gårsdagens noget barske oplevelse. Jeg stod op lidt i 7 og var ved at dejse om, blev ekstrem forpustet bare ved at komme ud af køjen, knugende smerte i hjerte og udstråling i kæbe og arm. Jeg er i forvejen hjerte patient. Ja der burde jeg have ringet til 112, men den beskidte afvisende holdning fra akut lægen der fulgte med sidste år engang, hvor han var sur over at jeg ringede 112 da jeg ikke så ud til at have problemer med vejrtrækningen. Det var bare ærgeligt for ham at det ikke var mig de ringede 112 men vagtlægen som jeg havde i røret. Så derfor ringede jeg til vagtlægen først så måtte de vurdere situationen, der blev ringet 112 og jeg røg afsted til akut afdelingen i Randers med hjertet. 

Jegvar der kun ½ dag på akutafdelingen for hjertet var det ikke galt med. Jeg havde en mistanke med min forværrende vejrtræknings besvær pga. vand i kroppen og i dag kan jeg mærke jeg har ret i min mistanke.  Der er nu også faktorer som gjorde at jeg sagde stop med insulin. Den har modsat virkning på mig. Jeg er ikke type 1 eller type 2 diabetiker, men blot forhøjet blodsukker som jeg heller ikke reager på som andre i type 2.
Jeg ved ikke hvorfor og hvad, hvordan det opstået, men en ting ved jeg denne ”hetz/stress” mod mig fra diverse læger er ikke godt for mit helbrede og da de ikke gider undersøge sagen nærmere hvad der går skævt i min behandling som startede medio 1990’erne, ikke gider at høre efter og tænke at jeg er en af dem hvor tingene ikke er som de skal være i følge dansk sygdoms standard norm.
Så kan jeg kun gøre en ting finde ud af hvad det koster i en klinik eller hos en specialist på området i Tyskland som vil kigge nærmere på det. Jeg må selv frem skaffe beviser for hvordan min krop reagere, jeg håber at jeg kan skaffe de penge som det koster.
I går da jeg dejse om besluttede jeg mig at droppe insulinen og jeg har det særdeles godt, ikke det store vejrtræknings besvær jeg kan bevæge mig mere normalt rundt. Dejligt.
Nogle sår som jeg nu har haft i små 2 måneder begynder at hele op for fuld skrue dette er lige før jeg kan se små forandringer i løbet af nogle få timer. Nå nok lidt over drevet men om et par dage er de væk og helet op.

Jeg føler mig særdeles fejlbehandlet og har fået ødelagt en hel del af mit liv. Man må ikke patient her i landet med mange forskelige sygdomme som symptommæssig overlapper hinanden.

Hav en god fornøjelig dag jeg har det i hvert fald nu og fremover.

"Forkert sygdom" og du må selv punge ud til medicinen

Der er prestige i nogle sygdomme. Store larmende patientforeninger med masser af penge i røven, kan sørge for deres patient type kan få hjælp, men andre kan ikke, de skal selv punge ud i den sidste tid de er her.
Jeg tør ikke udtale eller tænke for meget på hvad der forgår i kulisserne., man må tænke sit.
Man kan arrangere kæmpe landsdækkende indsamlinger til ganske få sygdoms typer, men andre, minder spændende også dødelige, invaliderne er ikke så spændende eller går pengene ikke til de rette steder/lommer.
Jeg taler ikke om indsamlinger til udlandet, næ, det er sørme penge her til lands som samles ind.

Nu må man læse i Ekstra Bladet mennesker som er terminale med lungesygdomme eller hjertesygdomme, selv må punge ud for at lindre smerter etc. den sidste tid.
Føj for et menneske syn vi har her til lands, blandt læger, medicinalindustrien og lign.
Nå jeg en lidt side bemærkning om Regions Hovedstadens lægevagts telefon. Føj for den lede, at læger lider af magtbegær for ussel mammon og laver chikane. Sætter menneskeliv på spil for deres arrogance eller blot dumhed? Det samme gælder her i denne her situation.

Undskyld mig, men det stinker!

http://ekstrabladet.dk/kup/sundhed/article2194132.ece

Åbent brev til Sundhedsministeren og Regions formanden

Til sundhedsministeren Astid Krag og formand for regionerne Bent Hansen

Vivild den 22-10-2013

Jeg sender dette her som et debatoplæg, igangsætning af tanker og forhåbentlig kommer dette ud til flere i offentligheden. Jeg er ikke den eneste som har oplevet det jeg har, som har gjort sig sine tanker omkring behandlingssystemet.
Vær så venlig at brug lidt tid til at læse det hele igennem; selv om i har travlt; for at få en bedre forståelse af hvad det er jeg prøver at fortælle jer politikere.

Indledning og spørgsmål

Ved min sidste indlæggelse på syghuset her i september 2013 følte jeg som om jeg havde fået den store gevinst i ”læge lotteriet”. Derudover satte det mange tanker og spørgsmål i gang om hvordan behandlingen og mange ressourcer der går spilde både på konto af sundhedsvæsenet og menneskeligt. Dette her er set ud fra en patients synsvinkel som har været i sundhedssystemet i knap 50 år, med forskellige skavanker, skader og forskellige sygehuse.
Dette som jeg har oplevet har fået mig til at tænke over en hel del og her kommer så mine spørgsmål, tanker og undren.
Spørgsmål som jeg håber at der nogen der tager op og går mere i dybden med. Jeg ved ikke alt jeg ser tingene fra en patients synsvinkel.

·         Hvem har regnet ud at en sygdom varer så og så langt tid? 
For når man bliver indlagt er man også udskrevet med det samme. Uanset om man fortsat er syg.

·         Hvem har splittet hospital systemet op i bestemte sygdomsgrupper med vandtætte skodder?

·         Hvor mange ledere/direktører er der mellem sundhedsministeren og ned til det enkelte sygehus afdeling?

·         Hvor mange hospitalet producerer næsten al mad fra bunden af som i Randers sygehus?
Det har vist sig at være billigere og Sundere.

·         Hvorfor må man opleve fejlbehandlinger på den konto at man ikke lytter meget mere til patienten evt. til pårørende?
Tager deres synspunkter med i betragtningerne det kunne give en fingerpeg om hvad der kan være galt.

·         Der yderligere spørgsmål længere i teksten de er markeret med skråskrift og i blåt

Baggrundsoplevelser og tanker

Lad mig starte med en forhistorie omkring mig og mine oplevelser med sygdomme for i år, hvilken indflydelse det har på min ansøgning på forhøjelse af min pension fra mellemste til højeste. Jeg har været førtidspensionist siden 1983 og nu slidt ned og et par uheld som ikke har gjort det bedre.

