Valgflæsk uden mavekneb

Demokrati er et ord som åbenbart afskrækker en del, siden de ikke deltager.

Nu prøver jeg at lave noget som jeg håber flere vil gå hen og stemme til et valg og styrke demokratiet.

I dette her holder jeg mig parti neutral.

Hvordan kommer du bedst gennem valgflæsket uden mavekneb.

Info, tips og råd.

Billedet viser en valg kompas. Den er ustabil og peger i forskellige retninger. Tingene går for stærk, med diverse meningsmåler, lyn korte indslag om det samme lille brudstykker. Det er da til at blive forvirret af, hvor man skulle sætte krydses. På samme måde med vælgerne. De flakser rundt i de mange ord fra de mange bejlere til jobbet på tinget. Det er ikke til at finde hoved eller hale i det.

Hvem kan man tro, hvem kan repræsentere mig som vælger og borger?

Jeg sammenligner her folketinget med en virksomhed, det er ikke helt det samme, men i en virksomhed som for eksempel et aktieselskab foretagen, er aktionerne det der bestemme, hvordan det skal gå, for de har sat penge i virksomheden.

Egen virksom alene direktør.

Der skal bruges medarbejdere til at få virksomheden til at.

Hvad kigger du efter hos alle de ansøgere til jobbet?

Du kigger efter en der passer ind i min virksomhed, kan de klare de forskellige opgaver og kan de finde ud af arbejde sammen, så det kører som det skal?

Et andet firma består af flere direktører flere afdelinger med forskellige opgaver

Dette firma kalder ”fællesskab”

Dette ”Fællesskab” ejes ikke af den øverste direktør, men arbejderne. Det er en virksomhed med mange opgaver og der 100 arbejdere, 1 direktør i toppen og 3 andre under direktører til hver sin arbejdsområde, hvor arbejderne er fordelt i de grupper.

Man har besluttet i ”Fællesskabet” at arbejdskontrakten med direktørerne fornyes hvert 5 år. Der sker hele tiden en udvikling, påvirket af andre samarbejdspartnere i landet og udlandet. Ændringer af kundernes krav til produkterne. ”Fællesskabet” må hele tiden tilpasse sig.

Fællesskabet har kørt godt i mange år, der er sket udskiftning af arbejderne, ældre er holdt nye er kommet til. Det går jo, godt, men udviklingen rundt omkring ændrer sig. Kunderne stiller andre forbedrede produkter.

Fællesskabet mærker lidt til og justerer lidt om. Nu er det igen gået 5 år og der skal igen kigges på hvem der skal styre fællesskabet.

Nye kandidater er kaldt ind til jobopslaget.

Nu skulle de 100 arbejdere tage stilling til hvem er bedst egnet til de jobs.

Der er nogle arbejder der synes det jo godt med dem de havde, andre mener ja, hvem skal man vælge?
Det overlader til de andre, det er for besværligt at finde ud af det. Alt i alt er der 23 arbejder der bliver hjemme og tager ikke stilling til hvem, der skal styre de næste 5 år.

De sidste 73 arbejdere vælger og der sker en udskiftning af de to underdirektør, den øverste direktør fortsætter. Men nu går der noget galt. De nye mener at virksomheden skal moderniseres og følge med kravene og indflydelsen fra andre rundt omkring, hvis ”Fællesskabet” ikke skal bryde sammen.

Den øverste direktør har svært ved at finde kompromiser mellem underdirektøren og afdelingerne.

Der hersker en hel del utilfredshed blandt arbejderne, med måden tingene på ”Fællesskabet” kører. En del af dem der ikke stemte brokkede sig særligt over dette resultat. De er meget utilfredse.

Dem der ikke stemte, har overladt deres stemme til andre uden at de egentlig ikke ville det.

En del af dem der har valgt og stemt, var der en del der stemte, som de plejer. Ikke hørt efter og nærmest stemt i ”blinde”

Men hvis de nu, gav deres mening at kende, hvem der skulle have jobbet.
Hvis nu dem der prøvede sætte sig en anelse ind, hvem kandidaterne til job er og hvad de har lavet tidligere og ikke kun hørt på flotte ord og sætninger.

Ja, så resultatet nok været en anden og nok lidt mere stabil.

Det er flertallet af dem der stemmer som afgør ”Fællesskabets” fremtid.

Minder den historie jer om noget? Det skulle den gerne gøre, hvis ikke læs oden engang til. Inden du fortsætter.

Del 2

Næste afsnit. Bare rolig, det bliver ikke tørt og kedeligt. Der kommer lidt ”værktøj” hvordan du kan skille skidt fra kanel, når der igen skal vælges.

Ren teknik til forvirring.
Listestemmer, sideordnet opstilling. Tekniske ord og udtryk som afgør hvor din stemme lander hen.
Som vælger må man holde tungen lige i munden og ikke opgive på forhånd.

Listestemmer: Det er når der sættes kryds ved partiet og ikke ved en person på listen. De stemmer fordeles efter en bestemt udregning som jeg ikke vil gå ind i her men man kan finde mere info på det http://da.wikipedia.org/wiki/Listestemme

Personlige stemmer, her sætter man kryds ved den persons man mener er bedst egnet til jobbet.

Sideordnet opstilling bliver dem der har fået flest personlige stemmer valgt.
læs mere om opstillinger og fordeling af stemmer på Folketingets hjemmesidehttp://www.ft.dk/valg/det_danske_valgsystem/kandidaternes_raekkefoelge_paa_stemmesedlen.aspx

Men hvem skal man sætte kryds ved?
Et evig aktuel spørgsmål ved hvert eneste valg.

Her kommer et par tips, som jeg selv har haft god erfaringer med

1. Find ud af hvem der er kandidat i dit område, dertil kan du få hjælp her:http://www.altinget.dk/kandidater/ft15/stemmeseddel.aspx

find de kommune i menu til venstre og du får vist hele stemmeseddel med alle navne på i det område du bor i.

2. Har du fundet nogle navne måske fra forskellige partier og er i tvivl hvem der passer bedst til dine meninger, holdninger så kan du få hjælp her:
Kandidattesten på Altinget.dkhttp://www.altinget.dk/kandidater/ft15/holdningsprofil.aspx#.VWnDpndX7e8

endnu bedre, skriv en mail med nogle få spørgsmål om emner som du brænder for, vil vide om hvad de vil gøre og ikke gøre. Du vil olev endel ikke vil svar eller blot sender valg reklame og partiprogrammer i hovedet på dig, men der. Overvej om det så er værd at sætte kryds ved den person parti.

Meget bedre mød op der,hvor den kandidat det parti er at træffe og spørg direkte. Hold dig ikke tilbage og lyt til de andre som er mødt op, på deres spørgsmål og svarene som kommer. Der er nok tryk på.

3. Hvad svarer de så de kandidater til tinget?

Ja det er et godt spørgsmål. En del vil svare på et spørgsmål fra øst i nordvestlig retning eller kommer med flotte ord og tal som ikke kan bruges til ret meget.
Er en kandidat i knibe med et spørgsmål ikke lige kan svare så sker det meget tit at der kommer modangreb på andre kandidater. Vær opmærksom å det! For så ved de ikke hvad de har med at gøre og hr nok ikke en selvstændig holdning og ikke helt styr på partiets holdning som de stiller op for.

Lyt efter det der ikke bliver sagt og lyt meget godt efter de kandidater som svarer direkte og lige ud af posen uden at krybe uden om og komme med lange søforklaringer. Dem er der en del af. De er bedst egnet til det job på tinget. Du kan opleve at der nogen der må sige at det ved de ikke ret meget eller noget om, men gerne vil se på det. Det er dem der mest troværdige. Men som du nok hurtig vil opfatte de duer ikke, det snyder!

Du kan finde din kandidats CV om hvad de har lavet før de kom ind i folketinget eller er på vej dertil, ved at søge på nettet på deres navn og CV. Har du ikke mulighed for det så spørg på biblioteket de hjælper gerne med at finde ud af det eller din nabo, god bekendt og andet.

Pressen og de sociale medier.

Hold på hat og briller for her bliver du blæst omkuld med masser informationer analyser, ekspertudtalelser. Her, hvis du vil følger med, lad være med at sluge det råt. Lyt godte efter, Du kan opleve at en siger noget det ene dag og noget andet den anden dag.
Jeg gentager mig lige lidt igen.

En del vil svare på et spørgsmål fra øst i nordvestlig retning eller kommer med flotte ord og tal som ikke kan bruges til ret meget.
Er en kandidat i knibe med et spørgsmål ikke lige kan svare så sker det meget tit at der kommer modangreb på andre kandidater. Vær opmærksom å det! For så ved de ikke hvad de har med at gøre og hr nok ikke en selvstændig holdning og ikke helt styr på partiets holdning som de stiller op for.

Lyt efter det der ikke bliver sagt og lyt meget godt efter de kandidater som svarer direkte og lige ud af posen uden at krybe uden om og komme med lange søforklaringer. Dem er der en del af. De er bedst egnet til det job på tinget. Du kan opleve at der nogen der må sige at det ved de ikke ret meget eller noget om, men gerne vil se på det. Det er dem der mest troværdige. Men som du nok hurtig vil opfatte de duer ikke, det snyder!

jeg arbejder på at lave en kort version og få det på youtube, der går nok nogle dage med det.

Godt valg, mød op den 18. juni og stem

Erwin Maria Jöhnk
Vivild den 30-05-2015

Et ønske en retssag mod sundhedssystemet

Et ønske en retssag mod sundhedssystemet.

Efterlyser jurister som vil køre en sag om dette her. Efterlyser nogen som har mod og penge på at se på dette her. Noget må ske, for mange for ødelagt deres liv og en del miste deres liv, dette her system.

En anklage om at patienter betragtes om numre og begreber og skal følge den standardiserede sygdoms nummer og personale på sygehusene betragtes som robotter som der kan skrues op og presses til at løbe stærkere, man har glemt at det er mennesker. Dem leder og regner på tal, som har indenfor sundhedsområdet har at gøre, burde sættes foran en domstol.
De udsætter patienter og personale, som har kontakt med patienterne, ud for stor belastning med forværring af patienters og pårørendes liv og helbrede. Det er skadeligt og livstruende styring for mange mennesker.