Her i september fik jeg igen høj feber, jeg ringede til vagtlægen, fik besked om at komme der ud til vagtlægen.  Aftalte med min gamle genbo om at køre mig, men jeg kunne knap nok stå på benene og vaklede rundt i lejligheden, ringede igen til vagt lægen og bad om at der kom en ud til mig jeg kunne ikke klare turen du til vagtlægen som er ca. ½ times kørsel.
Vagtlægen kom konstaterede jeg havde vand i lungerne og ville give mig antibiotika som tabletter da han mente det nok var lungebetændelse. Hertil måtte jeg sige nej. Jeg har for ca. 1½ måned før fået 2 forskellige slags antibiotika og det gik ud over min vejrtrækning så snart jeg bevægede mig, mistede jeg totalt pusten og tæt ved at gå ned i jorden.
Dette er nyt for mig jeg har fået antibiotika før, sidste år uden problemer. Nu blev jeg indlagt på hospitalet først på akutafdelingen, hvor jeg mødte to læger som havde læst min journal og de gjorde mig mundlam. Normalt skulle jeg forklare, forklare om dit og dat hvad jeg kan tåle og hvad ikke. Dette er ret opslidende når man ikke har det godt og er noget omtåget. Det hele står jo i min journal op til flere gange.
Læge 1 en af de nye læger vidste hvad det var galt med mig, udover at jeg nu kom med høj feber, det var en lettelse at hun kunne forstå mit problem.

Mit problem er vedlagt som bilag 1, det vil fylde for meget her.
Læge nr. 2 var en udlændig fra øst Europa, han gjorde mig endnu mere mundlam. Han har læst og forstået at jeg har forskellige sygdomme. Disse sygdomme har samme symptomer som overlapper hinanden. Som han sagde det er et puslespil, man er nødt til at tage et lag ad gangen for at finde ud af hvad er hvad. Det er første gang jeg oplever dette på et dansk hospital.
Jeg har også været indlagt på Universitets klinikken i Gent, Belgien. Her ser man på hele patienten er der noget galt, uanset om det har noget med det problem man er indlagt for så bliver det undersøgt til bunds da det kan have påvirkning det man kom for. Læge nr. 2 havde den indstilling.
Jeg kom på afdelingen og fik antibiotika via I.V. (via drop), her mødet jeg nogle læger som har brugt tid på at læse min journal og har opdaget at jeg har været indlagt flere gange med samme problem.

Problemet er blærebetændelse og når det temperaturen er på højeste gear så er der også igen kommet en tarm bakterie i mit blod.
Jeg haft flere blærebetændelser i de senest par år, men hver gang har jeg fået smidt det i hovedet ”du har Diabetes 2 det er derfor du har så tit blærebetændelse”. Jeg har for højt blodsukker men INGEN andre symptomer for diabetes 2.
Årsagen til min blærebetændelse og bakterien i blodet er en helt anden. Dette nåede jeg at få undersøgt med en PET-scanning på den sidste dag jeg var indlagt. Jeg var indlagt i 3 uger.
Man har fundet årsagen men næste hurdle kommer nu.
Infektionen ligger i urinvejssystemet og man vil gerne have det undersøgt med en kikkert undersøgelse får at se nærmer på området. Det burde jo være en smal sag, men nej, jeg kan ikke få det undersøgt før den 13. januar 2014, fint nok så må jeg kunne komme til et andet sted, nej det kan jeg ikke, da denne undersøgelse er bestilt som en speciel undersøgelse.
Hvorfor? Jo, det er fordi jeg har fået et kønsskifte fra kvinde til mand og fået forlænget mit urinrør i forbindelse med tildannelse af en penis. Imens kan jeg faktisk kun håbe på at min infektion snart blusser op igen så jeg har en chance for at få det undersøgt akut.

Men hele denne her historie har 2½ krøller. Jeg tage den ½ krølle først. 8.marts var jeg i København på Bispebjerg hospital til et møde, hen på aftenen fik jeg voldsomme rygsmerter som gik ud i mit venstre ben. Jeg landede hos lægevagten på Bispebjerg hospital. Han forsøgte få mig indlagt på traume centret på Rigshospitalet, det gik ikke, da nogle unge mennesker skød mod hinanden og traumecentret blev fyldt op med dem og politiet.
Han prøvede andre steder men der var heller ikke plads, jeg lande på Bispebjerghospital 2 dage efter blev jeg flyttet med liggende transport til Randers.
Hvis jeg var ikke syg da jeg ankom til Randers blev jeg det, influenza A + massiv bi-pandehule betændelse. Her hostede jeg det snot op der det løb ned i halsen på mig. På afdelingen havde man kun kig på mine lunger for, det måtte kommer der fra, selv om det så lidt mærkelig ud. Lungerne fejlede ikke noget jeg blev grundig undersøgt ofr det. Jeg prøvede flere gange at forklar det ar bi hulerne, men nej lytte til det næ, det gjorde man først da lungerne var ok lyttede man. Jeg var indlagt på lungeafdeling.

Da jeg kom ud derfra og fortsat havde rygsmerter, blev jeg træt af at jeg kun fik at vide jeg havde slidgigt i ryggen et eller andet sted, nu ville jeg havde det undersøgt til bunds med en totalundersøgelse af hele ryggen og ikke kun et brudstykke hist og pist.
Det nåede jeg at jeg få gjort inden ferien for alvor startede, men måtte vente i 3 uger på et svar af scanningen. Dette var på et privathospital, under ventegarantis ordning.
Resultat slidgigt over hele ryggen og nogle udposninger ved L3/4 som ikke kan gøres noget ved og en diskusprolaps i nakken.

Nu til krølle 1.
2. pinsedag gik det helt galt med mit højre knæ, jeg blev undersøgt pga. ferie gik der ekstra lang tid med det. Resultat slidgigt og det skulle renses ud i det via en kikkert operation, dette skulle ske den 18. august 2013. Dette måtte udsættes pga. jeg er rendt ind i en infektion som vagtlægen mente det var lungebetændelse. Jeg fik antibiotika og her var det jeg for alvor lagde mærke til min vejrtrækningsproblem senere viste sig at det var det ikke, men det samme som jeg blev indlagt med, blærebetændelse. Jeg har derudover fået noget at spise som jeg ikke kunne tåle det giver også vand i lungere(bilag1) dette tænkte jeg ikke lige på da jeg var ved lægevagten.

Siden er det gået slag i slag og jeg ikke blevet opereret i mit knæ endnu og mit venstre er lige så slem nu som højre.

Nu til krølle 2.
I december 2012 startede jeg på min ansøgning om forhøjelse af min pension den sag er ikke afsluttet endnu, da man venter på slut resultatet af mine infektioner og min knæ operation. Så længe infektionen spøger i mit system kan jeg ikke få gjort noget ved knæet/knæerne og det der skal nu en ny henvisning til for der er gået for lang tid, fra den første undersøgelse

Ja jeg må sige jeg er kun lidt pist over systemet. Jeg prøver at klare mig med humor og et smil på læber selv om det gør ondt. Men det er nok forkert af mig at prøve at ”overleve” over alt dette. Jeg opleve at man skal åbenbart helt se meget lidende du og nærmest dø før man bliver taget alvorligt. Derfor skrev jeg i starten gevinst i ”lægelotteriet” de vidste hvad de havde med at gøre, andre skøjter let og hurtig henover tingene. Hurtigst muligt ud af døren tak.

Fejlbehandling?

Jeg føler mig fejlbehandlet gennem mange år. Det er først indenfor de sidste års tid det er ved at gå op for mig at der er noget som ikke stemmer. I midten af 1990’erne fik jeg målt lidt fore højt blodsukker det lå mellem 8-9, jeg fik Metformin til at starte med (det er et ret giftigt stads det knalder nyrerne, hvis man ikke får væske nok). Jeg spiste frugt dengang.
Jeg fik en mistanke om at mit problem må være frugt, da der ved en måling røg mit blodsukker op på 16, den dag have jeg spiste et æble mere end ellers, dette undrede jeg mig over. Jeg fik svaret det nok bare var en fejl måling.
Mit blodsukkes blev ved med at stige lige så stille med årene og jeg fik mere og mere diabetes medicin af forskelligt slags til sidst kunne jeg ikke klare mere og sagde stop.
Burde der ikke lyde et par store alarmklokker ved lægerene, og undersøge nærmere hvad der går skævt. Hvorfor medicinen ikke har den ønskelige effekt? Men nej man pøser blot mere på.
I 2008 vi hjælp af en god ven og internettet fandt jeg ud af hvad der var galt. Fruktose intolerance; et rimelig ukendt begreb her i landet men det er meget velkendt i alle andre lande omkring os.
Et eksempel hente fra følge EU’s hjemmeside:

http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?pubRef=-//EP//TEXT+WQ+E-2013-002723+0+DOC+XML+V0//EN&language=da

Så berøres 2 ud af 3 børn i Tyskland og 1 ud af 3 voksne.
Hvor stor er alle tallene så her i Danmark?
Det er ret ukendt, nogle får stykker findes i behandler systemet med den diagnose, men rigtig mange er landet inden under diabetes 2 og får en forkert behandling

Sygehuse
Det er fint med specialister samlet et sted men er der plads til at komme til speciale undersøgelse uden alt for lang vente tid?
Hvor mange private hospitaler ”overlever” ved ventetids garantien, når det offentlige ikke kan tilbyde undersøgelse behandling indenfor en bestemt tidsfrist?
Der en del læger som arbejder på de offentlige syghuse og efter fyraften arbejder videre på de private. Hvad med at få dem tilbage til arbejde om aften og weekender?
Give dem samme arbejdsforhold som på de private mindre bureaukratier og papirnusseri.
Folk bliver syge i ferietiden, om aftenen og sågar om natten. Sygdom holder sig ikke til 8-16 mandag til fredag og udenfor ferie tiden. Der går mange ressourcer til spilde og lange ventetider. Patienter til gengæld må affinde sig med at måtte køre langt for dem rette behandling og at det kan være om aften evt. nat. Når det kan klares ambulant.
Store special sygehuse er fint, men er der patienterne som skal være indlagt i længere tid og blot passes og plejes må der være mulighed for at de kan komme på et mindre sygehus/sundhedshus nær deres bopæl. Ved problemer og tvivls spørgsmål må speciallægerne som har med patienten at gøre kontaktes via internettet med web cam kommunikation. Teknikken er der og det behøver ikke koste en formue, hvis man har øjnene åbne og mere kritisk på dem der tilbyder IT-løsninger.
Ansæt en IT-kyndig som gennem går de tilbud på it-løsninger og ikke mindst holder prisen, en vagthund på overskuede priser og ikke kompetente virksomheder

Lægevagten/skadestue

Ve det telefon opkald kan der ske mange fejl opfattelse både fra lægen og den syge. Jeg har oplevet mange gange at man helst skulle kunne de faglige udtryk eller præcis hvad tingene hedder. Hvem kan det når man har det skidt.
En der lyder klart og afslappet i telefonen vil nok ikke regnes for at være alvorligt syg, men vedkommende, kan have det meget dårligt, i modsatte ende kan det lyde som personen har det virkelig dårlig og op køre, men er blot bange og frustreret over hvad der sker og det viser sig ikke er så alvorligt. Ikke fejl kommunikation bliver meldt, da de fleste der ringer blot tænker på at klage men aldrig gør noget ved det. Vi er for autoritetstro og bange for ikke kan få hjælp en anden gang.

Kørsel til lægevagt/skadstue kan være et stort problem for en del mennesker se bilag 2.

Hvor meget ville man spare ved at ned lægge skadestuen og lægevagten og få flere Mobile "læge/skadestuer" ud på vejen som kører ud til ALLE opkald?
Ved misbrug må dem det laver fis og ballade betale for det.

Andet

Hvad stiller man op med mennesker som ikke kun har en sygdom eller skavank?
Men som har flere endnu værre hvis kroppen ikke reager på den måde som den skal ifølge de standardiserede sygdoms lister.
Hæmokromatose er også en sygdom som ikke tages særligt alvorligt.
Hvor går grænsen om for meget jern i blodet, inden der er risiko for dødelig kræft udvikling, for højt blodsukker, lever skader, smerte fulde led?
To sygdomme hæmokromatose og fruktose intolerance som ikke kræver dyr medicin for at kunne leve et godt og sundt liv, men to områder som er meget overset.
Hæmokromatose er dog en del læger som beskæftiger sig med.
Der er der en stor uenighed om, heldigvis er de nogle læger og andre som har stiftet en forening for at oplys og få mere faste rammer/vejledning omkring behandling.

I dag er de psykiske og somatiske område skarp adskilt. Sådan burde det ikke være, men her må jeg stoppe, da dette ret område som er katastrofalt misvedligeholdt.
Jeg har ikke ord for hvad de foregår rundt omkring i det område, men uddyber det gerne hvis der er nogen der vil vide mere. Dette gælder også for at det andet jeg har skrevet her.