Jeg tænker på om man kunne samle 100-200 patienter og nogle gavmilde folk med en god tegnebog til advokater og retssager over det danske sundhedsvæsen. Mange patienter skøjtes igennem uden hensynstagen til deres livskvalitet. Patienter med diagnoser der ikke kræver medicin behandling ned prioriteres, selv om deres sygdom kan og gør udvikle leverkræft med tiden. Her tænker jeg blandt andet dem der på har Hæmokromatose, en sygdom som kan afhjælpes med andre banale midler her med, blodaftapning fro at undgå livstruende følgesygdomme

Mange andre sygdomme kan afhjælpes med kostændringer og bedre mad udbud uden for mange oppumpede smagsforstærkere, og andet skidt fra kemi posen i madproduktionen.

Sygdomme som ikke kræver medicin skøjtes der henover. For der skal spares og medicinalindustrien skal leve

Patienter og pårørende, bliver ikke hørt på og proppes med medicin, som senere viser at være mere skadeligt end godt. Nogle gange med dødelig udgang

Jeg været indlagt på sygehus gang på gang må jeg konstatere stresset personale, som prøver ikke at vise det. Når ting går i stykker som eksempel en ismaskine som er vigtig på en afdeling hvor der bruges megen is til køling af hævelser blandt andet er der ikke er råd til at få lavet. Det er der ikke plads til i afdelingens budget, tit må man oplever et bergænset ud bud på drikkevarer. For mange patienter belaster deres økonomi. Jeg ved ikke hvem og hvordan de forskellige afdeling for bevilliget penge og hvad de må bruges til, men noget er i hvert fald galt der.
Andre ting som må skæres væk og servicen forringes for patienterne til stor gene for personalet, som gør hvad de kan og nu skal der fyres 800 ansatte i region Midtjylland for at spare knap 700 millioner fordi medicin priser en eksploderer.

Jeg oplever at personale er så stresset at der ikke længer ajourføres medicin listerne eller der er ikke tid nok til at se om hvad den enkelte skal have, hvornår, eller hvornår der skal tages blodsukker målinger de bliver tit glemt i farten.

Banale ting vil nogen mene men banale vigtige ting for den enkelte patient. Dagligdas morgen rutine, måling temperatur, blodtryk blodsukker, medicin med mere før morgen maden. Der skøjtes der henover. Det er bare standard udførelser og som bare blive skrevet ned for det er standard og daglige rutine.
Tit få man ikke oplyst hvad værdierne ligger på. Når det angår temperatur har vi nu alle samme den nøjagtige samme temperatur den 37.1^o, selv mange mennesker normale temperatur er 36^o . Når der noget er galt i kroppen så reagerer kroppen med temperatur stigning. Men for os med den lave normale temperatur har vi så den standardisere norm temperatur på  37.1^o og mere end det, så kroppen må tage fejl vi har ikke feber, vi fejler ikke noget.  

Skift senge tøj sker kun når patienter selv gør opmærksom på det at der blodpletter andet på det og har været det i flere dage. Jo, vi skal helst have eget tøj med og gå i det, en udmærket ting for dem der ønske det. Det skulle med virke, at de føler sig mindre syge men det nok mere spare ideer for vask og rengøring er dyrt, der skal spares.

Så er det med weekender, ferie og helligdage

Weekend! Masser af værdifuld tid går til spilde og patienter venter på diverse undersøgelser.

Gad vide om dem der styrer sundhedsvæsenet tror sygdom holder fri i weekender, helligdage og ferie?

Her ligger vi i en weekend og medicin og ikke mindst mad sørges der og lidt andre småtteri, mens vi venter der bliver hverdag igen og kan komme videre med undersøgelser, svar på prøvet og hvad der skal ske fremover.

Er der mon nogle økonomi jockeys i sundhedsområdet der har regnet på det?

For al den spildte ventetid er til frustration for patienter og pårørende.

Mange kunne komme hurtigere hjem hvis de spildage brugtes mere effektiv og andre ikke bliver sendt hjem for blot at vende kort tid tilbage med forværret tilstand igen, for der skal være så få patienter som muligt på weekender, helligdage og ferie. Sygdom og uhelds skader holder ikke fri og kender ikke kalenderen og klokken.

Læger, behandlere, sygeplejersker og alle andre som har kontakt med patienterne bliver betragter som robotter som kan programmeres med de rigtige ord og de rette vejledninger og regler. Overskrides disse regler straffes de på en eller måde, især p afdelingens økonomi. Disse ”robotter” skal arbejde så meget så de ikke kan tænke selvstændige de skal løbe mere og mere, der må ikke være tid til menneskelighed, følelser. Dem der styrer det i mindste detaljer med tal og statistikker ser ikke menneske bag ved. De ser ikke den menneskelige faktor i deres beregner.

Derfor mit største ønske er

En anklage mod de der er ledere i sundhedssystemet som ikke tør sætte stolen for medicinalindustrien med deres vanvittige medicin priser og eksperimenterne med ny medicin på mennesker, især på kræft området.

I andre lande gør de det og får sat prisen ned.

Ledere i sundhed systemet der ikke tør sætte grænser for lobby arbejde fra patientforeninger med støtte i baggrunden i hoved og røv og er med til at nedprioritere andre patient grupper som ikke har nogle med penge bagved.

Der er nok at tage fat i, hvis der skal ryddes godt og grundig op og få en lige værdig behandling for alle.

Jeg tror man nemt kan finde 100-200 eller flere der har samme tanker eller ønsker som mig. Sværere er det at finde økonomien til det. Her i landet kommer økonomien først derefter en spændende diagnose og til sidst mennesket.

Endnu sværere er det at finde nok advokater og mulighed for at føre sådan en sag i retssalen herhjemme, men mon det ikke var noget for menneskerettigheds domstolen?

Eller EU domstolen?

Erwin M. Jöhnk, den 21-10-2015 (rette)

Knæ farce

En kort fortalt knæ farce, som har stået på siden 2. pinsedag 2012.
Vejle sygehus så på det først, men tiden løb ud på grund af sygdom, ferier, vente tid på undersøgelser og sygdom.
Frisk igen, henvist Randers sygehus, men sendt videre til Silkeborg syghuse uden at give mig besked om det, jeg måtte selv ringe og høre hvornår jeg fik en indkaldelse til Randers, der fik jeg at vide det er sendt til Silkeborg. Ja, ja da.

Silkeborg igen igennem hele møllen med diverse undersøgelser, resultat kikkert operation, dato fastlagt, men nu var jeg ramt en større sygdoms periode og var næsten mere i Randers sygehus end hjemme.

Ny start med undersøgelser i Silkeborg 2014, fik tid til kikkertoperation, nu blev lægen syg og aflyst og den dag blev aflyst! Jeg kunne vælge mellem en ny tid længere ude i fremtiden eller komme til et andet hospital.  Jeg valgte et privathospital i Aarhus, det var nemmere og billigere for mig for at komme til, kunne ikke få patient transport. Til det hospital, men jeg kunne heller ikke få patientransport til Silkeborg sygehus til den kikkertoperation, med til de undersøgelser, hovsa nu må jeg huske at sige udredning, når jeg siger undersøgelse kan jeg ikke få patient transport.
På privathospitalet fik jeg endelig en meget grundig undersøgelses af knæet og det andet og en besked om at en kikkertoperation ville ikke gavne noget, knæet er for slidt ned.
Jeg fik en blokade i knæet og havde det fint mens den virkede, men ingen løsning på længere sigt. Træning er ikke muligt med knæet så er der kun eventuel knæ udskiftning på tale, men det kunne de ikke tilbyde mig på privat hospitalet, blev henvist videre til Randers sygehus.
Jeg har i dag fået en tid til ortopædkirurgisk ambulatorium næste fredag. Jeg må se hvilke ændringer der sket, det kan kun være bedre end sidste gang var der hvor jeg fik en svinsk behandling dengang røg der en saftig klage afsted. Det var 5 år siden.
Jeg har fået bevilliget patienttransport til den 16/1/15 og så må jeg se om jeg kan få en vogn hjem også. Det kunne jeg ikke få sidste gang jeg var der selv om jeg gik med stokke og meget dårlig gående dengang på grund af en indsnævring i rygsøjlen, dengang dg fik jeg besked på at jeg bare kunne tage bussen hjem.
Jeg må se fremad, bare der snart sker noget fornuftigt, kan efterhånden næste ikke gå mere. Blokaden er holdt op med at virke. Det gør vanvittig ondt. Pyha

"Osteklokke"

Jeg sidder her og tænker lidt tilbage på året der er ved at rinde ud.

Når jeg ser tilbage føler jeg som jeg har i løbet af året placeret mig selv i en form for ”osteklokke”.

Det er der faktisk ikke noget at sige til at det er sket i løbet af i år og året tidligere med det danske sundhedsvæsen. Det har knækket mig, uden at jeg har lagt mærke til det.

 I går var det endelige en stille dag og små hyggede mig et lille projekt som jeg kalder for: ”Hvordan du kommer bedst igennem valgflæsk uden mavekneb”. En lille sjov sag.

På Facebook var der en, hvor vi snakkede om at mødes over en kop kaffe, gudeme ikke om jeg igen, igen fortæller om mit bøvl med at komme ud af byen. Jamen det tror jeg de fleste nu har opfattet, for jeg har nævnt det flere gange på Facebook og andre steder.

Tidligere på året var jeg til et lille hygge møde i Aarhus. Jeg følte som jeg lige var landet fra månen. Jeg havde ingen situations fornemmelse. Jeg følte mig udenfor og meget ukendt, i hvert fald i startet go’daw du, ukendt er jeg jo ikke lige frem. OK jeg havde det ikke så godt den dag, jeg fik et lift hjem. Det hygge møde gik bedre l løbet af eftermiddagen og jeg var kommet ned på jorden :-).

Jeg har mest fokus på at jeg går og tuller rundt alene her i min lejlighed, jo jeg kommer da også når der noget her i byen at gå efter.
Men det er godt at  jeg ikke lever i total isolation så var jeg gået bims for længe siden. Jeg bliver da luftet så meget jeg kan og møder folk for en sludder med dem på gaden.