Til sidst, det ville være ønskeligt mere fleksibilitet og teamwork i sundhedsvæsenet og det sociale område. Tingene hænger sammen. Min ansøgning af forhøjelse af pension er strandet pga. indlæggelser hvor der ikke sker noget, men sendes hjem og ryger ind i vente kø for at komme vider. Andre med arbejdsskader eller som er sygemeldt kommer også i klemme, med de nuværende stive nedgørende regler og cirkulærer.
Til sidst et ønske fra min side af at der i lægeuddannelse indgår mindst 1 år praktisk erfaring på et sygehus i udlandet og lærer at behandle patienter som helhed og ikke som et enkelt sygdomsbegreb.

Mvh

Erwin Maria Jöhnk

Ps. Et lille pip om min skrivelse er blevet læst, ville være dejligt. Jeg forventer ikke nogle hurtige svar.
Erwin M. Jöhnk

Disse bilag er skrevet for et godt stykke tid siden i anden anledning. Men som godt kan bruges igen. Jeg har lavet link til de to bilag.

Bilag 1

http://tsjyden.blogspot.dk/2013/05/kan-ikke-tale-flgende.html

Bilag 2

http://tsjyden.blogspot.dk/2013/06/syge-transport-hvor.html

Sexologisk Klinik eneret på varetage transkønnedes skæbne?

Desværre er der åbenbart ikke andre syghuse her i landet som tør melde ud at de også kan klare opgaven. Nok mest på grund af uvidenhed og falden på halen over Rigshospitalet generelt. Det er jo et sted med specialister go'daw do.
Nok kan de være meget gode til nogle ting, generelt på Rigshospitalet, men det er jo primært embedsmænd/-kvinder som sidder og vurderer de på de ansøgninger om special behandling sådan ca. hvert anden år mener jeg det er. Hvem må hvad.
Et andet problem der hersker en afsindig berørings angst fra diverse behandlere side af især den lidt ældre generation af læger.En berørings angst når det drejer som en psykisk diagnose/symptom og det går helt galt når der er nogen der over at få fjernet deres sunde raske kønsdele. Uhdada!
De nye læger som lige er kommet ud og er på vej, ser gudskelov noget anderledes på tingene.

Man tænker ikke på, at for nogles vedkommende er det en plage, et handicap med et sæt forkert udstyr ”reproduktions udstyr”.
En murer kan jo ikke bruge strikke pinde til at mure med, hvis mureren er udstyret med det og ikke kan få det skiftet ud. Mureren vil gøre alt for at få det skiftet de strikke pinde ud med en murske, for at få et liv som mureren har det godt med.

Gå ud på jeres lokale sygehuse som i synes er relevante, fortæl, dem om dem det at være transkønnet, gå til jeres lokale politikere.

I skal selv gøre noget ude i de små lokale områder. Gør jer synligt. Brug min bog som er gratis og kan hentes herhttp://www.saxo.com/dk/transkoennet-informationer-en-opslags-bog-for-alle-der-vil-vide-mere_pdf_9788791572050?searchText=erwin%20j?hnk
Print den ud tag den med.

Jer på bunden må også gøre noget på den måde bakker i op om der arbejder på sagen længere oppe.
I vil være grov, stop jeres klynkeri og raseri udfald mod Sexologisk Klinik, se den anden vej og gør noget. Vis i er mennesker som har ret til et godt liv og få rettet op på nogle medfødte handicaps af forkert udstyrede kønsdele, vis at i ikke er sindssyge bare fordi i vil have justeret jeres køn, vis i er menneske og ikke symptomer, vis i er mennesker som falder ind i samfundet på lige for med alle andre.

Positive tegn på Randers sygehus

Randers sygehus ortopædkirurgisk ambulatorium, igen. Nej det er ikke brok og klage, næ jeg vil blot sige at der er ved at ske mere positive ting der. Årsagen er indtoget af yngre læger med et andet syn på tingene på hospitalerne.
Der er også andre hospitaler afdelinger på hospitalerne, hvor jeg har oplevet meget negative ting, her har jeg også klaget og det hjælper faktisk lidt. Jo flere der gør opmærksom på hvad der går galt skævt af alvorligere karakter, ikke små brok over maden eller fjernsyet der ikke virker og den slags.
De afdelinger som jeg havde mest bøvl med og var kritisabel har ændret sig til lidt mere positive oplevelser, igen her er der kommet noget yngre personale. Jo der er dog stadigvæk nogle som kan livet surt for en som patient, men de findes alle vegne, dem må man lige kort sige fra over for hvis det bliver for groft. Mange af dem er det med vilje de har bare fået den kedelige vane.

En ting må i huske på, når jeg kritiserer en afdeling så er det den afdeling og ikke hel hospitalet. Der finders afdelinger som fungerer godt. Afdelinger hvor personalet taler sammen og kan arbejde sammen som et team, også her kan man oplev forskelle hvilket hold der vagt.

Men jeg vil slutte her og sige der er gode positive tegn på der sker ændringer rundt omkring til det bedre.
Det kan kun fremad id en rigtig retning og vi som enkelt personer kan hjælpe med, sig når der noget groft galt.
Sig når du oplever noget småt positivt, det positive tilbagemeldinger smitter og dermed udvikler sig til noget bedre miljø på afdelingerne.
Vær ikke bange for at sige noget. Sundhedspersonalet rundt omkring i landet er til for dig og ikke omvendt. Sundhedspersonalet har en viden på forskellige området go du har din viden om dine sygdomme skader tænk på det. Prøv at få et ”sammenarbejde” om sygdommen skaden, det er noget nemmere at gøre med de yngre læger, mange af de ”gamle” er groet fast i bestemte rutiner, men nogle kan rykker ud af vanetækning. Det kræver mod og lidt høflig fra din side af, og ikke mindst vær mindre autoritets tro. Sundhedspersonalet er også menneske med følelser med gode og dårlige vaner lige som vi andre.

Oplevelser med Randers sygehus ortopædkirurgisk ambulatorium

05-06-2013
Jeg fandt denne her klage som er sendt direkte til ledelsen af Randers sygehus og omtalte afdeling. I dag har jeg forespurgt patientombuddet om den er røget ud over klage forældelse fristen. Er den det så er der ikke så meget at gøre, men kan den gå ind under 5 år fristen så ryger der en klage af sted. Det må jeg afvente og se.
Jeg synes i skulle læse dette her og har i dårlige oplevelser på et sygehus, så klag hold jer ikke tilbage det er den eneste måde at få rettet op på tingene. Til gavn for både patienter og personale.

Her kommer mit klage brev, navn på lægen er forkortet.

Vivild den 8/11/09

Klage fra Erwin Maria Jöhnk, cpr. Nr 010557-XXXX over Ortopædkirurgisk ambulatorium Regionshospitalet Randers

I gennem længer tid har jeg overvejet hvorvidt min klage over ortopædkirurgisk ambulatorium (OAMB) skal gå på enkelt personer eller mere som helhed.

Det bliver mere som helhed. Da jeg har mange års erfaring indenfor sygehusvæsenet set fra en patients side af fra forskellige sygehuse og forskellige afdelinger.

 Selve senge afsnittet har jeg ikke turde lægge mig ind på. Jeg havde aflyst min operation i tommeltoten, jeg følte mig ikke ret meget tryg efter de oplevelser jeg har haft på ortopæd. Amb. og oplevelser som jeg har fra andre.

Min historie startede med en skade som jeg pådrog mig den 6.august 2007, en hundesnor dannede to løkker og inden jeg fik dem rettet ud trak hunden i den anden ende ret voldsomt til. Jeg kom på skadestuen efter henvisning af vagt havende læge. Der blev taget røntgen billeder som i dag åbenbart er væk, for de kunne ikke findes på af OAMB.

Mit første besøg på OAMB startede den

De første besøg på OAMB blev der sat en udenlandsk læge på opgaven, han er rejst desværre for han var en af de mere fornuftige læger. Han forsøgte da så godt han kunne finde ud af hvad de er galt.  Han fandt frem til at jeg hav den seneknude, for mig at se er det ikke så mærkelig når jeg har belastet hånden/tommeltoten forkert pga min skade. Læge mente at det måtte være årsagen til mine smerter, det er sådan også de dækker blot over noget andet.

Der blev lavet et ambulant operativ indgreb overfor sene knuden den 4.november. Jeg skulle få fjernet tråden efter tolv dage da det faldt på en weekend skulle jeg så gå med et i 14 dage. Jeg fik dem fjernet på dag 10 og det var lige op over. De var begyndt at gro godt fast. Jeg havde bibeholdt tiden til om mandagen da jeg havde en aftale med læge om han lige skulle se på det samme dag. Dette stod ikke min journal og der var ikke afsat tid.  Dette studsede jeg lidt over da jeg fik min journalindsigt. Da jeg mødte op om mandagen, var der nærmest panik stemning over at trådene var blevet fjernet og sagde at jeg også skulle snakke med lægen bagefter det var derfor jeg var kommet. Endnu mere rådvildhed opstod der blandt personalet. Jeg undrer mig over at man køre med en meget slavisk fastlagt skema procedure og hvis noget sker uden for den fastlagte skematiske skema var der panik på. Jeg har ikke oplevet noget lignede før i mit liv på et hospital. Mage til hjælpeløshed når der sker ting som ikke er skema lagt.

Min erfaring på dette område er at går derfor lang tid så kan trådene ikke fjernes igen da så er groet godt fast. Dette vil man ikke høre på. Derfor tog jeg til egen læge for at få den fjernet før weekenden starter

Den udenlandske læge sørgede for at jeg kom til scanning i Viborg inden han rejste. Jeg havde en tid den 1.april mente jeg men OAMB mente noget andet, men jeg blev dog alligevel bedt om at tage plads i venteafdelingen.

Og herfra den oplevelse var jeg ved at få nok! Jeg blev udsat for nærmest et 3.gards krydsforhør hvorfor jeg bare var dukket og jeg havde ingen tid dette forgik i en grov uforskammet måde fra en nævenyttig sygeplejerske.

Jeg blev vist ind i et undersøgelses lokale hvor der befandt sig 3 andre patienter. Jeg blev placeret således at jeg kunne følge med i hvad der skete i lokalet ved siden hvor lægerne og resten af personalet opholdt sig. Det var ganske interessant. Patienter i deres hverdag findes der ikke der findes kun en lille del af dem de skal behandle.

En af de 3 patienter kom med et ben i gips og klagede over stærke smerter, da en læge så fandt ud af hvad der var galt, blev det til dagens vigtigste begivenhed, flere læger skulle lige ruske og trække i patientens fod, for det var dejligt kompliceret man talte henover hovedet af patienten som patienten ikke var der men kun foden var der. Jeg undrer mig lidt over hvorfor man ikke lave en grundigere undersøgelse af det da patienten var der første gang.

Jeg tager denne historie med for at fortælle at man som patient er man uinteressant, det drejer sig kun om enkelt del af en skade resten er uvæsentligt.

Udover dette kunne jeg overhøre at man var noget sur og knotten at jeg var der igen udenfor deres faste emmer og skemaer. At se på nogle scannings billeder, burde for en læge ikke være så vanskeligt, sygeplejersken kom hen til mig efter et godt stykke tid og fortsatte sit krydsforhør og belæring om at her fulgte man en bestemt procedure og som jeg måtte indordne mig ind i og desuden ville hun vide hvordan jeg kunne komme så hurtig til scanning for det var imod deres procedure. Jeg må tilstå at jeg kogte af raseri og mit blodtryk sikkert var røget op på de 200 jeg kunne ikke rigtig svare på det, jeg var blevet for gal over den foragt over mennesker som de udviser. Desuden kunne fortælle mig at jeg ikke kunne få noget svar på den scanning, da de først skulle have en beskrivelse med hvad der er blevet fundet.

Af gode årsager ønskede jeg ikke at møde op for at svar, men ønske det skriftligt svar. Jeg havde ikke lyst til at blive set ned på og behandlet på sådan en svinsk måde.

Senere i forløbet fik jeg en tid ved overlæge E. V. som fra starten af skulle være min kontakt person og som skulle have set på det. Det var ham som kom med en skriftlig orientering hvad scanningen har vist, men jeg har mine tvivl om, hvorvidt han selv har kigget på billederne fra scanning og blot har omformuleret teksten som de langt om længe har fundet i deres system efter et godt stykke tid. Beskrivelsen fra scanningen fra VIborg MR scanner var blevet sent af sted samme dag som jeg fik lavet scanningen. Så vidt jeg husker blev det frem sendt til OAMB en gang til.

Den 25.06.09 mødte jeg for første gang overælgen E. V., dette blev til en noget ubehageligt bekendtskab, mage til arroganthed overfor mig har jeg ikke oplevet før.