I det nye år går det mere fremad, det er det jeg skal have fokus på og se mere positivt på det. I stedet for at føle mig uden for samfundet og omverden, den holder ikke.

Noget andet jeg har lagt mærke til min hukommelse er blevet ringere. Den har været slemt nok i 1992 efter overfaldet. Men jeg fik det trænet op og jeg kan mærke det er hårdt til trængt at få det gjort igen.
Så jeg undgår at gentage mig selv gang på gang og ikke kan huske hvad jeg har skrevet i mine bøger. Heller ikke huske navne på personer jeg kender, jo når der er gået 2-3 dag så dukker det op hvem det var. Det er faneme ikke sjovt med ”osteklokken” den bliver dog lettet ind imellem til udluftning, men det er kun kort varigt.

Næ nu kan det være nok, nu skal der trænes hukommelse, der er for mange ting som er vigtige og venter på mig fremtiden. Og i det nye år får jeg mere styr på tingene og lysten til at skrive mere tilbage.
Min krop trodser lægernes fastlåste dom over min sygdom især en. Den med diabetes 2 som jeg ikke har, men blot for højt blodsukker. Jeg fik insulin i en længere periode, som jeg følte mig presset til.
Jeg stoppede med insulin, fordi min krop ikke kunne klare det. Efter det stop, lå tallene oppe og svinge omkring de 28-29, normalt er det 5-6 nu ligger de og svinger omkring de 10.

Dette er en af grunden at min bog med mine oplevelser med sundhedsvæsenet ikke er kommet længere. Jeg afventer på at min tal kommer ned på normal, uden medicin eller diætist råd. Det vil ske primo 2015. Det tager sin tid.

Jo jeg har noget at kæmpe for ikke kun for mig selv med også for andre, men lige nu drejer det sig om mig selv. Jeg skal være oven på, før jeg kan hjælpe andre.
Resten af året går med små hygge med ”valgflæsket” projekt og optræning af hukommelsen.

Godt nytår

Starten af en ny bog

Jeg vælger lige at lægge starten af min bog ”Cand. Patient” ud her

Forord

Nå har jeg fået nok og skriver mine oplevelser og kritik med sygehusvæsenet. Der vil være en del spørgsmål som jeg håber nogle tager op og kigger her nærmere på.

Lad mig dog skynde og sige, at de fleste patienter som ikke har alvorlige eller flere sygdomme, oplever ikke det samme som mange andre. Det er dem som jeg taler om/for.

Jeg har mest fokus på behandlere på klinikker, sygehuse og ikke så meget de praktiserende læger.
Jeg oplever at små detaljer kan lette arbejdsgangen på et hospitalet og vil give mindre frustrationer hos patenter og pårørende.
Jeg har overvejet, at tag andre sager med ind her, men har droppet det. Jeg holder mig til min oplevelser og meninger da det ikke skal udvikle sig til en hel roman som man bliver træt af at læse.
Jeg stiller spørgsmål ve den held el og undre mig over noget andet. Det er især inden for kræft og diabetes området, især diabetes kan jeg ikke, lade være med at undre mig over mange ting.
mange mennesker glider igennem sundhedsvæsnet uden problemer, dem som kan sættes i en bestemt enkelt sygdoms diagnose boks.
Derudover er der mange som sjældent eller aldrig kommer i nærheden af et sygehus. Der er mange med flere sygedomme, skader, en som mig. Jeg har mødte mange efter hånden og det skriger til himmels med den behandling. Man skal være have held i lægelotteriet og være tæt på en af de bedre sygehuse, ikke nok med det det kommer også an på hvilken afdeling du lander på og for det ikke skal være løgn hvilken gruppe af peronsale der har vagt ved din stue fro at få en god behandling.
Da jeg vil prøve at lave t koncentreret kritiks syn på vores sundheds væsen har jeg valgt det psykiatriske område fra, det kommer til at fylde for meget og jeg vil se om jeg kan overkomme at skrive om det særskilt om mine oplevelser på dette område.

For mange år siden lært jeg inden for førstehjælp nogle regler her bruger jeg dem på vores sunhedsvæsen.
1. stands ulykken  - lidt svært i dag med sundhedsvæsnet
2. er du alene og der flere til skadekommende se først til dem der ikke råber og skriger. Dem man ikke hører kan enten være døde eller meget alvorligt skadet, som kræver hjælp her og nu.
I larmen af store penge stærke patientforeninger løber behandlere (politiker) først hen til dem, mens dem der også har livstruende sygdomme kommer i anden række hvis der er tid og især penge, patienter med sygdomme som forkorter kun deres liv og deres livsituation indskrænkes er nærmest synligt.

Det eden gruppe under nr 2 jeg tilhører, men jeg vil ikke finde mig i at så mange patienter ikke får hjælp eller kun halvhjertet hjælp. Patienter med ligegyldig kedelige diagnose tal elle for mange diagnose tal.
Vivild den 14/062014

En skæbnedag den 14 januar 2014

Den 19 januar 2014, var bundet nået for mig i forhold til Rander sygehus, men ikke kun over for Randers sygehus, men generelt over vores sundhedssystem.

Der skete følgende. Jeg klappede total samme med voldsomme hjerte smerter, vejrtrækningsproblemer. Jeg røg afsted med blå blink indtil Randers sygehus. Ind på hjerte akutafdelingen. Blev undersøgt, man fandt ingen problemer med hjertet. Jeg blev sendt.
Ja jeg burde være glad over det, men det var jeg ikke. Jeg havde fortsat voldsom åndedrætsbesvær, frøs, noget omtåget, jeg havde ingen kræfter til at protestere. Jeg kunne knap nok slæbe min bagage, da jeg blev afhentet af en taxa. Hjælp fra chaufføren, næ. Han var lidt mukken over at jeg slingrede meget langsom langs gangen til elevatoren.
Jeg lagde mærke til nogle sygeplejerskerne, der så bekymret på mig, men hjælp næ. Da jeg endelig kom hjem, fik jeg heller ikke her hjælp til at komme ud af taxaen, næ chaufføren mere irriteret over det gik for langsom. Ud kom jeg og jeg måtte støtte mig til væggen og liste lige så stille til min en strækning på ca. 5 M som tog evigheder, låse op og finde min seng. Jeg husker ikke rigtig noget hvordan og hvorledes jeg kom til køjs og hvordan jeg vågnede op igen. Efter et par dages hvile vågnede jeg op til dåd.

Nu har jeg fået nok! Jeg kan ikke længere klare den form behandling jeg har fået gennemtiden på diverse sygehuse især Randers og generelt diabetes området. Jeg har følt mig som jagtet vildt i mange år i forbindelse med mit høje blodsukker. Jeg gik med for en sidste gang i starten af maj 2013 med at forsøge mig igen med insulin. Jeg har forsøgt mange gange før, men resultat blev at jeg fik voldsomme smerter selv ved lave doser og jeg har været hele rækken igennem. Til trods for det lod jeg mig overtale igen. Blot fordi lægen nævnte at kroppen ændrer sig med tiden. Ja, min krop har også ændret sig efter 4 ½ års afgiftning af frugt og medicin jeg ikke burde have haft. Der om senere.

Jeg gik med at forsøge med insulin igen på den betingelse at der var som var ved siden af mig og så reaktionen. Jeg fik en lille dosis insulin og til min store overraskelse, glæde og lettelse, der skete ikke noget. Ja, faktisk stortudede jeg nærmest endelig noget jeg kunne tåle og virkede.

Senere på dagen skulle jeg også prøve en langtidsvirkende insulin. Det gik ikke. Mine øjne blev så lysfølsomme som jeg aldrig har oplevet det før, andre reaktioner kan jeg ikke huske. Jeg husker det mindst smule lys gjorde ondt i min øjne selv solbriller ville ikke have været til megen hjælp.

Om natten skulle jeg på toilettet og måtte kalde på hjælp af en sygeplejerske. Hun tændte natlyset i stuen og jeg knep øjnene sammen. Ude på gangen var lyset kraftigere, men jeg kunne lige skimte hvor jeg skulle hen, med øjnene kneppet godt sammen. Sygeplejersken sagde jeg skulle lukke øjnene op for så kunne jeg se hvor jeg gik, hun fattede ikke mit problem, jeg prøvede at fortælle hende det.

Ind på toilettet var det mørkt og jeg lukkede øjnene op så jeg kunne orientere mig, men så tændte hun lyset og jeg følte det som et hav blitz lys blev fyret af på engang og igen og igen. Jeg kunne ikke se dyt, jeg blev dårlig. Jeg fik ordnet det jeg skulle. Da jeg blev guidet tilbage i sengen, sagde sygeplejersken til mig at jeg har et psykiske problem som jeg skulle få gjort noget ved. Mit svar kun kort klart og tydeligt, det tager vi op i morgen!

Næste dag havde hun ændret holdning til mig, det psykiske blev ikke nævnt og hun var meget høfligt over for mig gad vide hvad årsagen var til denne kovending?

Men det var kun starten på en ”helvedes tur” som jeg vil kalde det i dag. Fra starten af maj indtil 19 januar har jeg været plaget meget af vejrtrækningsproblemer, infektioner og kunne pludselig ikke tåle antibiotika, jo via drop med lidt besvær ellers ikke. Dette problem havde jeg ikke før. Vejrtækningsproblemet med antibiotika var at jeg dannede vand i kroppen og det gik ud over lungerene, her hjalp en vanddrivende injektion

Jeg blev indlagt 6 gange + 3 ambulante. I denne periode i 2013 til 19 januar 23014 Jeg følte mig dårligere og dårligere tilpas. Den morgen 19 januar vågnede jeg op med besvær og skulle måle blodsukker og tage insulin, det nåede jeg ikke og noget inden i mig skreg meget højt ”STOP”, der klappede jeg sammen og ringede til lægevagten som sendte en ambulance.