Han kigge på nogle nye røntgen billeder som ikke vist noget særligt, men noget som IKKE er nævnt i journalen hans meget store overraskelse udbrud af scanning billederne. Det så meget værre ud end på røntgen. Men ifølge journalen var det ikke så slemt. Jeg fik en længere belæring mens han trykkede ret voldsom på min ømme led så det gjorde tingene endnu værre. Han sagde at han skulle bruge over 1 time på at operere mig og det gad han ikke bruge tid, desuden når der en der har ondt i hoften så skifte man ikke bare hoften fordi den gør ondt. ( en af min god venner fik taget røntgen billeder af sin hofte også på OAMB, men fik to vidt forskellige svar om hvad der skulle ske, fra to forskelle læger fra afdelingen ud fra de sammen billeder. Denne sagde hoften skal skiftes den anden at det blot var en betændt slimsæk som der kunne gøres noget ved) den slags historier og min egne oplevelser gør mig meget betænkeligt ved at have noget med OAMB at gøre.

Tilbage til min sag, jeg har så bedt om at få en anden læge til at se på min tommeltot, det vist sig at han kendte overlægen E. V. meget godt de var gode venner. Den anden læge kiggede ganske kort på min tommeltot lavede en ultralyds scanning og kom frem til den konklusion at det skulle der gøres noget ved hurtigst for en del af knoglerne var smuldret væk. Jeg skulle kontakte OAMB for en får fremrykket min tid så jeg kun komme til noget før. På det tidspunkt begyndte jeg at døje med min ryg med stærke smerter og bare tanken på OAMB fik mit blodtryk op i det røde felt.

Men jeg fik ringet og bad om at få flytte min tid, jeg nåede ikke ret langt med det i første omgang da jeg havde en tid forvejen og jeg måtte vente til den tid det var en tid sidst på året. Jeg forsøgte med høflig at gøre opmærksom på hvorfor jeg ringede og bad en tidligere tid, men jeg følte som der ikke blev hørt efter min rygsmerter plagede mig så jeg bandede lidt over dette her, men forklarede også i telefonen hvorfor jeg lød noget vrissen.

Jeg fik en ny tid til den 17-09-09 Her kunne jeg læse to små håndskrevne sedler som lå allerøverst på journal frit læsbar at jeg var meget vred og krævede en tid før den aftalte tid. De to håndskrevne sedler er sikkert forsvundet for dem fik jeg ikke kopi selv om jeg bad om det.

Til den konsultation havde jeg så stærke ryg smerter at jeg ikke var i stand til at tage offentlig transport eller selv køre bil. Jeg fik min genbo til at køre mig der ind. Jeg fortalt hvad den anden læge har sagt om min tommeltot og hvad der skulle gøres efter hans mening. Overlægen E. V. ville så gøre et eller andet, jeg fik en længere forklaring på det og det lød godt nok jeg har jo fået at vide at han var landets bedste og viste hvad han skulle gøre. Dette tvivler jeg efter hånden på.

Der blev taget blodtryk og de sædvanlige undersøgelser meget hurtig og overfladisk. I min journal står der at jeg havde et blodtryk 160/120 (jeg mener det var lidt højere end et nemlig 176 og ikke 160) det er ligegyldigt, men at der så står at jeg oplyser at den plejer at ligge på 150/105 dette er IKKE korrekt. Det ligger nede på 125/ et eller andet og 135/ et eller andet. Jeg fik det målt ved egen læge. Den kvæstningsskade på min arm er ikke fra nogen kvæstning men fra en tidligere operation i forbindelse med mit kønsskifte.

Den konsultation afsluttede med et spørgsmål om jeg kunne få en seddel medhensyn til kørsel godtgørelse, fil jeg et nej på det så er det da ok fra mig. En af grunden jeg fik min nabo til at køre mig var at jeg ikke kunne holde ud at sidde ned for længe.

Lægen var gået så sygeplejerske gik ud for at spørge ham om det hun kom tilbage medfølgende svar. Nej, for jeg må jo klare mig selv med at komme rundt der, hvor jeg bor. Noget i den stil. Igen ser man ikke på mennesket som helhed men kun på en lille del. Jeg kan da orientere om jeg er ikke i stand til at komme nogen steder hen her hvor jeg bor uden hjælp fra nogen. Jeg går med en jeg skulle gå med to krykstokke for at aflaste min ryg, men pga af min tommeltot kan jeg ikke bruge en stok i min venstre hånd.

Jeg henvendte mig til receptionen i OAMB for at de skulle finde en tid hvor de han kunne operere mig. Det var den 23. oktober ellers engang i det nye år. Jeg måtte tage til takke med den 23. oktober og håbe på det bedste. Jeg havde smerte nok i forvejen. Da jeg kom hjem kom tvivlen op i mig efter et par dage, hvad var det egentligt han ville lave?

Jeg kontaktet egen læge og hun blev noget overrasket at han kunne ville lave en meget lille del og ikke mere ifølge egen læge og den anden læge som jeg havde konsulteret som second opinion var der kun en mulighed for mig at få gjort tommeltotten stiv.
Dette var lige dråben jeg meldte afbud til den 23. oktober har bedt at få mine papirer sendt til Vejle sygehus selv dette har man ikke været i stand til at læse i mit brev til OAMB her har man blot konstateret at jeg ikke ville opereres den 23. oktober og henlagt mig journal i arkivet. Jeg har rykket for journalen blev sendt til Vejle de er blevet sendt

Til sidste ved akt indsigt hvor jeg endelig fik de fleste bilag var der brevet fra den anden læge til overlæge E. V. og jeg må nok sige at jeg blev meget overrasket det som stod i brevet var ikke det som der blev sagt til mig.

Jeg vil slutte her og gøre opmærksom på at skulle jeg igen af eller anden årsag komme i kontakt med OAMB så tager jeg lyd optager med om det lovligt eller ej. Med den behandling man bliver udsat for spørger jeg mig selv om det er lovligt eller ej som de behandler deres patienter

Patienter behandlers overfladisk og går man udenfor den fastlagte skema procedure er man åbenbart blot en kværulant og man hverken lytter eller læser hvad der bliver skrevet.

Skadestuen fungere ikke meget anderledes, men det orker jeg ikke at omtale her mere.

Knæ skade Randers eller Vejle sygehus?