Hvorfor jeg ikke ringede til 112? Jo, efter en uforskammet behandling af en ambulance læge, som beskyldte mig for at jeg ikke fejlede noget og vovede at ringe til 112. Baggrunden til det var som en af de mange gange jeg kunne ikke få luft, jeg måtte ligge lidt ned mens ambulance folkene satte elektroder på. Det var det lægen så og blev sur over det. Har man problemer med at få luft ligger man ikke ned og han var på vej ud af døren. Ambulance folkene fik dog langt om længe sagde at det var ikke mig der ringede 112, men lægevagten. Lægevagten havde mig røret indtil ambulance folkene overtog.
Lægen var fortsat knotten, jeg nåede ikke at klage over det. Jeg havde ikke overskud til det.

Først nu her midten af juni er jeg så nogenlunde ved at komme mig efter den insulin tur, men der er fortsat noget galt. Hvor meget skade insulinen måske har gjort vides ikke, jeg får kun banket i hovedet jeg skal tage mere insulin.

dette er kun et uddrag af starten

Mere stress til kommunerne og de arbejdsløse, førtidspensionisterne m.m

Øh hvad er det for en holdning,man har overfor kommuneren mistillid så det gør noget. Refusionerne skal skæres ned til med tiden i følge Carsten Kochs udvalgs rapport. Folk der er syge og handicappede og ikke kan klare et job skal tvinges ud i job så kommunerne kan få lidt refusion af de udgifter. Vanvid rent ud sagt!
Det er dræbende for de fattige og mindre kommuner, men det er måske det man vil?  Det er en vanvittig stor stress faktor for dem der arbejder og valgt til at styre kommunen. Hvad f.. e det for en regering vi har styrer vicestatsminister lidt for meget bag ryggen på de andre hvor jeg må ikke glemmer der for mange taburet klæbere i Socialdemokratiet siden de ikke tør råbe op og gøre modstand mod mere og mere skæv vridende kurs over for kommunerne, hvad med KL sidder der for mange magelig herrer og lader tingene stå til?
Ja jeg ser rødt i dag som  nok kan høre.
den Carsten Koch Rapport kan i finde her eller ude på nette søgbare på det. Fra side 72 bliver det interessant
http://erwin-joehnk.com/Carsten%20Koch%20udvalget%20WEB%20pdf.pdf
go' læselyst

Skal lige have luft :-)

Jeg er godt nok færdig med læger og andet fagfolk som arbejder med diabetes til dagligt.

 Jeg har fået gebis, men det har jeg nu kylet ud, der må findes noget andet som ikke indeholder stoffer jeg ikke kan tåle.

Det er et mareridt pludselig at stå brugsen og få styr på vejretrækningen. Det er også ret ubehageligt for andre at opleve. Der er forskellige årsager til vejrtrækning problemer del dels smerter og når jeg får noget inden for munden af det jeg ikke kan tåle.

Jeg har en teori om hvorfor mit blod sukker skriger til himmels de var pænt over de 20 nu er det endelig ved at falde til det område jeg har gået med i mange år, stadig for højt.

Min teori er indtagelse af de jeg ikke kan tåle, fruktose bl.a. giver mig for lav blodsukker føling, med sult og trang til sukker.  For ikke at blive dårlig spiser jeg mere og indimellem må der lidt sukker oven i. Ergo så stiger blodsukkeret. Jeg her ingen forklaring på det og de kloge hoveder som burde beskæftige sig med det gider ikke høre på det. Her bliver jeg afvist gang på gang. Med henvisning til jag skal tage diabetes medicin for ta få blodsukkeret ned, dettehar jeg lytte til i mange år gjort som det blev sagt. Ikke mere nu ikke efter den sidst 9 måneders behandling med insulin som var på vej til ende galt. Jeg gik ikke med til at øge dosis som jeg fik besked på at tage, ok gjorde jeg det så har det været stoppet før.

Jeg har IKKE symptomer for diabetes 2 udover for højt blodsukker og det er ikke nok, der skal flere symptomer til. Mit højblodsukker skyldes frugt og en masse af dibatis medicin og anden symptom medicin i gennem mange år.

En hel del vil betragter mig sikker som hyponder, hysterisk og jeg skal bare makke ret så går alt vel. De etikker har jeg fået far diverse læger, men der sørme også læger der lidt irriteret over jeg ikke psykotisk for så kunne de tvinge insulin i mig. Andre læger har opdaget jeg er psykisk stærk. Glimrende rart at der findes læger som kan bruges deres viden og tænke udenfor standard boksen.

Så jeg er ikke hypkonder, psykisk syg eller hysterisk. Jeg er kun et menneske som alle mennesker kan man have dage hvor man køre i sænk når man møder konstant modstand og ikke kan få svar på vigtige ting i ens liv. Ingen svar fordi man ikke kan fortælle med faglige lægesprog hvad der er galt eller har svært ved at finde orden når man er syg konfus eller andet

Nu går jeg heller tandløs til stor morskab for nogle og andre væmmes ved det. Det er jeg hamrende ligeglad med. Jeg må finde en protese eller lignende som jeg ikke reagerer på. Jeg foretrækker at kunne trække vejret mere normalt.

Mit liv er ikke særligt sjovt, med smerter og en ødelagt ryg hele vejen igennem og et par skuldre som også har set sin bedre dage. Men jeg giver ikke op af den grund. Tingene går bare meget ekstrem langsomt og andet som jeg kunne før, tja det må vente eller håbe der kommer nogen og hjælper det er der heldigvis.

Eneste jeg savner meget er at komme mere rundt, offentlig transport er udelukket. Jeg er lige ved at komme mig oven på den sidste tur til København den 12 marts. Flex taxa ja så kan jeg bruge hele pensionen på det.
Jeg må se hvad der sker i den næste stykke tid. Jeg har to sager kørende forhøjelse af min pension som jeg n ansøget om i sidst i oktober eller i starten af november 2012 kun 1½ år undervejs. Jeg håber der kommer en afgørelse inden der holdes sommer ferie.
Den anden sag om ansøgning til trivsels bil tager ikke så lang tid med at få afslag på, regner jeg da med. Der mødes de hver 14 dag omkring det. Næste møde er efter påske.

Det er rart at får mange gode råd og tips og vejledninger rundt omkring fra. Jeg lytter til dem og føler efter i min krop hvordan jeg har med de gode råd og vejledninger. Nogle føles godt og dem følger jeg andre springer jeg over.

Et godt råd til jer der læser dette her. Lyt til din krop, føler du ubehag ved noget, føl efter hvordan du har det når du har spist noget, gjort noget oplevet, noget. Læge mærke til din kropsreaktion. Føler du ubehag ved bestemte ting prøv at undgå det, føler du dig behageligt sæt mere fokus på det.
Husk dog at du oplever noget godt og gør det om igen og om igen, så kan det blive for meget, det er en balance gang. Om vendt noget som du har oplevet negativt kan pludseligt blive til en positiv oplevelse.
ja vi mennesker er skruet underligt sammen. Alt efter hvordan vores kemiske balance system er på virket. Kemi er ret spændene og fascinerende. Lidt for meget af et stof sammen med to andre giver et helt andet produkt end planlagt og det er ikke noget af de tre oprindelige inden sammenblandingen det bliver et fjerde produkt.

Ak ja transmiljøet

De to indlæg er mere til transkønnede som også kan læse på facebook
https://www.facebook.com/groups/336869369744689/
men det kunne være andre læste det her.
1.del

Læs dette uden at skøjte/skimte hen over teksten tak tag tid til det. Tak!
En anden ting slå en streg i sandet med klynkeriet og had over SK, ja det har været ekstrem strid i rigt mange år, men lad dog for pokker den nye ledelse som ser meget anderledes se på tingene komme til. De kan ikke gøre som de vil, de læge erklæring som de skal udfylde i sær til dem der ønsker fuld kønsskifte SKAL indeholde forskellige oplysninger som vi nok syne ser tåbelig og ikke har noget med vores kønsidentitet at gøre men der er påkrævet af retslægerådet eller er det en ommer hvis de rigtige ting ikke står der.
SST har også nogle retningslinjer, men der en gruppe mere det psykiatrien i hovedstad området har også noget at skulle have sagt, de så jo helst sexlogisk nedlagt sammen med en del politikere som gerne vil arbejde for det der sker. Det har været en kamp for at få oprettet en sexologisk klinik, selv om man i 1935 ønskede 5 sexologiske klinkker i landet oprettet.
Stop det der fis med at tro sexologisk klinik vil have eneret om tingene. Skal der være flere steder så må vi transkønnede, pårørende og andre lette røven og kontakte diverse hospitaler om de vil oprette og tage transkønnede med i deres specialbehandling. Hvert 2. år kan hospitalerne lægge billet ind om forskellige specialer.
Det er en myte at kun Rigshospitalet kun klare den slags opgaver. Det skyldes at de små specialer er lagt ude som landsdel funktion. Før i tiden var der ikke så mange transkønnede som henvendte sig til SK som det er nu.
Vores opgave er at få oplysning ud til diverse hospitaler, det er ikke regionerne der kan bestemme selv hvem der skal have hvilken speciale på hospitalet. Det er SST specialplanlægnings afdeling som har spændt ben igennem mange år. Men her kan regionen skubbe med på at få det ændret.

2.del som er nok først for men pyt

Jeg læste en debat på T-gruppens side om juridisk kønsskifte. I denne  debat fik jeg nok af at høre/læse om retten om at komme i et omklædningsrum. For mig lyder som at der nogen som ikke kan bruge hovedet og mener at det er en form for lov at kun kvinder uden vedhæng forneden kan komme i kvinde omklædningsrum og omvendte. Undskyld mig, det er noget af det mest tåbelige jeg hørt nu igennem længere tid.
Der findes da steder hvor der er fælles bad og omklædning, Der findes handicap omklædnings rum de må da benyttes i en. Er man i tvivl så spørger man dem der er om man kan få lov til at bruge det.
Det samme med den idiotiske holdning at fordi man transkønnet så kan man ikke komme i svømmehal, det er for de fleste steders ingen problem.  Problemet i omklædning og svømme hal opstår først ved snævert synet personale. Der er mange steder hvor der ikke er et problem, især i mindre byer og på landet, storbyerne er tolerancen meget mindre.
Men  lad det slå fast, det er ikke nogen lovgivning omkring hvem der må gå hen hvor, det er de enkelte omklædnings steders egne holding til det.
Et eksempel, når køen er for lang ved dame toilettet i musikhuset ja så går kvinderne ind til herrerne, er herre toilettet ude af drift så får de adgang på damesiden. Hvor svært kan det være, men man skal åbenbart have noget at pine sig selv med over bagateller og de med sige "stakkels mig" jeg må ikke dit og dat, nu hvor jeg har fået juridisk kønsskifte, sikke engang fis.
Dem der ønsker juridisk kønsskifte har nok en god grund til. Det at blive betragtet som det køn de inderst inde er fuldt ud, og hvad der er mellem benene er da trekvart hamrende ligegyldigt, det vedkommer dog mest ens sexpartner, hvis det i det hel taget spiller en rolle, om klitoris er meget lille ca. 2 cm er på 14 cm, følelserne er dog de samme undtagen udløsningen.
Her taller jeg primært om de MtK som ikke kan/vil se realiteter
Mange KtM har ikke noget at vifte med mellem benene og har ulige cpr nummer de går da enten ind i herreomklædning eller handicap omklædning de klynker da ikke over små ting.

Den hemmelige socialdemokrat (...DF'er eller... Radiakle, Eller ....venstre mand)

Jeg har læst bogen og ryster på hovedet, selv om det måske fiktion det meste af det, så er den værd at læse og burde sætte tanker i gang hos det menige medlem i et parti, ikke kun i socialdemokraternes for bogens essens kunne lige så godt være fra et andet parti. Nogen kalder bogen for skæg og blå briller og tager afstand, ja det er deres mening, men det er noget i bogen som burde sætter nogle tanker i gang, når man ser bort fra hvilken parti der har lagt ryg til den. Jeg er sådan set ligeglad med hvem der har skrevet den, jeg se mere på essensen på bogen og med min erfaringer/oplevelser på det politiske felt.

Som det er nu er der en lille håndfuld som styrer og fordeler magten. Dem der burde støtte og grobund for en forening de har bare at holde deres kæft, det er de få i toppen der styre showet.
Uanset hvilken forening man er medlem af, f.eks. en fagforening, parti forening, hønseklub, frimærke klub, en patient forening, så er det bunden der bestemmer hvem der skal varetage deres interesser og sørge for at holde gang i forening og foreningens formål som står i foreningens vedtægter.
Dem vi som medlemmer vælger giver vi en form for fuldmagt til at styre foreningen, opfylde formålets paragraffer, gøre noget, men de må ikke glemme at trække nogle medlemmer med ind i opgaver som medlemmer kan være med i. Det styrker forholdet mellem top og bund.

 Inaktive medlemmer som møder op til møder bare for kaffen og sludrens skyld. Dem som ikke er kritikske og har gode ideer på sofaen der hjemme, men ikke tør sige noget der hvor kritikken, ideer burde høres af andre medlemmer.  Ja også har vi bunkevis af rygklappere som skifter ryggen ud med en der lige kan skaffe dem en god titel til deres visit kortet, dog uden at skulle lave for meget for det. Det er dem der med til at skabe plads til ene grådige magtsyge mennesker.

Hvis bogen titel var den ”Hemmelige Venstre mand” eller ”Den hemmelig DF’er” eller ”Den hemmelig Radikale” og bliver persongalleriet skiftet ud med navne fra de nævnte partier, ville bogens indhold være nogen lunde det samme. Magt begær og penge i egen lomme er på første prioritet og næstefter så er det meningsmålinger, partiprogram, og rakke modparten ned, se godt ud i pressen og gøre sig interessant.

Er der nogen der kommer på tværs af ens karriere så må de ud på et side spor, det er nemt nok for de vil også frem i deres karriere så de skal nok makke ret.

Gudskelov findes mennesker som ikke jagter en karriere men har valgt at stille op for sagens skyld, for den tro på deres forening gør det rigtige. De er desværre meget usynlige på grund af alle dem med save på albuerne, de skal først foran et kamera eller i medierne.
Her må de menige medlemmer begynde at vågne op og se på dem der ikke er så synlige lytte til dem der har ideer, gejsten og viljen og ikke smider om sig med masse øregas, flotte ord og sætninger som ingen forstår men det lyder godt og charmen er skruet op for fuld blus, det er dem man skal holde på afstand. Lyt dem der siger noget i et sprog som du kan forstå for det er ikke dig der er dum i nakken fordi du ikke rigtig kan forstå det, det dem der skriver og taler så man ikke kan forstå det, det er dem som ikke ved ret meget om det de ævler om.

Der er for mange boglærte uden ret megen praktisk erfaring inden for de områder de er landet i at skulle bestemme over.
Vi har brug for flere rundt omkring i bestyrelser, partiforeninger med megen mere erhvervs erfaring. Erfaring om hvad det vil sige at være på bunden. Så kan det være de opdager hvor vigtigt det er med solidt fundament af medlemmer.

Har du et hus med en solid fundament men passer og plejers det ikke så kan det fundament krakelere, dette vil så gå ud over det flotte tag og husets facade udadtil. Det vil styre sammen og man kan se hvad der sker bag ved den flotte facade.

I bogen skrives der om den ene kaffeklub efter den anden. Dette gav mig lidt inspiration til, hvorfor har man ikke små kaffeklubber ude på landet i det minder byer, i landsbyerne?

Socialdemokraterne i Grenå har fået en meget god ide en politisk cafe som man kan komme til om lørdagen fra kl 10-12 med forskellige oplægs holdere se mere om det her. https://www.facebook.com/groups/101206439926567/?fref=ts

Hvad med at lave små hygge kaffeklubber hvor man diskutere politik i lokal området og længer oppe. Mange ved ikke hvad er lokal, region og landspolitik, for dem er det en pærevælling.

Nogle spørgsmål som kunne tages op, er hvorfor må kommuneren spare så meget. Et godt eksempel førtidspension. Før 2003 var udgiften til førtidspension kun 35 % som kommunerne skulle punge ud med i dag e det 65% i en lille kommune med mange førtidspensionister så drænes kassen hurtig.
Her i 2013 hr jeg også været med til at dræne kommune kassen for de skal betale et bestemt beløb for hver indlæggelse dog er der et max beløb. Men for hver gang man bliver indlagt om det så er kun 1 eller 2 dage eller flere dage.
En god indtægt for sygehus/regionerne ved at sende folk hjem for tidligt og de så ryger tilbage igen, noget som dræner kommune kassen yderlige. Efter min menig er det ikke kommunernes kasse der skal betale for sygehus ophold eller førtidspension, de skal kunne sørge for at tingene foregår på betryggende og bedst hvis. Det er fælles samfunds anliggende.
Jeg skal lige overveje om jeg vil starte op og forhåbentligt inspirere andre små afkroge og hvordan.

  

Svar på åbent brev fra den 22. oktober 2014

Den 9. Januar 2014 kom der et svar fra regionsformanden på mit åbne brev fra den 22. oktober 2013

link til mit åbne brev:

Det kan læses her:

http://tsjyden.blogspot.dk/2013/10/til-sundhedsministeren-astid-krag-og.html

Kære Erwin Maria Jöhnk

Tak for dit brev og dine betragtninger og forslag til forbedringer af det danske sundhedsvæsen. Det er trist at høre, du har været i gennem så tunge og belastende behandlingsforløb.

I regionerne har vi som målsætning hele tiden at arbejde for at forbedre borgerenes oplevelse af sundhedsvæsenet og kvaliteten af behandlingen. Konkret arbejder vi lige nu med strategier, der skal sikre bedre inddragelse af patienter og pårørende. Dine tanker vil indgå i det videre arbejde.

Med venlig hilsen

Bent Hansen

Min pensionssag har nu kørt i 1 år og 4 måneder 3 dage fra 4-10-2012 / 7-02-2014

Min pensionssag har nu kørt i 1 år og 4 måneder 3 dage fra 4-10-2012 / 7-02-2014

Den 4. oktober 2012 henvendte jeg mig til Norddjurs kommune pensionskontoret om forhøjelse af mellemste førtidspension til højeste førtidspension.
5. oktober kom der brev med nogle spørgsmål om hvorfor og hvordan etc. Jeg mener at jeg ikke længere kan arbejde, noget i den stil.
6. november 2012 fik jeg sendt flere sider om det. Jeg fik hjælp til det far privat socialrådgiver.

Min læge fik sendt en del data om mine indlæggelser og andet ind, der kom diverse journaler fra forskellige hospitaler væltende ind hos min sagsbehandler, det er sager tilbage fra hvor jeg fik tilkendt førtidspension i 1983. Indtil august 2009 havde jeg udnytte min rest erhvervsevne som yderligere blev forringet i oktober 2011 efter mit sidste alvorlige uheld.
I løbet af sommeren var jeg lige forbi min sagsbehandler og hun havde en liste over alle de journaler der var kommet ind. Papirbunken var nok i højde på ca. 5 cm. Hun var opmærksom på at jeg skrev bøger (selv om de er flere år gammel) men hun kom til at tænke på en hobby måtte jeg godt have. Underforstået kan jeg sidde ve en computer og skrive så kan jeg også arbejde. Sådan hænger tinegen ikke sammen. Jeg skiver når jeg kan og p tide ri døgnet var jeg kan. Er det meningen at jeg blot skal sidde i en stol og se tv eller høre radio, m jeg ikke være lidt aktiv så meget jeg kan for at møde andre mennesker face to face og ikke kun via pc? Ja jeg spørger bare.
Grunden at der ikke kommet skred i sagen er den at der afventes hvad mine infektioner og knæ operationer udvikler sig til. ØH.. hvad så hvis jeg går hen og brækker noget et ben eller en arm, skal det så også lige hele? Svaret var ja alt skal med.
Jeg søger højeste pension på min skader og dårlige helbred før ansøgningstidspunktet og ikke i forbindelse med hvad jeg måske i fremtiden kan rende ind i.
Sidste år blandt en af min indlæggelse på Randers sygehus fik jeg kontakt med hospitalets socialrådgiver. Hun fik en fuldmagt af mig til at høre om hvad de sker. Hun fik tilsendt hele bunken af papirer fra min sagsbehandler det har taget tid for hende at komme igennem den, men det med at afvente hvad der sker med mine infektioner og knæoperation har ikke noget at gøre med min erhvervsevne men med min livskvalitet. Nu er hun blevet syg i længere tid og der har været som sædvanligt været en ferie som for alting til at gå i stå.
Det kan ikke være rigtigt at min sag syltes på den måde, det er uacceptabelt. Noget andet som jeg heller ikke ved hvornår er min sag startet op er den i det hele taget startet op?
Det har betydning for efterbetaling, da kasse apparatet først tæller når sagen er startet op. Er den ikke starte op endnu hvor lang tid går der så inden den er startet op og færdig behandlet?