05-06-2013

Jeg kan ikke komme over den behandling jeg fik for nogle år siden på Randers sygehus på Ortopædkirurgisk ambulatorium. Nu døjer jeg med mit knæ og blev igen henvist til Randers pr. automatik. Det var i torsdags og mandag morgen lå der et brev med en dato den 3. juli 2013 in postkasse til ambulant undersøgelse på ortopædkirurgisk ambulatorium. Hen på aftenen fik jeg nok. Minder om den dårlige behandling jeg har fået dengang under hele forløbet med min tommeltot, fik mig til at skrive nedenstående mail til patientkontoret.
De har ringet og vi aftalte de giver Randers ortopædkirurgisk besked om at sende mine papirer videre til Vejle sygehus, nu venter jeg på en indkaldelse der fra. Ulmepen ved at jeg tager til Vejle er jeg selv skal sørge for transport også hjemturen hvis jeg skal opereres. Hellere det end at jeg udsætter mig for yderligere fejl - og svinsk behandling fra Randers sygehus ortopædkirurgisk afdeling.
her mailen til patient kontoret:

Hvis der er den mindste chance for at slippe fri for Randers centralsygehus ortopædkirurgisk ambulatorium. Så vil jeg det.
Jeg har fået i dag mandag den3 juni 2013 modtaget en indkaldelse til undersøgelse for mit knæ til den 3. juli 2013. Det er inden for 2 måneder så udvidet sygehus valg kan jeg ikke bruge.

Men der dukker nu gamle dårlige minder op fra denne afdeling i Rander sygehus. Jeg var tæt ved at gå med til en operation som viste sig at det ville være en fejloperation. Udover dette, har man ikke undersøgt min skade på tommeltot særligt godt hverken på skadestuen dengang den 6/8 2007 ej heller ikke på ortopædkirurgisk ambulatorium, hvor jeg oplevede en særdeles svinsk behandling og tiltale fra overlægen der skulle operere.

Jeg blev tilbudt operation i Randers den 17-09-2009. Jeg sprang heldigvis fra og fik en chance mere til nærmere undersøgelse af min tommeltot i Vejle hvor man indenfor 30 minutter kunne konstatere hvad der var galt med min tommeltot og hvad der skulle gøres der skulle en helt andet operation til. Udover dette fandt man at der var flere ting galt med min tommeltot. Sagen er nu forældet ellers ville jeg klage officielt over den behandling i Randers.

Nu gruer jeg mig for at noget lignede vil ske med mit knæ.  Jeg har ikke hørt og selv oplevet noget godt fra den afdeling.
Derfor vil jeg vide er der en mulighed for at slippe fri Randers ortopædkirurgisk ambulatorium og afd.?

Vente til den 3. juli er ekstrem belastende for mig.
Er der ikke mulighed for at slippe fri for Randers, hvordan ser det ud med second opinion efter den 3. juli?
Kan min læge skrive en ny henvisning direkte til Vejle?

Vejle har ikke så lang vente tid.

Kan ikke tåle følgende

Jeg har lavet en liste og skrivelse som jeg må huske at have med mig hvis jeg bliver indlagt igen. Jeg har valgt at lægge denne her ud, for det første for at jeg selv kan finde den igen.

Og da der en del spørger hvad jeg ikke kan tåle når de byder på mad så kan de se her.

Derudover kunne der være andre som ikke rigtig kan forstå, hvad der sker med mig når jeg får noget af de ting indenbords, lidt mere oplysning om det

Til Læger og sygeplejersker som jeg kommer i kontakt med i forbindelse med mine sygdomme:

ALLERGI: Jod, græs og bynke

derudover

Dextrose, E 967 Xylitol, E200 Sorbinsyre, E334 Vinsyre, E420 Sorbitol/sorbitolsirup, E421 Manitol, E636 Maltol, E637 Ethylmaltol, E965 Maltitiol/Maltitolsirup, Enebær, Eukalyptus, Glukose( også kunstig fremstillet), Glukose sirup, Gulerødder, Honning, Invert sukker, Karry, Lakrids, Majs, Majsstivelse, Maltodextrin, Pebermynte, Sirup, Søde ærter. INSULIN er på minuslisten

Andre ting som jeg ikke kan tåle

Følgende må ikke være i maden for mit vedkommende, det er ting som jeg ikke kan tåle.

Her er minus listen

ALLE former for frugt og søde grønsager + lidt mere en kort liste:

Symptomer:

mikroskopiske indtag-letter vrøvlet

Små mængder over flere dage, lidt mere vrøvlet og påvirket, vejretræknings besvær og pisser meget.

Jeg pisser ikke så meget, når jeg ikke er påvirkeret af nogle af de stoffer. 

Indtagelse af få dråber saft eller som et eksempel et afføringsmiddel som viste sig indeholdt fruktose, der røg mit ilt niveau i blodet indenfor ca. 30 sekunder ned på et sted mellem 50 og 60 %. Sker dette er der kun en ting at gøre jeg skal sidde op og have ilt. Normalt ilt niveau over 92% helst op op 98%

Der går 2- 3 dag inden det er ud af min krop og når jeg i løbet af de dage får tilført yderligere så forværres situationen.

Jeg reagerer inden for få sekunder når jeg får noget jeg ikke kan tåle dette gælder også medicin. Jeg mærker mave kneb til at starte med.

Derfor er det vigtig at jeg får almindelig koste og IKKE DIABETIS kost. Ingen ved hvad der er brugt af erstatning stoffer i maden. En del af dem jeg har nævnt på in minus liste bruges flittig i diabetes kost.

Medicin her gælder det samme, en del medicin indeholder nogle af de ovennævnte stoffer som hjælpemidler. Vær opmærksom på det. Jeg kan hurtig slå medicin præparatet op under http://indlægsseddel.dk

Vær opmærksom på jeg har generelt for højt blodsukker og ikke andre symptomer for diabetes 2.

Jeg har fruktose intolerance og hæmokromatose (genetisk mutation opdaget her i januar 2013).

Diabetes medicin generelt har jeg fået i over 10 år og jeg har kun oplevet ubehag og ikke særlig virksom, på samme tidspunkt fik jeg også frugt, som havde andre påvirkninger indtil slutningen af 2008 hvor min krop var ved at stoppe.

Jeg fik mere og diabetes medicin, min balance blev forværret, min hørelse på venstre øre blev værre til sidst kunne jeg ikke forstå hvad fok sagde til mig på mit venstre øre. Summe og brumme lyde gjorde mig søsyg (Audio fobi) her fik jeg allergi medicin som hjalp. Jeg reagerede overfølsom for mange ting jeg havde allergiske reaktioner over flere ting. I dag er jeg kun allergisk over græs og bynke. Min hørelse er normal på mit venstre øre og er jeg ikke påvirket har jeg ingen balance problemer. Der udover har jeg fået mere og mere astma medicin da jeg ikke rigtig kunne få vejret. I dag er det kun mine bronkier der driller lidt indimellem, men jeg har ikke astma.