Ja føler at jeg bliver pisset på af det kommunale system og man blot afventer at jeg stiller træskoene? Socialrådgiveren er fra det Palliative taem I Randers sygehus, så jeg ved ikke min sagsbehandler tror jeg patient der og blot skal tiden gå. Nå nu er jeg nok lidt grov, socialrådgivere er også til for alle andre patienter i Randerssygehus.
Hvor længe endnu, er der nogen i Norddjurs kommune der kan sætte skub i tingene?

Tankespurt sundhedsvæsenet og dig

Tak skal du have små løse tanker blev til meget mere, men hvordan komme videre?
Jo, jeg har brug for folk der tør fortælle om deres oplevelser i sundhedsområdet især på diabetes området type 2 som er en stor beskidt mudderpøl.
Dertil kræves der nogle journalister med "hår på brystet" ikke bogstaveligt. Journalister som kan bide sige fast og arbejder for sagen og ikke bange for at gå imod de store og ikke bange for det kan tage lang tid. Der kan måske være risiko for en positiv kontant skulderklap fra andre, en form for prisoverrækkelse hvem ved. Intet er sikker. Håbet er der da.
Her kommer et nyt løst tankeindlæg, som blev til mere.


Havde jeg ikke gået med til at tage insulin igen, ville jeg nok have undgået en del indlæggelser.
Efter en del "pres" gik med til et nyt forsøg og jeg opdagede at jeg ikke længere fik de voldsomme raktioner på det som tidligere. Ja, jeg var faktisk meget lettet over det så ud til at virke, nu har jeg følt mig udsat af press fra diverse læger især indenfor diabetes området, igennem mange. Alt hvad jeg fejlede skyldes for højt blodsukker, du sal have medicin!
Jeg har endda fået at vide at jeg ikke virkede psykotisk, så kunne lægen desvære ikke tvinge mig til det. Er der nogen der er i tvivl om det, så har jeg optaget samtalen.
Jeg havde en infektion dengang jeg blev indlagt og startede på insulinen, denne infektion blev behandlet for blot kort tid efter, at blusse op igen, igen, igen flere gange i 2013.
Om mit blodsukker faldt, næ ikke rigtig når jeg kigger på tallene med og uden insulin.
Nytåraften røg ind i på Skejby urinvejskirurgisk, mistanke om nyre sten, men mente det blot var blærebetændelse, hjem igen den 2. januar.
Den 19. januar skete der noget. Jeg kollapsede og noget i mig skreg ingen insulin. Jeg stoppede, røg på hjerteakutafdelingen, da det var hjertet der gav kraftig signal om noget var galt.
Mine blodprøve så fine hjertet fejlede ikke noget, jeg kunne tage hjem jeg havde det bare dårlig nå ja der var lidt bakterie i urinen, men det er fordi jeg har for højt blodsukker. Der var ikke nogen infektiontal de så fine.Farvel.
Jeg fik det langsomt bedre, hver gang jeg ikke kunne få luft, var årsagen vand i kroppen omkring lungeren, nå nej vand har det, med at sætte sig ned i  benene, ikke her. Først sætter det sig ovenpå så længere nedad.
Inden jeg stoppede med insulinen, observerede jeg noget mærkeligt, insulinen fik mít blodsukker til at stige og på andre tider observerede jeg at sukker fik mit blodsukker ned. Øh? Hvordan det? Tja jeg kan ikke få et svar på det.
Når jeg taler om højt blodsukker for mit vedkommende så er det højt fra mest fra 14 - 21/22 stykker det sker det ryger op til de 29 men ikke så tit og i den anden kan den ryge ned til ca. 8.
En hage ved det er jeg har ikke diabetes 2 som man gerne vil have at det SKAL det være. Sådan er det i det danske fastlagte skema sundhedssystem. Her er ikke plads til at være menneske med flere sygdomme. Eller sygdomme som ikke opføres sig som det skal efter facitlisten.
Hvor er lægens faglige stolthed røget hen, lægens nysgerrighed, jo de findes men de er også båndlagt, de må hellere ikke være for selvtænkende. Suk.
Nå tilbage til de sidste dages begivenheder.
Jeg nævnte nytårsaften og den 12/01 hvor tingene langsomt gik bedre for jeg fik det bedre og bedre efterhånden som jeg kom længere og længere væk fra insulinen. Men der lå noget og lurede det var den nyrebetændelse/nyresten som nu blussede  op igen. Denne gang var heldet med mig, lægen sendte mig akut til Viborg sygehus.
En lang smertefuld tur, men endelig var der læger til stede som kunne diagnosticere det var en udenlandsk læge. Jeg har hørt at udenlandske læger er bedre til at stille diagnoser end danske. Danske læger er eksperter og meget dygtige kirurger, med det jeg har oplevet med årene, kan jeg kun sige, det er faktisk rigtig. Lidt uhyggeligt at tænke på med vores syn på andres udseende end hvid og har en anden tro end kristen her i landet.
Hvor vil jeg hen med alt dette?
Det ene ord har taget det andet og blev til en længere smøre. Jeg startede med raslen af sabler jeg vil begive mig ud i kamp mod vores syge sygevæsen.
Men står jeg alene med det?
Næ, det tror jeg ikke, der må flere andre enkelt personer som har det på lignende måde, de sidder nok og tænker det nytter jo ikke noget, jeg er jo kun en lille brik uden betydning. Næ, det gør det ikke hvis man tænker på den måde.
Man skal huske på hvor megen ravage et lille sandkorn kan lave i et maskineri, hvor de kom et sandkorn fra kommer der flere fra.
Lad være med bruge din sygdom dom undskyldning for at du ikke kan noget. Se på hvad du kan, hvis lidt mere respekt overfor dig selv, se på det du kan. Kan du ikke fysisk klare ret meget, så brug hovedet. Brug teknologien en diktafon, en pc og indtal dine tanker få drøm ud skrift enten kun for dig selv eller som andre kan læse og lære det er ikke så farligt at sige noget. Det er farligt at lukke sig inde med noget. Kan godt være der en del mennesker som læser det jeg skriver om og om igen i samme emne kedeligt, betragter mig som hypokonder og hvad ved jeg og hva så?
De kan sgu da lade være med at læse det, springe det over eller blot lade være med at følge mig.
Jeg vil ikke undertrykke mig selv fordi en eller anden ikke synes om det jeg siger. Men jeg har fortsat et ansvar for det jeg siger. Føler nogen st jeg har smidt injurier i hovedet på dem, så er der rets væsen, hvor den sag afgøres.
Ja man kan ytre sig fit, men der er noget der hedder respekt og ansvar. Det er ord som er glemt og gemt godt i vires samfund.  Selvundertrykkelse, manglende respekt for sig selv trives i bedste velgående tag og vågn op, vågn op fra lykkepiller russen. Lykkepiller er ikke "slik" eller en trykhedssut. Det er til dem der mangler et kemisk stof i hjernen for at kunne fungere i det daglige.

Skilt vs mand I Norddjurs

Her i Norddjurs handles der hurtig på nogle områder.
KL lidt over 4 her i nat blev et skilt kørt ned udenfor mit vindue nu her kl. 11 er de i gang at fjerne det.

Natbillede lidt over kl 4

dagbillede ved 11 tiden

et par minutter efter allerede en mand på at fjerne den.

Det kalder jeg for hurtig udrykning. Men skiltet giver ikke så nemt op.. godt han har det rette værktøj med.
Men det ser ud til at skiltet ikke giver sig uden kamp, spændingen stiger hvem vinder.

Frem og tilbage

rettet op igen

Kampen uafgjort eller bedre sagt to vindere.
Skiltet var stædig og robust kom på ret køl, kommunen sparer penge til nyt skilt indtil videre. Godt klaret.
Det var nok dagens højdepunkt i Vivild anno 28-01-2014

Nedlagt skilt - natte tanker

Ca. Kl 4:06 blev jeg vækket af et brag. En bilist har knaldet ind det skilt som står udenfor mine vinduer.

Jeg skyndte mig op af køjen for at se hvad der var sket. Nåede kun at gå 1-2 skridt og blev meget hurtig kraftig forpustet. Jeg gik dog hen til vinduet og se, men måtte liste mig tilbage til sengen, med gyngede grund, usikkerhed på benene og opståede smerter ved hjertet, med udstråling op til kæben og venstre arm. Der gik ca 5 min inden jeg fik vejrtrækningen mere normalt. Smerter i brystet aftager stille og rolig, her kl 05:03 kun lidt smerter aftagende i kæben og rykkende hovedpine hen over øjnene. 

Fik lige målt blodtrykket efter vejrtrækning kl 4:14 blev mere normalt den var på 

137/81 puls 71 

Nu her kl 05:17 hvor hovedpine er ved at være væk sammen med andre smerter er blodtrykket på 136/80 puls 65 . Det virker ikke som det har påvirket blodtrykssystemet. Hvorfor denne reaktion?

Samme oplevelser blot voldsommere og hurtigere har jeg haft i længere tid,  i starten med insulin behandling ikke så udpræget end på den sidste tid især den dag  hvor jeg stoppede gik det helt galt. Jeg stoppede pga af den voldsomme reaktion hvor jeg kollapsede røg ned i gulvet og blev indlagt. 

Efter stop med insulin er disse oplevelser aftaget markant. Jeg kan bevæge mig mere og mere frit rundt uden, at blive forpustet, smerter ved hjertet.  Men hjertet var ok. Det er blevet undersøgt op til flere gange. 

Årsag til dise voldsomme symptomer, kan jeg kun gætte mig frem og ved lidt logisk tækning har problemerne været tilstede mens jeg har taget insulin. 

Nu er kroppen ved at skille sig af med de medicinrester der vil gå et stykke tid endnu. Den dag jeg ikke kommer ud for sådan oplevelse som heri nat med at blive hurtig forpustet og smerter, så ved jeg at jeg kommet over det. Men jeg må nok sige for nu 16 dage siden troede jeg min sidste time var kommet, så slemt var det. 

Sidst jeg prøvede med insulin i 2012, fik jeg så voldsomme smerter i levere, blev dårlig havde svært ved at se og kraftig hovedpine, minder meget om migræne. Fortæller jeg det har jeg på fornemmelsen at man ikke tror på det, men nærmeste betragter det som et psykisk problem. 

I starten af 2013 kunne jeg mærke at der var sket noget med min krop. Jeg har kun brugt 4 1/2 om at få medicinrester og frugtrester nedbrudt og udad min krop. En dejlig fornemmelse og tænke mere klart. 

I foråret 2013 gik jeg med til at prøve insulin igen, jeg var lidt nervøs for om samme reaktion vil komme igen med smerter i leveren og det andet. Næ, der skete ikke noget. Hvor blev jeg glad jeg stortuede af glæde endelig virkede det og jeg kunne få mit blodsukker ned. Jeg vovede endda en langtidsvirkende insulin, men det gik helt galt. Jeg kunne ikke se en klap, jo når det var bælgragende mørk ellers var jeg blændet af titusind blitzlys konstant foran mine øjne ved det mindste lys. Dårlig tilpas kvalme svimmel. Det blev kun til det ene forsøg. Jeg fik så kun en hurtig virkende insulin. Mit blodsukker faldt eller gjorde den nu også det? Var det ikke mere kosten der spillede ind her?

Kort tid efter startede der en lang række af infektioner og indlæggelser og hurtige ambulante besøg på akutafdelingen. Forpustethed, snerter i brystkassen. Samme ting som her i nat, det blev værre og værre med tiden, indtil som nævnt for 16 dage siden den 12/01-2014

En god veninde prøvede at fortælle mig at jeg måske har insulin intolerance. Jeg var omtåget, difus til at reagere på det. Det var også et symptom jeg havde, mens jeg tog insulin. 

Et par dage efter jeg var stoppet med insulin, søgte jeg på nettet informationer omkring det med insulin intolerance, der stod meget om det på sider fra andre lande, men oplysninger om det her i Danmark, har jeg ikke fundet endnu, det er som det ikke eksistere her. 

Jeg fik læst om symptomerne på andre officielle sider og blev rasende, ked af det, frustreret og mere af den skuffe på engang. Jeg kom dog hurtig over det. Det tog knap en en dags tid.

Hvorfor jeg reagerede på den måde? 

Jeg havde alle symptomer til den diagnose, inkl. alle mine infektioner, der udover følte jeg hvis jeg havde fortsat så havde mit hjerte sagt stop. Insulin er ikke at spøge med. Prøv selv at søge på insulin intolerance på nettet. 

Så megen skriveri kom der ud af nattens brag af et væltet vejskilt.

Viden og livet

Hvis vi vidste alt på forhånd, ville livet så ikke være et liv?
Uvidenhed er noget som altid vil være der. Der er en del af vores liv, en anden del af vores liv er at skaffe viden, formidle viden til andre.
Vi er mange mennesker her på jorden, med hver vores forskelige viden. En viden som vi har fået ved at være at far vores forfædre som var nysgerrig, tænkere over tingene og ikke for bange og skræmt overfor det ukendte og turde stå ved det fandt frem til. Lige siden livet er opstået på jorden har der været søgen om viden, hvorfor dit og hvad sker der når man gør sådan etc.,  den viden har vi givet videre til vores efterkommere som igen er ansporet til søgen på nyt viden, nye spørgsmål, tanker, ideer dukker op. Det er med til at skabe vores liv. Livet er en konstant udfordring, hvor store eller små det end måtte være. Havde vi al den viden på forhånd, så er ikke noget liv. Hvorfor søge mere viden, vi ved jo alt, dermed ingen udforinger her i livet. Ingen udfordringer, et liv uden udvikling. 

Insulin er gift for mig måtte jeg konstantere

Ja det sker dog en del positive ting i år. Jeg har truffet en beslutning efter gårsdagens noget barske oplevelse. Jeg stod op lidt i 7 og var ved at dejse om, blev ekstrem forpustet bare ved at komme ud af køjen, knugende smerte i hjerte og udstråling i kæbe og arm. Jeg er i forvejen hjerte patient. Ja der burde jeg have ringet til 112, men den beskidte afvisende holdning fra akut lægen der fulgte med sidste år engang, hvor han var sur over at jeg ringede 112 da jeg ikke så ud til at have problemer med vejrtrækningen. Det var bare ærgeligt for ham at det ikke var mig de ringede 112 men vagtlægen som jeg havde i røret. Så derfor ringede jeg til vagtlægen først så måtte de vurdere situationen, der blev ringet 112 og jeg røg afsted til akut afdelingen i Randers med hjertet. 

Jegvar der kun ½ dag på akutafdelingen for hjertet var det ikke galt med. Jeg havde en mistanke med min forværrende vejrtræknings besvær pga. vand i kroppen og i dag kan jeg mærke jeg har ret i min mistanke.  Der er nu også faktorer som gjorde at jeg sagde stop med insulin. Den har modsat virkning på mig. Jeg er ikke type 1 eller type 2 diabetiker, men blot forhøjet blodsukker som jeg heller ikke reager på som andre i type 2.
Jeg ved ikke hvorfor og hvad, hvordan det opstået, men en ting ved jeg denne ”hetz/stress” mod mig fra diverse læger er ikke godt for mit helbrede og da de ikke gider undersøge sagen nærmere hvad der går skævt i min behandling som startede medio 1990’erne, ikke gider at høre efter og tænke at jeg er en af dem hvor tingene ikke er som de skal være i følge dansk sygdoms standard norm.
Så kan jeg kun gøre en ting finde ud af hvad det koster i en klinik eller hos en specialist på området i Tyskland som vil kigge nærmere på det. Jeg må selv frem skaffe beviser for hvordan min krop reagere, jeg håber at jeg kan skaffe de penge som det koster.
I går da jeg dejse om besluttede jeg mig at droppe insulinen og jeg har det særdeles godt, ikke det store vejrtræknings besvær jeg kan bevæge mig mere normalt rundt. Dejligt.
Nogle sår som jeg nu har haft i små 2 måneder begynder at hele op for fuld skrue dette er lige før jeg kan se små forandringer i løbet af nogle få timer. Nå nok lidt over drevet men om et par dage er de væk og helet op.

Jeg føler mig særdeles fejlbehandlet og har fået ødelagt en hel del af mit liv. Man må ikke patient her i landet med mange forskelige sygdomme som symptommæssig overlapper hinanden.

Hav en god fornøjelig dag jeg har det i hvert fald nu og fremover.

"Forkert sygdom" og du må selv punge ud til medicinen

Der er prestige i nogle sygdomme. Store larmende patientforeninger med masser af penge i røven, kan sørge for deres patient type kan få hjælp, men andre kan ikke, de skal selv punge ud i den sidste tid de er her.
Jeg tør ikke udtale eller tænke for meget på hvad der forgår i kulisserne., man må tænke sit.
Man kan arrangere kæmpe landsdækkende indsamlinger til ganske få sygdoms typer, men andre, minder spændende også dødelige, invaliderne er ikke så spændende eller går pengene ikke til de rette steder/lommer.
Jeg taler ikke om indsamlinger til udlandet, næ, det er sørme penge her til lands som samles ind.

Nu må man læse i Ekstra Bladet mennesker som er terminale med lungesygdomme eller hjertesygdomme, selv må punge ud for at lindre smerter etc. den sidste tid.
Føj for et menneske syn vi har her til lands, blandt læger, medicinalindustrien og lign.
Nå jeg en lidt side bemærkning om Regions Hovedstadens lægevagts telefon. Føj for den lede, at læger lider af magtbegær for ussel mammon og laver chikane. Sætter menneskeliv på spil for deres arrogance eller blot dumhed? Det samme gælder her i denne her situation.

Undskyld mig, men det stinker!

http://ekstrabladet.dk/kup/sundhed/article2194132.ece

A-kassen, jobcentre og ordkævleri

Jeg har fornemmelsen af at der en del som ønsker at "kvæle fagforeningerne" og A-kasser kun skal være til for at udbetale arbejdsunderstøttelse i en kort periode.

Næ man kan jo ikke have nogen der kan tænke selvstændig og gøre noget for de arbejdsløse, det giver jo uorden i de fastlagte skema hos jobcentrene og arbejdsgivere ser helst ingen aktive a-kassen /fagforeningen de laver jo for megen ballade på nær de gule, de kan nok accepteres.

Derudover er der for mange led, foreninger, instanser mellem den ledige og toppen, i kender godt den leg hvor 10 personer sidder samme og den først siger en besked til nummer 2 og når så nummer 10 skal gengive den besked så er den blevet til noget helt andet hvis den nåede så langt.

OK det er nok mest DA (Dansk arbejdsgiver foreningen) og KL (kommunerens landforening)/jobcentre der har den attitude. Har de været ude og knoklet eller blot studeret det meste.

Formand for Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget i KL og borgmester i Aarhus Jacob Bundsgaard (S) begrunder sin afvisning med, at kommunerne i dag bærer en del af udgifterne til forsikrede ledige.

»Ansvar og finansiering skal følges ad. Og da intet tyder på, at vi i kommunerne ikke fortsat skal være med til at finansiere udgifterne til de ledige, så er det også på sin plads, at vi fortsat har myndighedsansvaret for dem,« siger Jacob Bundsgaard.

Tja han kan åbenbart ikke tænke selvstændig, tænker på at når A-kasseren det først ½ år forsøger at skaffe fok i arbejde som de rent faktisk kan og er gode til så slipper kommunerne jo for at betale for de arbejdsløs der kommer i arbejde.