Jeg blev betragtet som alkoholiker i alle de år, jeg opførte mg sådan. Mange troede jeg er ordblind for jeg staver som vinder blæser når jeg er påvirket. Jeg havde ikke kontrol over tingene.

Jeg er ikke alkoholiker og har det aldrig været jeg havde kun symptomer for det.

Jeg er blevet symptom behandlet for mange ting i mange år.

Først her i starten af 2013 føler jeg at jeg er kommet helt over de mange års påvirkninger af frugt indtagelse og medicin, som har været mere til skade end gavn.

I dag reagerer min krop meget atypisk. Jeg reager lynhurtig. Min krop følger ikke lægelig faglig standard skema procedure.

Min normal temperatur er 36^o om morgen. Er den på 37^o om morgenen så er det feber for mit vedkommende og noget galt. Det skal ikke opfatte som normal temperatur.

Det svarer til en almindelig person med normal temperatur på 37^o og pludselig har en morgen temperatur på 38^o så reagere i hurtig, mens os ned normal temperatur på 36^o som er steget til 37^o for at vide der er ingen feber. Det er uacceptabelt og bunder i manglende viden på dette område.

Jeg har en lille bøn til jer behandlere. Tænk mere på mennesket/patienten som helhed og ikke kun på et enkelt symptom som skal passe ind i bestemt kasse.

Mange symptomer dækker over flere forskellige sygdomme, gener.

Tænk lidt mere udenfor kassen se mere holistisk på mennesket/patienten. Det vil gavne sundhedsvæsnet og patienten

Randers sygehus et mareridt for mig, med mange forskellige skavanker

Et læserbrev som ikke er blevet bragt

Alt skal være skema lagt til mindste detalje og følges! Der må ikke tænkes selvstændig eller patient må komme med yderlige oplysninger.
Udover dette oplever jeg kommunikationen er under lavpunkt. Den ene tror den anden gør det og der sker så ikke noget. Eller også er det udenfor skemaet.
Bliver du indlagt på Randers sygehus, men almindelig standard sygdom og ikke kommer der så tit oplever du en god behandling.

Er du patient med flere sygdomme, så kniber det lidt, værre endnu hvis du som jeg har forskellige sygdomme der af 2 rimelige ukendte og en ukorrekt diagnose plus til andre fysikske skader rundt omkring så passer jeg ikke ind i de standard skemaer.

Lad mig lige nævne nogle korte eksempler på, hvad man kan opleve når men ikke er patient med almindelig standard sygdom som passer inde i et bestemt skema.
Akutafdeling her fik jeg at vide jeg skal holde min kæft og lade være med at komme med yderligere kommentarer for ellers kunne sygeplejersken ikke følge med i det oplysning skema som skulle nøje følges . Før tiden er jeg vandt til at orienter under hvert punkt hvis der var noget udenfor normal området så læger som skulle se på det var orienteret. Det må man åbenbart ikke mere.

På et medicinsk afsnit hvor man ikke vil høre på at jeg skal have speciel kost og IKKE diabetes kost den kan indeholde noget som jeg ikke kan tåle, dette blev ignoreret, jeg blev afspist med ud pinte små portioner af diabetes kost. Risikerer jeg lander på den afdeling igen har jeg garderet mig nogle som kommer med madpakker. En ting er at jeg har min egen medicin med da en del af det kopi medicin syghuset har, som indeholder hjælpestoffer som jeg ikke kan tåle. Årsag jeg har fået en diagnose for mange år siden og blevet pumpet med al slags medicin og intet virker men finde årsagen nej, jeg har fået stemplet så jeg skal absolut følge det skema for den diagnose om jeg vil eller ej. Her kommer mine 2 mere ukendte sygdomme indover. Kunne de tvangs medicinere mig så gjorde de det. Det kunne have katastrofale livstruende konsekvenser.  Heldigvis er jeg ikke psykotisk i deres øjne.

Jeg oplever at patienter som kun burde ligge der 1-2 døgn på den afdeling ligge der flere dage uden at de får noget at vide hvad der skal ske med dem:

Andre bliver sendt for tildigt hjem for at komme tilbage igen når weekenden og et par dage mere er gået
Overfladiske undersøgelser på akut afdeling er mere regel end undtagelse. Til min undren blev jeg indlagt med mistanke om hjerte problemer men jeg havde vejrtækningsproblemer pga. af bronkierne. Hjerte fejlede ikke noget jeg blev sent hjem nogle timer senere. Jeg fik luft igen det var godt nok. Ilten hjalp.

E-journal og journal indsigt er meget mangelfuldt, når jeg beder om journal indsigt for jeg kun tilsendt eller besked på at jeg kan læse det på e-journal ikke noget med at der sendes de andre oplysninger ud, som sygplejerske notater, blodprøve resultater etc.
Værre endnu man kan endnu man kunne risikere at få tilsendt en journal udskrift som er censureret bogstaveligt talt, dette har jeg oplevet fra en anden sag. Her bad en ægtemand fra hans afdøde kone om journalindsigt. Der blev sendt en stak ud printninger og ved gennemgang af den journal virkede det som der var noget som manglende. Længere ind i jornalen fik vi konkret bevis på at der manglede noget 2 sider hvad der klippet noget ud, med saks.
Jeg kan blive ved med at remse flere ting op, men det bliver for langt.

Hvad skal der til for at rette op dette i Rander sygehus andre sygehuse her i landet som også kører efter skema kan tænke udenfor skema og gør et forsøg på at se helheden, som kan finde ud af at bruge e-journalen.

Det er et mareridt for mig med min sygdomme at komme ind på Randers sygehus akut hvor jeg ikke selv i stand til at sige noget. Men gælder sådan set også andre sygehuse ved uheld, men nu bor jeg i optage området Randers. Jeg har papir med på mig med diverse oplysninger, men bliver de set?
Alle den slags oplysninger burde stå på ens legimitations-/ helbredskort men det er kun snak fra galleriet indtil videre som har stået på i mange år.
Men første skridt ville være ikke at splitte patienten op i atomer og sygdomme, men se på en hel patient uanset hvad der er galt for tingene hænger sammen og Randers sygehus burde løsne lidt på deres krampagtige skema holdning. Et skema er et hjælpemiddel ikke en erstatning for sund fornuft og ansvar fritagelse. Følge mere op på tingene, ikke alle patienter kan selv gøre det.