Hmm Jeg er ikke opvokset med studenter eksamen og universitets studier som Jacob Bundsgaard (JB), til gengæld er hans arbejdsmarked på jordnær plan meget ringe, 1 år om lørdagen som postbud og kun 1½ år som tjener i England. Jow, det har da lidt smag af arbejde. Jeg forstår ikke hvad han mener når han siger:

Og da intet tyder på, at vi i kommunerne ikke fortsat skal være med til at finansiere udgifterne til de ledige, så er det også på sin plads, at vi fortsat har myndighedsansvaret for dem

I mine ører lyder det som kommunerne ikke er med til at finansiere udgifterne til de ledige, men vil ha hals og håndsret over de ledige også kaldet myndighedsansvar.

Ja jeg er grov, men vi har for mange teoretikere rundt omring på poster og gnaver ben som ikke har føling med virkeligheden, som ikke kan sige tingene mere direkte, så menig man kan forstå dem uden at skal bruge en universitets grad for at gøre hvad der bliver sagt.

DA chefkonsulent Jørgen Bang-Petersen udtalelser er meget vævet som han ikke tør sige noget bestemt citat fra Ugebrevet A4 :

Han ser gerne, at a-kasserne bliver frataget opgaven, de har i dag med at føre samtaler med ledige medlemmer.

»Det mest logiske vil være, at de ledige får et samlet forløb i jobcentret, medmindre det vælger at udlicitere opgaven,« siger Jørgen Bang-Petersen.

A kasseren skal fratages opgaven og ups, nå ja kommunerne kunne jo udlicitere opgaven, hvem skulle det så være ved en udlicitation a-kasserne?

Ja jeg undres og spørger bare.

http://www.ugebreveta4.dk/da/2014/201403/Onsdag/A-kasserne_giver_en_gratis_omgang.aspx?utm_medium=Avisen_rubrik&utm_source=Nyhedsbrev_Topboks1&utm_campaign=UgebrevetA4_15-01-2014

Sundhed åbent brev 2

Jeg sender dette her og håber i kan bruge det til en god historie(r). Det begrænset hvor meget jeg kan gå i detaljer her i dette brev. Men jeg uddyber tingene meget gerne. Dette her i mit åbne brev til alle nr 2, det først er dog ikke sendt så meget rundt til enkelte. Dette brev her bliver det i håb på at der nogen der vil bruge tid på at grev dybere i det.

Jeg er ved at køre i sænk pga. af alt dette. Jeg ved der findes mennesker med lignende problemer rundt omkring som nok også føler sig meget alene med det. De skal vide de er ikke alene. Jeg forsøger at gøre opmærksom på tingene og så må jeg se hvad der sker videre.

Vivild den 11/11/2013
Den sidste uges oplevelser var noget for sig selv. Jeg ved ikke om jeg skal græde eller grine, på en måde meget grotesk.
Jeg vælger at offentlig gøre dette som et åbent brev og håber på at der nogle som gider kigge og grave dybere på behandlingsforholdene på vores sygehuse. Jeg håber også på dette her er med til at hjælpe andre som ikke kan, har mod til det, eller har overskud til at råbe op, som ikke hare en stor patientforening i ryggen som sluger næsten al medie dækning.
Jeg har skrevet meget mere om mine oplevelser med det danske behandler system i et åbent brev til Sundhedsministeren og regionsformanden og den ligger på min blog til nærlæsning på http://tsjyden.blogspot.dk.

Her kommer mine sidste 8 dages oplevelser fra Randers sygehus, dette er optagehospitalet hvor jeg bor. Det kunne sagtens have været et andet sygehus med samme oplevelse.

Mandag den 4/11 Jeg blev ringet op fra urologisk afdeling.  Jeg har blærebetændelse (5 eller 6 gang i år), de har taget en prøve om torsdagen den 31/11 og dyrket den som kom ud med et positivt resultat. Jeg skulle hente antibiotika og starte på det med det samme. Dette blev gjort dog med betænkeligheder. Jeg fik at vide, det kunne jeg godt tåle. Ok da, jeg tog en tablet ved 18 tiden. Ca. 45 minutter holdt en ambulance, læge bil med mere uden for min dør.
Jeg kunne ikke tåle dette antibiotikum. Åndedrætsbesvær og brystsmerter.
På vej til sygehuset blev ambulancen omdirigeret til Skejby Sygehus og kort tid efter tilbage til Randers som planlagt.
Fra akut afdelingen i Randers sygehus, blev jeg indlagt på hjertemedicinsk afdeling.
Der blev der taget nye urinprøver for at se om der var bakterie i det. Ingen blærebetændelse, ingen antibiotika. Dagen efter ankomst til hjerteafdeling ny urinprøve, nu med bakterie fund men ingen antibiotika. Jeg skulle have antibiotika via blod årene da jeg ikke kan klare tablet udgaven. De tabletter jeg har fået var beregnet til 6½ dags behandling.
Lørdag aften den 9/11 (skal lige indhente kopi af journal få præcis dato, kunne være fredag aften) startede man først behandling med antibiotika via drop. Jeg fik hele søndagen og mandag morgen og middag.
Man havde fokus på hjertet og gav mig den første dag for meget blodtryksænkende medicin mit blodtyk blev for lavt. Det blev rettet op ved at fjerne noget af de blodtrykssænkede medicin.
Lørdag blev jeg kørt til Skejby sygehus til undersøgelse. Resultat, der ikke noget i vejen med det, sikke en lettelse.
Jeg snakkede med sygeplejersken i Skejby og i samtalens løb, nævnt jeg havde en temperatur på 37. Hun var lige ved himle, for en morgen temperatur på 37 er for mig feber. Dette var ikke blevet meddelt til Skejby fra Randers. Ups.
Det gik nu heldigvis godt uden komplikationer. Søndag en almindelig død dag på afdelingen. Mandag i dag, kaos.
Over middag skulle jeg levere en urin prøve hurtigst muligt og man undrede sig over hvorfor jeg ikke har fået gjort det tidligere på dagen. Men jeg var ikke blevet orienteret om det, måske var det asiaten som prøvede at sige det til mig en som var under uddannelse men det var omkring middagstid. Vild panik over det. Oven i det døjer jeg i forvejen med mit knæ, faktisk siden 2. pinsedag, fik jeg pludselig afsindige smerter i det højre. Jeg kunne ikke gå. Fik lidt morfin det dæmpede det lidt, men havde fortsat svært ved at gå på det ben.
Så kom der endelig en læge, blot for at meddele mig at jeg skulle tage mit tøj på at tage hjem. Mit hjerte fejlede ikke noget, så jeg har ikke noget gøre der mere. Lægen mente jeg har fået antibiotika i 3 dage det var rigeligt. Den sidste urin prøve viste ingen tegn på bakterie. Jeg ville dog få svar af dyrkning af urinen om der er fortsat bakterie i urinen om et par dage.
ØH. Jo og hvad så, hvis der fortsat er det hvad synes de jeg så skulle gøre? Intet svar kun at det er en hjerte afdeling og mit hjerte fejlede ikke noget så det andet kunne de ikke tage sig af.
Angående mine voldsomme knæ smerter samme svar, dog var lægen så flink og lod nåde gå for ret. Hun kontaktede ortopædkirurgisk ambulatorium om de lige kunne kigge på knæet, svaret var nej, jeg skulle gå til egen læge og få en henvisning.
Den henvisning har de faktisk fået for nogle uger siden og sendt mig videre til Silkeborg sygehus. Heldigvis er smerten faldet til ro igen her til aften, nu jeg må bide tænderne sammen og vente til på lørdag den 16/11, hvor jeg indkaldt til en ny forundersøgelse af knæ. Jeg skulle have haft ordnet mit knæ 18. august i Vejle men pga. af infektioner blev det udsat og udsat til sidst fik jeg at vide, at den forundersøgelse tidligere på året ikke kan bruges mere. En ny henvisning skulle jeg have.

Nu er jeg hjemme og tænker der er gået rigtig mange penge til spilde på denne konto her og menneskelige omkostninger. Der er tidligere konstateret at jeg render rundt med en infektion i de nedre områder, men kilden til den har der ikke været muligt at finde endnu. Jeg kunne ikke komme til de undersøgelser, da jeg ikke var indlagt på den rette afdeling som kunne varetage/har arbejdsområde indenfor infektioner. Jeg har en enkelt tid til en enkelt undersøgelse men mangler fortsat en tid mere til en anden undersøgelse

Åh jeg føler at jeg må komme med en række beklagelser.

1. Jeg beklager at jeg findes, eksisterer og lever
2. Jeg beklager at min krop ikke er tilpasset og kan formes så den passer til de danske læge bøger og den danske lægelige standard viden.
3. Jeg beklager at jeg har to sygdomme, som ikke nogen dansk læge har kigget nærmere på og givet mig en officiel dansk diagnose.
4. Jeg beklager overfor medicinal industrien at jeg har de to sygdomme som ikke er medicin krævende ( fruktose intolerance og hæmokromatose).
5. Jeg beklager meget at der er så mage ting jeg ikke kan tåle og jeg ikke kan komme med svar på hvorfor.
6. Jeg beklager meget at jeg ikke holder kæft mere og modtager al medicin med glæde og tror på at det er godt for mig.
7. Jeg beklager meget at jeg går og tror at jeg er blevet fejlbehandlet i mange år, jeg er jo ikke læge.
8. Jeg beklager meget at jeg er blevet født som et køn og har vovet at skifte kønnet ud til det modsatte. Det forstyrrer det offentlige system.
9. Jeg beklager at jeg har haft nogle uheld med større eller mindre varige mén.
10. Jeg beklager at jeg er en samfundsnasser/doven/gider ikke arbejde ifølge samfundets holdning til en som mig på overførselsindkomst, jeg er førtidspensionist og har været det siden 1983.

Dette er mit og mange andres liv i en nøddeskal som vi ikke kan presses ind i.
Nok er nok!
Vi er ikke designet fra naturen side af til at kunne proppes i bestemt små kasser. Vi er mennesker og nogle af hos har mere end en sygdom at kæmpe med.
Vi er besværlige patienter da vi ikke kan passe ind i bestemte afdelinger.
Vi skal helst holde os væk vi er for dyre i drift.
Godt nok skrev jeg 10 beklagelser. Det er jo moderne for til tiden med beklagelser og ellers køre videre på samme måde.
Ord er taknemlige.

Med venlig hilsen

Mennesket
Erwin Maria Jöhnk